Tidligere S-rådgiver bliver direktør for AIDS-Fondet

AIDS-Fondet offentliggør i en pressemeddelelse, at de har ansat Andreas Gylling Æbelø som direktør. Han tiltræder stillingen 8. maj.
Andreas Gylling Æbelø kommer fra en stilling som chefrådgiver i Advice A/S.
En af hans centrale opgaver i AIDS-Fondet bliver at implementere en ny strategi, der skal mindske antallet af nye hiv-smittede samt arbejde mod fordomme og diskrimination af mennesker, som lever med hiv i Danmark og resten af verden.
”Kampen for en verden uden hiv handler for mig grundlæggende om retfærdighed. Hvis man får hiv i et af verdens fattigste lande, er adgangen til behandling stadig for dårlig, og dermed bliver diagnosen den dødsdom, det ikke er i Danmark længere. Her fører hiv i stedet ofte til 'social død' i form af omverdenens uvidenhed og frygt. Selvom et velbehandlet menneske med hiv ikke smitter, er vi stadig langt fra målet i oplysningsindsatsen,” siger Andreas Gylling Æbelø i en pressemeddelelse.
Andreas Gylling Æbelø er erfaren inden for både fonds- og udviklingsarbejde. Han har tidligere været kommunikationschef i Det Obelske Familiefond. Desuden har han været ansat som særlig rådgiver for daværende handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S).
Den nye direktør er uddannet cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet. Han er desuden fast klummeskribent hos Berlingske.
- Veteran til Friis Bach: Er jeres eftermæle vigtigere end de soldater, I sendte i krig?
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Christian Friis Bach til veteran: Dit angreb på mig er hverken rimeligt eller rigtigt
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund















