Flere undersøgelser har igennem de seneste år konstateret en stigende og alarmerende mistrivsel blandt de 16-30 årige. Meget peger på, at vi som samfund mister grebet om de udsatte unge, som oftere marginaliseres og snubler på deres vej gennem ungdommen. Ligesom vi står overfor en mere udbredt oplevelse af mistrivsel blandt unge, som ikke kommer til udtryk ved, at de snubler, men ved at de faktisk skal kæmpe for at holde sig på benene. Samtidig ved vi ikke ret meget om, hvad der ligger bag, og hvordan vi skal forstå det. Konstateringerne er baggrunden for et forskningsprojekt, som Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet har gennemført, og som foreløbigt er resulteret i bogen ”Ny udsathed i ungdomslivet”. Vi har fået lederen af CFU og medredaktør af bogen om ny udsathed, professor Noemi Katzenelson, til at komme og drøfte forskningens resultater.

*Det vil være muligt at deltage både digitalt eller ved fysisk fremmøde*

Netværkets årlige heldagsseminar finder sted i København, hvor vi holder den faglige del af programmet i Blox med oplæg, netværksøvelser og masser af diskussion og sparring. Vi runder dagen af med en særlig madoplevelse i Kødbyen, hvor der også vil være rig mulighed for at få talt sammen på kryds og tværs af netværket. 

Danmark har skandinavisk rekord i andel af unge mellem 18-24 år, som er uden for arbejdsmarkedet, uden uddannelse og ikke i gang med træning eller aktivering (NEET). Der er derfor god grund til at sætte fokus på unge i uddannelse og beskæftigelse. Vi får en status på, hvad vi ved om unge og beskæftigelse, og hvad ledighed egentlig gør ved de unge fra Iben Nørup, der er lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet.

ROCKWOOL Fondens initiativ NExTWORK afprøves af Roskilde Kommune som den første kommune i Danmark. NExTWORK er et netværk, hvor udsatte unge og virksomheder sammen tager ansvar for at finde praktikmuligheder ved at fokusere på interesser og motivation. Målet er at få udsatte unge i varigt job eller uddannelse. Lykkes det, er der milliarder at hente for samfundet og forbedret livskvalitet for de unge. På døgnmødet vil Ulrik Lund-Sørensen fra Rockwoolfonden fortælle mere om initiativet, og samtidigt vil en repræsentant fra Roskilde Kommune fortælle om implementeringen af projektet og ikke mindst de resultater, kommunen har opnået.

I 2018 besluttede den daværende regering, at der skulle sikres en højere grad af sammenhæng og helhed for borgerne. Udgangspunktet var en erkendelse af, at man i mange år havde talt om behovet for at få tænkt social-, beskæftigelses-, uddannelses- og sundhedspolitik bedre sammen. Målet var en ny samlet hovedlov, som skulle skabe rammerne for en helhedsorienteret indsats, som tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov, og som indebærer, at borgere og familier med komplekse problemer får én samlet indgang til den offentlige sektor. Loven skulle give kommunerne mulighed for at skabe en helt ny og anderledes måde at hjælpe borgere med komplekse problemer. På dette møde skal vi have en status og starte diskussionen med par repræsentanter fra de politiske partier (offentliggøres snarest) samt Mads Bilstrup, der er formand i Dansk Socialrådgiverforening.

Der er behov for en specialiseringsplan på handicapområdet, ligesom man kender den fra sygehusområdet. Som det er nu, er det svært, eller i nogle tilfælde umuligt, at få den specialiserede hjælp, som handicappede har behov for. Det skriver Thorkild Olesen i Altinget, der er formand for Danske Handicaporganisationer og Dansk Blindesamfund. Handicaporganisationerne har kastet sig ind i en evaluering, regeringen har sat i gang. Med socialministeren i spidsen har regeringen nemlig sat sig for at kulegrave det specialiserede socialområde - blandt andet hjælpen til handicappede. Vi tager snakken med Thorkild Olesen og en status på, hvordan det går med evalueringsprocessen. 

I december 2019 nedsatte regeringen en ydelseskommission, som skal se nærmere på kontanthjælpssystemet. Ambitionen er at finde en løsning, hvor bl.a. kontanthjælpsloftet afskaffes, og der tages hensyn til børnefamilier samt at man sikrer en tilskyndelse til at blive medlem af en a-kasse. Man ønsker også, at kontanthjælpsmodtagere skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet så stort et omfang som muligt, og at det kan betale sig at arbejde. Men er det et sisyfosarbejde, som man har kastet ydelseskommissionen ud i eller ser vi kommissionen knække den hårde nød, som en omkalfatring af systemet er? Sammen med Altingets arbejdsmarkedspolitisk netværk dykker vi derfor ned i ydelseskommissionens konkrete anbefalinger, den politiske reaktion og hvad vi kan forvente os af fremtidens kontanthjælpssystem. Vi forsøger at få både ydelseskommission og det politiske niveau i tale, og indgå i en kritisk dialog om udviklingen af et velfungerende kontanthjælpssystem.

