Corona-krisen vil fremtvinge nye samarbejdsformer. Tiltag, der før var umulige, blev pludselig mulige efter få dages planlægning. Det har man flere gange hørt fra den regionale og kommunale sektor mens epidemien tog fart. Men hvordan oplevede to centrale personer fra regionerne og kommunerne covid-19? Hvad kan man reelt lære af den for at få et mere sammenhængende sundhedsvæsen? Det stiller vi skarpt på sammen med Jakob Krog, der har en fortid som Afdelingschef i Sundheds- og Ældreministeriet og som nu er direktør i Københavns Kommunes Ældre forvaltning og hans kollega Anne Skriver, der som Centerdirektør i Region Hovedstadens Center for planlægning. Og så er corona-krisen jo i øvrigt ikke forbi. Hvordan gør vi klar til efteråret? Det skal vi også tale om på mødet.

Der er store forventninger til big data i udviklingen af ny medicin eller evaluering af eksisterende medikamenter. Industrien efterspørger øget adgang til patientdata for at kunne udvikle ny medicin, omvendt vil forskere og myndigheder også have øget adgang til industriens kliniske data. Lægemiddelstyrelsens Nikolai Bruun har de to problemstillinger tæt inde på kroppen, både som chef for medicinsk evaluering og som formand for en fælleseuropæisk big data task-force, som EMA står bag. Han kommer med til Bornholm, hvor han fortæller om de nyeste tendenser på området.

Med 3,8 millioner besøg hver måned er sundhed.dk blevet den virtuelle hovedindgang til sundhedsvæsenet og troværdige oplysninger om sundhed fra mere end 120 datakilder. Sundhed.dk har fået stor ros også internationalt. Vi får besøg fra direktøren for Sundhed.dk, der vil fortælle om, hvor sundhed.dk er på vej hen, mens de teknologiske muligheder raser afsted. Der er mange principielle spørgsmål, man skal stille sig hos sundhed.dk: Hvor går grænsen for hvilke datakilder, sundhed.dk skal bruge? Kan sundhedsdata bruges på nye måder? Og hvad gør man med de mange borgere, som gerne vil have et sundhed.dk, som er endnu mere proaktivt i forhold til den enkelte? Morten Elbæk giver sine bud, og du kan give dit besyv med.

Novo Nordisk Fonden står bag Danmarkshistoriens største private donation med syv milliarder til fem diabetescentre. Det skal ikke kun sikre behandlinger i verdensklasse til diabetikerne, men diabetescentrene skal også bidrage til, at Danmark kommer i front med at forebygge, at sygdommen overhovedet opstår. Centerleder ved Steno Diabetes Center Copenhagen, Allan Flyvbjerg, er leder af det største af de fem diabetescentre og har tre milliarder i ryggen til opgaven. Hør ham fortælle om, hvordan centrene skal nå de ambitiøse mål. Men også man vil løse de udfordringer, der følger med: Diabetespatienter lider ofte af andre sygdomme, hvordan sikrer man eksempelvis sammenhæng mellem de eksisterende sygehuse og diabetescentrene. Kom og tag debatten med Allan Flyvbjerg

Vi får besøg af Radikales sundheds- og forskningsordfører, Stinus Lindgreen. Vi skal sammen med Stinus gennemgå den sundspolitiske situation lige nu i forhold til de vigtigste emner, der presser sig på ude i sundhedsvæsenets virkelighed. Og på Christiansborg – det er ikke altid de samme nemlig. Allerede inden Stinus Lindgreen kom i Folketinget, var han et kendt ansigt på sundhedsområdet. Han har både været forsker i medicinalindustrien og aktiv i sundheds- og forskningsdebatten, til at være Folketingspolitiker. Hvilke positive og negative overraskelser har det givet sundhedspolitikeren?

Nye arbejdsgange og teknologier presser sig på i regionernes akutberedskaber. Men hvad får det af betydning for patienterne og måden, som sundhedsvæsnet bliver drevet på? Det får vi en række bud på fra den lægeuddannede Freddy Lippert, der står i spidsen for Region Hovedstadens akutbredskab. Målet er, at sygehusenes akutfunktioner i langt højere grad kan bidrage hjælpe den kommunale sygepleje, så akutte indlæggelser undgås, og patienterne oplever en bedre sammenhæng. Freddy vil samtidig også fortælle om nogle af de mest lovende udviklings- og forskningsprojekter i regionens akutberedskab.

Et fremtidssikret sundhedsvæsen kræver at sygehuse, praktiserende læger og kommunerne arbejder tættere sammen om de patienter, der bevæger sig på tværs af de tre sektorer. Men hvad skal man gøre anderledes for, at sundhedsvæsnet ikke løber tør for hænder og pengene i den øvelse? Det skal vi diskutere på vores minikonference hos Altinget. Vi samler tre netværk, der kredser om denne problemstilling i form af Altingets sundhedspolitiske netværk, Mandag Morgens netværk om sundhedsinnovation og Altingets ældrepolitiske netværk. Ud over oplæg vil dagen også byde på frokost og en lille quiz om det danske sundhedsvæsen. 

Læs mere om programmet her

Netværkets årlige topmøde finder sted på Kragerup Gods. Omringet af smuk natur får du gennem et døgn mulighed for at mødes og diskutere med flere af landets vigtigste aktører. For at give de bedst mulige betingelser for at netværke med med- og modspillere suppleres det faglige program med en dejlig sæsonbaseret middag på godets restaurant. Du kan finde programmet og temaerne for døgnmødet nedenfor.

