Mødeleder
Program
Tidligere begivenheder
9/6-2022

Thomas Kjær, Partner, Kultur- og adfærdsdesigner, Salesculture
Altingets årlige døgnmøde for medlemsrelationer
Adfærdsdesign og fastholdelsen af medlemmer
I bestræbelsen på at fastholde sine medlemmer slår vi os tit på de traditionelle metoder for at skabe den gode kundeoplevelse. For netop den gode kundeoplevelse er et effektivt middel til fastholdelsen af din organisations medlemmer. Men måske kan dén oplevelse skabes gennem - for vores organisationer - mere utraditionelle metoder. Og måske kan vi finde sådanne tilgange i psykologien.
For ifølge Thomas Kjær, Partner, Kultur- og adfærdsdesigner, i Salesculture, kan vi etablere gode kunderelationer - og oplevelser - gennem positiv psykologi og adfærdsdesign. Til dagens første oplæg vil Thomas tage os med til et dyk i adfærdspsykologiens verden, og hvordan den kan gøre sig gældende i vores organisationers bestræbelser på at fastholde og erhverve medlemmer.
Kragerup Gods, Kragerupgårdsvej 33, 4291 Ruds-Vedby, kl. 9:30-8:30

Mikkel Holm Sørensen, Direktør & adfærdsstrateg, /KL.7
Et dybdedyk i adfærdsdesign v. Mikkel Holm Sørensen
Til dagens møde skal vi blive klogere på adfærdsdesign: Og dermed hvordan vi kan tænke det ind i en medlemsrelateret kontekst. Og hér menes der både, hvordan det kan gøre sig gældende både internt i vores organisationer og eksternt hos vores organisationers medlemmer.
For at blive klogere på dét vil døgnmødets første oplæg derfor være af Mikkel Holm Sørensen, som er direktør og adfærdsstrateg i /KL.7. Mikkel har arbejdet med adfærdsdesign i over 10 år, og er derfor den helt rigtige til at køre os gennem omdannelsen af teori til praksis.
Kragerup Gods, Kragerupgårdsvej 33, 4291 Ruds-Vedby, kl. 10:30-12:00
14/9-2022
Susanne Hegelund, Kommunikationsekspert og Partner HEGELUND & MOSE
Din organisations grundfortælling som et fastholdelsesmiddel
Alle netværkets organisationer bygger på en lang række traditioner og historie - dét, der er fundamentet for deres identitet. Men nogle gange kan den grundfortælling godt få tabt i bestræbelsen på at erhverve og fastholde medlemmer i et konstant-skiftende marked. Og dertil skal du navigere i et virvar af nye og komplekse muligheder indenfor særligt kommunikation.
Men spørger du Susanne Hegelund, Kommunikationsekspert og Partner i Hegelund & Mose, kan din organisation opnå meget gennem sin grundfortælling. Og dertil hvordan du kan kommunikere og visualisere din kerneidentitet til dine medlemmer. Til dagens netværksmøde vil Susanne gøre os klogere på, hvordan din organisation kan kommunikere sin grundfortælling, hvilke værktøj du kan bruge og fortælle, hvorfor det er væsentligt at vende tilbage til sine rødder.
Altinget, Ny Kongensgade 10, 1472 København K, kl. 9:30-12:30
17/11-2022

Lasse Schelbeck, Direktør, Marketing- og kommunikation, IDA
Fastholdelse af medlemmer gennem marketing- og brandstrategiske greb
Et af de største dilemmaer for den medlemsbaserede virksomhed er, hvordan man fastholder sine eksisterende medlemmer. Det er et dilemma som særligt fagforeningerne kender til. For de kan ikke længere blot fastholde deres medlemmer om deres organisations historiske fortælling - der kræves ganske enkelt mere af dem nu. Det har været mere vellykket for nogle end andre.
En af de succeshistorier finder vi hos ingeniørforeningen IDA, der har en imponerende fastholdelsesrate, imens de er ekstremt populære på brandingfronten. Og måske vi netop kan lære noget af deres strategier som inspiration til vores egne organisationer. Derfor får vi til dagens møde besøg af Lasse Schelbeck, som er direktør i IDA's Marketing- og kommunikationsafdeling.
Altinget, Ny Kongensgade 10, 1472 København K, kl. 9:30-12:30