Netværkets årlige døgnmøde finder i år sted på hotellet Villa Copenhagen i København. I rolige og naturskønne omgivelser får du gennem et døgn mulighed for at mødes og diskutere med flere af landets vigtigste aktører på socialområdet. Mødet giver de bedste vilkår for at netværke på tværs og samtidig fordybe sig i de faglige oplæg, vi bringer i spil. 

I år sætter vi sociale investeringer på dagsordenen. Vi belyser det fra flere vinkler og får besøg af forskellige oplægsholdere, som kan bidrage til at belyse sociale investeringer fra forskellige vinkler både historisk, kontekstmæssigt, principielt, forskningsmæssige og konkret. 

Mødt blandt andre Lars Jannick Johansen, CEO, Den Sociale Kapitalfond / Camilla Damgaard, fondschef, Den Sociale Kapitalfond / Mikkel Clausen, CSR-chef, LB Forsikring / Rasmus Højbjerg Jacobsen, projektchef, VIVE / Tine Hjernø Lesner, specialkonsulent, Socialstyrelsen / Bjarke Nees, udviklingskonsulent, Ikast-Brande Kommune. 

Hvorfor skal vi flytte børn fra deres skoledistrikter? Og hvorfor er fremmøde i skolen vigtig? Flere gange har det været diskuteret, om der skal gøres noget ved fordelingsmetoden, som gymnasierne bruger til fordeling af skoleelever. Den såkaldte ’klyngemodel’ er eksperternes bedste bud på, hvordan man kommer nogle af problemerne i forkøbet. Trygfondens Børneforsknigscenter er på trapperne med et forskningsprojekt om virkningerne af omfordeling af tosprogede elever mellem folkeskoler, og vi har inviteret Anna Piil Damm fra forskningscentret til at komme og præsentere nogle af resultaterne og bidrage til diskussionen om integration i landets folkeskoler.

Vi retter fokus mod barnets lov, og hvad der kom ud af regeringens udspil lige efter jul i 2020. Regeringsudspillet er en opfølgning på statsministerens nytårstale i 2019. Det har fået titlen Børnene Først - Et trygt hjem. Der bygger flere rettigheder til udsatte børn og rummer godt 40 forslag til konkrete forbedringer. Der er et klart fokus på at sikre børns opvækst fri af overgreb og vold, og det er børnenes ve og vel, der er i fokus. Der er flere eksempler på opgør med den manglende helhed og sammenhæng i de børnesociale indsatser. Endvidere er der intentioner om en meget tidligere indsats af hensyn til barnet.

Vi kender endnu ikke den konkrete lovgivning i tilknytning til udspillet. Det forventes forhandlet i foråret og bliver sandsynligvis vedtaget inden sommerferien. Med andre ord forventer vi altså, at der vil være noget konkret at tage fat på i september 2021.

 

Vi tager en status på det specialiserede socialområdet. Socialstyrelsen udgav i sommeren 2021 to rapporter om de kommunale udfordringer med hhv. børne- og voksenområdet, og på mødet kommer direktør i Socialstyrelsen, Ellen Klarskov Lauritzen, og giver en status på området. 

Vi forsøger også at karakterisere udfordringerne på området, og diskuterer om - og hvorfor - området eventuelt skal flyttes fra kommunerne. Til den sidste del kommer Monica Lylloff, der har stiftet folkebevægelsen #enmillionstemmer, som vil give sit syn på sagen

Velfærdsområderne i både det kommunale og regionale er stærkt udfordrede af mangel på ansatte. Vi uddanner for få SOSU-hjælpere ift. behovet, og antallet af sygemeldinger og opsigelser vækker bekymring. Omikron har bestemt ikke gjort situationen bedre, og Knud Aarup kaldte i februar Omikron for en generalprøve på velfærdsinstitutionernes hverdag anno 2030.

Hvordan styrker vi både rekrutteringen men også fastholdelsen af medarbejdere i den offentlig velfærdssektor? Det spørger vi på dagens møde Torben Klitmøller Hollmann om, sektorformand for social- og sundhedssektoren i FOA - Danmarks tredje største fagforbund, der dagligt arbejder for præcis den faggruppe, det offentlige lige nu skriger på.

Han vil fortælle om erfaringer fra tidligere, aktuelle udfordringer og ønsker fra faggruppen selv om, hvordan de offentlige institutioner kan skabe bedre kår og garantere en mere succesfuld rekruttering og fastholdelse i den offentlige velfærdssektor. 

 

Årets døgnseminar foregår i naturskønne omgivelser på Kragerup Gods. Gennem et døgn skaber vi rammerne for og tiden til fordybelse, inspiration, sparring og mere uformelle snakke i netværket over blandt andet en god middag om aftenen. 

Over 200 lokale forsøg med dagtilbud, folkeskoler og ældrepleje blev sat i gang i kølvandet på Mette Frederiksens ’vilde idé’ om at gøre syv kommuner til frikommuner. Det gjorde hun ved at fritage dem for nogle af de statslige love og regler, der normalt binder institutionerne.

