Jesper Møller Sørensen
Lars Gert LoseUdenrigsministeriet konstituerer departementschef

Fra og med 1. februar vil den nuværende direktør for udenrigspolitik, Jesper Møller Sørensen, agere konstitueret departementschef i Udenrigsministeriet.
Jesper Møller Sørensen er blevet konstitueret som departementschef, efter det kom frem, at den nuværende departementschef, Lars Gert Lose, fratræder sin stilling med udgangen af måneden til fordel for en stilling i Copenhagen Infrastructure Partners. Lars Gert Lose har været en del af Udenrigsministeriet de sidste 25 år. De sidste tre år har han været departementschef.
Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, har skrevet et overblik over favoritfeltet til at overtage posten som departementschef i Udenrigsministeriet. Her fremgår den snart konstituerede departementschef som en af favoritterne internt i Udenrigsministeriet.
51-årige Jesper Møller Sørensen har siden 2015 arbejdet i Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads, hvor han blandt andet har været direktør for udenrigspolitik og politisk direktør. Tidligere i sin karriere har han været ambassadør i Islamabad i Pakistan og udstationeret for Udenrigsministeriet som ambassaderåd i Kabul, chefkonsulent i Washington og ambassadesekretær ved ambassaden i den tyrkiske hovedstad Ankara. Indimellem udstationeringerne har Jesper Møller Sørensen været ansat i Udenrigsministeriet i København.
Jesper Møller Sørensen er uddannet i statskundskab fra Københavns Universitet og har desuden studeret ved de amerikanske universiteter Georgetown og Harvard.
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund
- Giver det magt at have statsministerens nummer i sin mobil? Ikke nok, hvis man spørger Anders Ladekarl
- Veteran: Hvis man vil redde bistanden, må man tale et sprog, Christiansborg forstår


















