Lars Løkke RasmussenHvilke redskaber har Danmark sammen med EU til rådighed for at adressere situationen i Iran?
Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Vil ministeren beskrive, hvilke redskaber Danmark sammen med EU har til rådighed for at adressere situationen i Iran, herunder i forhold til dialog, sanktioner og støtte til international overvågning, samt hvordan disse anvendes i den nuværende situation?
Vi arbejder fra dansk og EU-side i flere spor i forhold til den aktuelle situation i Iran.
På den diplomatiske front, har vi fordømt Irans voldelige undertrykkelse af protesterne, ligesom DK, på linje med mange andre EU-lande, bl.a. har haft indkaldt den iranske chargé d’affaires til samtale i Udenrigsministeriet for at udtrykke vores protest.
Derudover har EU senest, og med Danmark i en aktiv rolle, vedtaget nye sanktioner mod individer og entiteter involveret i overgrebene fra iransk side. På EUudenrigsrådsmødet 29. januar traf vi desuden beslutning om nu også at terrordesignere den iranske revolutionsgarde, som vurderes dybt involveret i undertrykkelsen af og voldelige overgreb på demonstranterne.
I FN’s sikkerhedsråd har vi desuden brugt vores medlemskab til at udtrykke fordømmelse af de iranske overgreb og kraftige opfordre Iran til at overholde sine internationale forpligtelser. Derudover var Danmark med til at anmode om en særsamling i FN’s Menneskerettighedsråd 23. januar i lyset af situationen. Under samlingen blev vedtaget en resolution, som blandt andet forlænger mandatet for den såkaldte Fact Finding Mission for Iran med yderligere to år. I resolutionen bemyndiges denne mission til også nu at foretage en hasteundersøgelse af menneskerettighedskrænkelser og andre forbrydelser begået i Iran i forbindelse med protesterne.
Endelig støtter Danmark finansielt menneskerettighedsforkæmpere globalt, herunder også i Iran, ligesom vi løbende er i dialog med civilsamfundspartnere om situationen i Iran.