Det har nogle steder ført til kortere skoledage for børnene, mens det andre steder har givet hurtigere hjælp til ældre og flere besøg fra samme hjælpere. Nu er det så blevet tid til at fritstille de resterende 91 kommuner i det, der må siges at være et af de største velfærdseksperimenter i nyere tid.

På døgnmødet vil Mandag Morgens politiske redaktør, Torben K. Andersen, tage os igennem nogle af de erfaringer, der er blevet gjort i de første syv frikommuner, lige fra gode oplevelser med innovation og frihed, til hvordan udsigten til friere rammer kan lede til angst, nervøsitet og usikkerhed blandt medarbejdere og ledere i velfærdens frontlinje. Og hvad sker der nu, hvor forsøget skal udbredes til resten af landets kommuner?

 

Fremtidens udfordringer, med et stigende antal ældre og den akutte rekrutteringskrise, råber på flere hænder - mere arbejdskraft - til flere af samfundets hårdtprøvede sektorer. Kampen om arbejdskraften kører allerede for fulde drøn, og flere steder i samfundet spørger man, hvordan vi skal sørge for at skaffe de mange ekstra hænder, fremtiden fordrer? Vi skal sikre fremtidens velfærd, og på dette møde retter vi tager vi problemstillingen op og retter særligt fokus mod civilsamfundets rolle i denne omdiskuterede problemstilling. 

 

 

Omkring 1000-1500 grønlændere i Danmark ud af cirka 18.000 ender deres liv på overførselsindkomst og med alvorlige sociale problemer. Det har vi set de seneste 40 år. Hvorfor kan det danske samfund ikke støtte grønlændere bedre? Grønland er trods alt en del af Rigsfælesskabet. Hvad har vi fået ud af mange års målrettet indsats overfor grønlændere i Danmark? Vi har inviteret Siddhartha, der er lektor på Københavns Professionshøjskole på Socialrådgiveruddannelsen. Siddhartha har i 2015 sammen med VIVE udgive en rapport om grønlændere i Danmark, som han blandt andet vil tage udgangspunkt i, når han gæster netværket. 

Sammen med Altinget børn og ungepolitiske netværk sætter vi fokus på 10-årsplan for psykiatrien, som politikerne ventes at have vedtaget i sommeren 2022. Problemerne i psykiatrien er så omfattende og komplekse, at ingen fagfolk gør sig forhåbninger om, at problemerne hurtigt er løst med den kommende plan.

Til at gøre status og se frem får vi besøg af den nye forperson i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Nina Tejs Jørring. Hun har blandt andet til opgave at følge 10-årsplanen for psykiatrien helt i mål og holder hele vejen igennem særligt fokus på behandling, der inkluderer hele familien. 

Nina arbejder som overlæge i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region H og har tidligere arbejdet på Ambulatorium for Spiseforstyrrelser og været leder af Familieterapeutisk team under Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden, der behandler de familier, der hverken passer ind i kommunerne eller psykiatrien. Vi hører, med udgangspunkt i hendes praksiserfaring fra sundhedsvæsenet, hvad Ninas ønsker til en handleplan er, og hvordan hun arbejder, eller har arbejdet, for at opnå målet. 

Og vi skal også rejse det svære spørgsmål: Når der ikke er penge og medarbejdere nok, hvor skal vi så for alvor satse? I kommunerne og socialpsykiatrien eller en den regionale psykiatri? Og hvad med almen praksis?

 

Hvem ansætter den gruppe af borgere, der ligger på kanten af arbejdsmarkedet? Og kan man gøre noget for at øge incitamentet hos virksomhederne til at ansætte flere grupper af borgere, f.eks. fleksjobbere, tidligere stress-ramte og personer med handicap?

Flere undersøgelser viser, at beskæftigelsen er lav blandt personer med handicap. Hvad er det for nogle barrierer, der eksisterer i forhold til at øge beskæftigelsen for denne gruppe? En analyse fra Institut for Menneskerettigheder peger på, at tilknytningen til arbejdsmarkedet er afgørende i forhold til at føle sig inkluderet, opnå større grad af selvbestemmelse - og ikke mindst øge livskvaliteten. Så har virksomhederne et socialt ansvar? Og kan man ligefrem tale om en økonomisk fidus i at ansætte flere på kanten af arbejdsmarkedet?

Hvordan arbejder vi os hen imod et mere rummeligt arbejdsmarked, og hvordan klæder vi arbejdstageren og arbejdsgiveren på til opgaven? 

Det diskuterer vi på dagens møde med input fra forskningen og fra en case-virksomhed, der har erfaring med det, og som faktisk mener, at det ikke er en større ledelsesopgave, som argumentet ellers tit lyder på for ikke at ansætte denne gruppe af borgere – tværtimod. Den kan være lettere at gå til hos personer, der egentlig bare ønsker en tilknytning til arbejdsmarkedet.