Bliv abonnent
Annonce

UNDP får ny chef

21. juni 2017 kl. 08.33

FN's Udviklingsprogram, UNDP, har fået ny chef i form af Achim Steiner, skriver Globalnyt. Den nye chef kommer til at sidde i spidsen for UNDP de næste fire år. UNDP arbejder i 170 lande rundt om i verden og yder primært hjælp til at udrydde ekstrem fattigdom, styrke demokratisk regeringsførelse og forebygge og genopbygge efter kriser.

"Jeg glæder mig meget til at arbejde med alle ansatte i UNDP og med FN’s medlemslande for at fortsætte kampen mod fattigdom, beskytte planeten og fremme fred og retfærdighed i verden,” sagde han i forbindelse med udnævnelsen.

Achim Steiner har tidligere været FN-vicegeneralsekretær, direktør for FN's Miljøprogram, UNEP, generaldirektør for FN-kontoret i Nairobi og generaldirektør i International Union for the Conservation of Nature.

Den nye chef for UNDP skal også lede FN's Udviklingsgruppe, som forener de 32 FN-fonde, programmer, speaciliserede agenturer og andre aktører, som arbejder på at fremme bæredygtig udvikling.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026