Bog om Klimaets Idéhistorie vækker læserens nysgerrighed for klimaforandringernes kulturelle rødder

Klimaforandringer. Som emne i samfundsdiskussionen er det gået fra at være et randbegreb, der blev bragt op af bekymrede forskere og venstresnoede naturentusiaster til det nye sort, som enhver politiker er nødt til at nævne med ansigtet lagt i passende bekymrede folder.

Den dominerende politiske diskurs opfatter problemerne som en lidt irriterende bivirkning ved en ellers velfungerende økonomisk verdensorden, der blot skal småjusteres og gennem teknologisk udvikling fører os til ”Hyperforbrugssamfundet 2.0”. Økologisk modernisering er svaret på udfordringen og politisk handlekraft udvises ved at tale om de teknologier, som lige om lidt vil løse problemet.

I stigende grad er klimaforandringerne imidlertid også blevet et emne for de humanistiske videnskaber. Heldigvis fristes man til at sige. For uden en dybere forståelse af problemernes årsag og natur er der ingen udsigt til reelle løsninger. Sådan er det nu engang med problemer.

'Klimaets idéhistorie' skriver sig ind i denne ramme. Redaktørerne Mikkel Thorup og Jakob Bek-Thomsen, henholdsvis professor og lektor i Idéhistorie ved Aarhus Universitet, har samlet 17 bidrag fra forskere og studerende, der beskæftiger sig med begrebet ”klima” ud fra en idéhistorisk synsvinkel – og det er der kommet en (meget) vidtfavnende og spændende antologi ud af.

Nysgerrigheden vækkes
Bidragene er korte, 10-12 sider, og langt de fleste formår at fortælle om den idéhistoriske forskning, så den fremstår tilgængelig for de af os, der ikke kender det interne idéhistoriske fagsprog. Det er ikke let inden for nogen fagområder, og både forfattere og redaktører fortjener stor ros for at videreformidle deres forskning på en måde, så ens nysgerrighed vækkes, og man har lyst til at fordybe sig yderligere i de enkelte emner.

Som nævnt spænder bogens bidrag vidt. Fra tænkere som Aristoteles og Kants brug af klimatiske forskelle til at forklare raceforskelle og den følgende anvendelse af disse tanker til at begrunde ofte slet skjult racisme til en analyse af de økonomiske antagelser bag pensionssektoren som strukturel hindring for grøn omstilling. Fra en præsentation af den økofeministiske tradition til en gennemgang af klimaforskningens historie. Fra en kritisk diskussion af klimapolitikkens manglende evne til at inddrage andet end det, som kan kvantificeres og oversættes til økonomi, til en præsentation af naturetikken i Donna Haraways tænkning.

Som læser kan man godt miste pusten og ønske sig, at redaktørerne, som i indledningen, gør et glimrende arbejde med at begrunde den idéhistoriske interesse for klimaet og tegne forskningslandskabet op, havde valgt at organisere bogen efter fælles temaer og eller begreber i stedet for blot at placere dem alfabetisk.

Det er med andre ord ikke en bog, som man læser i et stræk. Hvert bidrag fortjener sin tid og eftertanke. Så kan man selv efterfølgende trække trådene mellem dem. Til gengæld gør de fleste bidrag sig umage med ikke blot at bidrage med idéhistoriske indsigter i for eksempel det tankegods, som fænomenet "selskaber" bygger på, men også at forbinde til den nutidige diskussion om, i dette tilfælde, hvorfor selskaber måske ikke er de mest egnede og troværdige til at drive den grønne omstilling.

Layout fremstår rodet
Bogens bredde taget i betragtning vil der altid være nogle kapitler, der fanger læserens interesse mere end andre. Det afhænger af læserens egen baggrund, i dette tilfælde anmelderens.