 

 

I mere end 20 år har Steffen Thirstrup evalueret medicin som læge, forsker og senere chef for lægemiddelgodkendelse i Lægemiddelstyrelsen. Han har siddet i stribevis af internationale medicinske arbejdsgrupper og været Danmarks repræsentant i CHMP, der er en af de vigtigste komiteer i EMA. I dag arbejder han i blandt andet Danmark, Europa og USA, hvor han rådgiver om klinisk lægemiddeludvikling og godkendelse. Steffen Thirstrup er derfor den rigtige til at give os et overblik over, hvad der er ved at ske på lægemiddelområdet: Nye revolutionerende behandlingsformer og teknologier banker på til glæde for patienterne. Men det udfordrer både danske og europæiske lægemiddelmyndigheders måde at arbejde på. Steffen Thirstrup har lovet at tage det lange lys på og  udpege de positive og negative tendenser han ser på et område præget af store offentlige og private økonomiske interesser.

 

Hvad venter der os i den sundhedspolitiske sæson? Christian Harsløf, der før KL blandt andet har arbejdet i en kommune og i Sundhedsministeriet, giver sine bud på række nøgleproblemstillinger. Blandt andet om Sundhedsklynger. Med regeringsaftalen fra før sommerferien ligger der kun en skitse. Hvad bliver indholdet? Hvilke patientgrupper skal de tage hånd om? Hvor ligger djævelen i detaljen i en kommende kvalitetsplan for kommunerne? Andre nøgleord for samtalen med ham er en ti-årsplan for psykiatrien, og hvilke andre dagsordner han tror, kan klemme sig ind i en travl sæson. 

Er Venstre på vej til at privatisere sundhedsvæsnet? Det spørgsmål lød i en kortere årrække i nullerne, da det offentlige udgifter til privathospitaler eksploderede. Senere styrtdykkede udgifterne, men i dag er der rekordmange behandlet på privathospital, uden at udgifterne er fulgt med. Hvad er der sket? Hvorfor har vi ikke så mange privathospitaler som Sverige og hvad betyder de amerikanske erfaringer? Vi gør status på 20 års brug af privathospitaler og private sundhedsforsikringer. Vi inviterer en oplægsholder fra det private eller fra Venstre. Venstre gik til valg på at sænke behandlingsgarantien til 0 dage for udvalgte sygdomme, men trods de mange år i regering er der ikke sket en det store i brugen af private sygehuse. Hvorfor? Vi tager debatten.

Ventet med længsel af nogen - frygtet af andre. Det er status for Behandlingsrådet, der ventes at starte op i første halvdel af 2021. Med formand, Michael Dall, i spidsen skal rådet sikre, at sundhedsvæsnet i større grad får sagt nej til udstyr, behandlinger og indsatser, hvor prisen er for høj i forhold til effekten. Michael Dall fortæller mere om det nye prioriterings-organ, ligheder og forskelle fra medicinrådet og de første spæde erfaringer arbejdet.

Vi har inviteret Kjeld Møller Pedersen til også at deltage på møde. Han kommer med sine refleksioner på Michael Dalls oplæg i forhold til de udfordringer og barrierer, Behandlingsrådet kan møde. Kjeld Møller Pedersen har i mange år beskæftiget sig med prioritering og har skrevet en bog om prioritering i sundhedsvæsnet. Læs mere her

Den teknologiske udvikling raser afsted - også på det diagnostiske område. Diagnostisk udstyr bliver hele tiden mindre, hurtigere og mere sofistikeret men også lettere at bruge. Hvilke muligheder giver det for, at stadig flere opgaver kan løses uden for sygehusene i det såkaldte nære sundhedsvæsen eller måske i patienters eget hjem? Det får vi nogle kvalificerede bud på, når Andreas Pihl fra Roche Diagnostics besøger netværket. Roche Diagnostics er verdens største producent af diagnostisk udstyr. Andreas er samtidig uddannet læge, forsker i implementering af e-health og ser stadig patienter i almen praksis. Samtidig er han medforfatter på en bog om, hvordan fremtidens nye teknologier udfordrer sundhedsvæsenet. På mødet inviterer vi også en repræsentant fra sygehusvæsenet akut-modtagelser til en debat om, hvordan de nye teknologier giver sygehuse og primærsektor nye muligheder for at mindske strømmen af akutte patienter til de specialiserede sygehuse.

Hvis sygehusene ikke skal drukne i ældre medicinske patienter, så skal sygehuse, almen praksis og de kommunale sundhedstilbud arbejde tættere og bedre sammen. Derfor har det vakt positiv opsigt, at man i Gladsaxe har ansat Finn Rønholt på et kommunalt genoptræningssted med plads til 65 primært nyudskrevne ældre patienter. Udover at tilse stedets borgere skal Finn Rønholt udvikle kollegernes sundhedsfaglige kompetencer, forbedre samarbejdet med almen praksis og generelt nytænke samarbejdet på tværs af sektorerne. Den erfarne sygehuslæge kommer fortæller om sine visioner og foreløbige erfaringer. Vi skal blandet andet diskutere, om Gladsaxes erfaringer kan udbredes, og hvilken rolle de nye sundhedsklynger skal spille med de ældre medicinske patienter.