Gå til
tilmelding

Public affairs – fortsætter kursus

Altinget & Mandag Morgen

Som politisk konsulent, rådgiver eller interessevaretager, er de personlige kompetencer helt afgørende for at lykkedes med dit arbejde. Evnen til at kunne skabe og indgå i relationer og til at forstå andre mennesker og sig selv, er nøglen til både at kunne rådgive bedst muligt og til at varetage interesser samt finde de gode løsninger og kompromiser – også på tværs af relationer og fagområder. Når du kan bruge dine personlige kompetencer bevidst og strategisk vil du opleve, hvordan dit netværk vokser og de rigtige aktører arbejder med dig på dine sager.

Derfor tilbyder Altinget nu et videregående forløb i Public Affairs, hvor du får mulighed for at løfte dine kompetencer i interessevaretagelse til næste niveau.

Dit udbytte af forløbet:

  • Du kan identificere de vigtigste kompetencer som en dygtig interessevaretager skal besidde.
  • Du kender styrker og svagheder ved dine personlige kompetencer og ved, hvordan du bruger dem til din fordel.
  • Du får afgørende indsigt i relationsdannelse, og hvordan du bruger den målrettet til at nå dine konkrete mål.
  • Du bliver endnu dygtigere til at læse og forstå dit eget og relevante aktørers ego, så du hurtigere kan identificere, hvordan du kommer igennem med dit budskab.

Kurset er målrettet dig, der tidligere har deltaget på et af vores Public affairs kurser eller er en del af Altingets netværksgruppe om Public Affairs. Du skal have minimum 3-5 års erfaringer med politisk interessevaretagelse for at få det optimale udbytte af forløbet.

 

3 moduler

Opstart 20. april 2023 kl. 10:00

Altinget, Ny Kongensgade 10, 1472 København K

Vil du høre mere?

Lad os tage en uforpligtende snak

Noueman Hajjami

Leder af forretningsudvikling

Kontakt Noueman Hajjami

+4530734965

Jeg kontakter dig på hverdage mellem 9-16

Kursusledere

Natalia Rogaczewska har mere end 15 års erfaring med politisk interessevaretagelse og strategi i både ind- og udland. Hun er direktør i Kvindeøkonomien og derudover ejer af virksomheden VÆRDBAR, hvor hun rådgiver om strategisk håndtering af barsel. Hun er tidligere generalsekretær i NBO - Housing Nordic, politisk og strategisk chef i BL - Danmarks Almene Boliger og har som en del af regeringens statsstøttesekretariat forhandlet danske statsstøtteordninger med EU-kommissionen. Hun har i mere end 10 år rådgivet topledelse og bestyrelser inden for politisk interessevaretagelse, forretningsudvikling og strategi.

Lars L. Nielsen har mere end 20 års erfaring med politiske interessevaretagelse bl.a. som Public affairs-direktør i Primetime Kommunikation; kommunikations-direktør i Finansrådet, pressechef og rådgiver for teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam, Københavns Kommune; pressechef og partisekretær, Det Radikale Venstre; og generalsekretær for Europabevægelsen. Lars L. Nielsen sidder i følgende bestyrelser: DR, Københavns Madhus, Teater Grob, Det Nationale Ungdomssymfoniorkester og ATV’s Science & Engineering-komité.

Undervisning

Undervisningsforløbet er et videregående forløb i public affairs bestående af 3 moduler, hvor særligt de personlige kompetencer er i højsædet. 

Moduler

For at flytte et andet menneske, må man først møde dem der, hvor de er. På første modul lærer du at skabe tillidsfulde relationer. Jo bedre du kan forstå og læse andre mennesker, jo bedre relation kan du skabe og des bedre en interessevaretager bliver du.

Du undervises i relationsdannelsens tre faser. Du lærer bl.a. hvordan du kan opnå større indflydelse ved at få elementer af en nær relation med tidligt relationsdannelsen

Gæsteoplæg: Mona Juul, folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti

 

Vi dykker ned i egoet, som er afgørende at have styr på når vi interessevaretager. Vi gennemgår teorien bag egoet både ift. eget ego og egoet hos den person, som vi ønsker at danne relation til. Vores ego kan være en barriere for at møde det andet menneske, der hvor det er – og på samme måde, kan den anden persons ego være en barriere for, at vi kan komme igennem med vores budskab.

Efter dette modul er du i stand til at spotte de personlige barrierer der kan være styrende for modparten, hvilket vil gøre det langt nemmere for dig at forstå den rigtige bagvedlæggende udfordring/behov hos modparten. 

Gæsteoplæg: Manu Sareen, fhv. minister 

Netværk er et afgørende parameter for at kunne blive en effektiv interessevaretager. Evnen til at skabe og vedligeholde netværk afhænger i høj grad af dine personlige kompetencer. På tredje modul introduceres du for de forskellige modeller for netværk, som du kan anvende, når du skal skabe og vedligeholde dit eget og din organisations netværk. Du introduceres for og trænes i konkrete værktøjer til effektiv netværksopbygning, og hvordan du kan bruge dine personlige styrker som en løftestang.

Praktisk information

Prisen inkluderer 3 dages målrettet undervisning af eksperter på området, undervisningsmateriale og fuld forplejning.

Kurset afholdes i Altingets egne lokaler i Ny Kongensgade 10, 1472 KBH. K på følgende datoer:

  • 20. april 2023 10.00 – 16.00
  • 21. april 2023 10.00 – 16.00
  • 8. maj 2023 10.00 – 16.00

3 moduler

16495 kr., ekskl. moms

Opstart 20. april 2023 kl. 10:00

Altinget, Ny Kongensgade 10, 1472 København K

For spørgsmål vedrørende kurset eller personlig vejledning, kontakt mig.

Noueman Hajjami, leder af forretningsudvikling, Arena

noueman@altinget.dk


+4530734965

Udfyld kontaktformularen for at blive kontaktet af os og høre mere om dine muligheder for deltagelse




Accepter betingelser