Vil ministeren tage initiativ til at justere den nordiske aftale om statsborgerskab?

Den nordiske aftale om statsborgerskab, som spørgsmålet henviser til, forpligter Danmark til at gennemføre bestemmelser, hvorefter en statsborger i et andet aftaleland (Finland, Island, Norge og Sverige) kan erhverve dansk statsborgerskab ved at afgive skriftlig erklæring, hvis en række betingelser er opfyldt. Det fremgår således af indfødsretslovens paragraf 3, at nordiske statsborgere, der har erhvervet nordisk statsborgerskab på anden måde end ved naturalisation, kan erhverve dansk statsborgerskab ved erklæring, forudsat at visse objektive krav er opfyldt, herunder krav til vandel og bopæl.

Jeg er generelt glad for det samarbejde, vi har i de nordiske lande. Det styrker vores nordiske fællesskab, og det kommer også danske statsborgere til gode. Men jeg er helt enig i, at vi ikke skal holde os tilbage fra at udfordre og ændre på uhensigtsmæssigheder ved dele af samarbejdet.

Det er selvfølgelig væsentligt, at aftalen virker, som den er tiltænkt, og ikke bliver anvendt til at underminere den stramme danske udlændingepolitik og vores regler for at opnå indfødsret af personer, som ellers aldrig ville komme i nærheden af at opfylde betingelserne.

Som bekendt har vi i regeringen igangsat et arbejde med at afsøge og udfordre de rammer, som internationale konventioner sætter. Jeg er i den forbindelse også åben over for at gå i dialog med mine nordiske kollegaer for at drøfte mulige ændringer af den nordiske aftale.