Forskningsminister: ”Nu binder vi os til den grønne mast”

INTERVIEW: Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen har talt for at få mere politisk kontrol med fordelingen af forskningsmidlerne. Den skal skubbes i en grøn retning, mener hun og regeringen. Nu siger hun, at hun også vil følge mere med i, om pengene så kommer ud og gøre gavn for den grønne omstilling. Hvis ikke, skal der sadles om fra politisk side.

Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Chris Lehmann

Fødevaremangel. Ekstremt vejr. Stigende havniveau. Enorme arealer, der bliver ubeboelige om bare en generation eller to. Klimaforandringerne er på vej, og det er ikke småting, der er på spil – det er menneskehedens overlevelse.

Det forskningen, der skal være motoren i Danmarks omstilling til en CO2-neutral nation i fremtiden. Forskningen og innovationen skal sørge for, at den berømte hockeystav kommer til at knække den rigtige vej, og jordkloden stadig forbliver nogenlunde beboelig for mennesker i lang tid ud i fremtiden, mener den danske regering.

Som sagt, ikke småting.

Derfor har Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen trukket kontrollen med de penge, der går til forskning i grøn omstilling, tættere på sig. Med sine egne ord tager hun ”ansvar” for, at pengene bruges rigtigt, fordi det er vigtigt, hvad der kommer ud af den forskning, der skal afbøde klimaforandringerne.

Det kan godt være, vi kommer til at rende forskerne på dørene lidt før end vi plejer. Det skal forskerne tage som et skulderklap, fordi de er en vigtig del af klimakampen - det er derfor, der er politisk fokus på det, de laver.

Ane Halsboe-Jørgensen
Uddannelses- og Forskningsminister
Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

Det er kun rimeligt, mener hun, når der samtidig øremærkes historisk store summer til den grønne forskning. De store grønne pengepuljer har hun fået igennem ved de seneste aftaler om den såkaldte forskningsreserve – en årligt tilbagevendende aftale, hvor politikerne kan prioritere en milliardsum til forskning i den retning, de nu kan blive enige om

I år betød det 2,7 milliarder kroner til grøn forskning – og en forpligtelse på at holde et niveau på 2,2 milliarder de kommende år. Men aftalen betyder også, at flere af midlerne i højere grad end tidligere er sendt i den grønne forsknings retning. Der er kontrol. Styr på det.

Hvis vi politisk ser, at et forskningsområde eller teknologi, vi satser på, ikke kan skaleres op eller blive levedygtigt, så skal vi finde de CO2-reduktioner andre steder. Så skal vi sadle om i de indsatser, vi politisk har lagt an.

Ane Halsboe-Jørgensen
Uddannelses- og Forskningsminister
”Det handler om, at vi signalerer noget stabilitet med den ene hånd, når vi øremærker med den anden,” siger Ane Halsboe-Jørgensen.
”Det handler om, at vi signalerer noget stabilitet med den ene hånd, når vi øremærker med den anden,” siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

Præcis den øgede politiske kontrol er i nogle kredse upopulær, selvom ministeren holder fast i, at det i sidste ende handler om at følge den danske klimalov og redde planeten. Man kan se det som den Martin Rossenske ledelsesfilosofi implementeret i et landskab, hvor forskere og forskningsfonde ellers altid har hyldet den frie forskning, hvor politikerne holder nallerne væk.

Ane vil blande sig. Det har hun fået kritik for. Hendes plan er, at hun kommer til at blande sig endnu mere.

”Jeg kommer ikke til at blande mig i, hvor pengene bliver sendt hen, eller kalde penge tilbage. Det har jeg ingen mulighed for eller lyst til. Men når vi år efter år uddeler nye midler, hvor vi politisk bestemmer, hvad vi skal satse på for at skabe en grønnere verden, så er det helt centralt også at følge op på, hvor de penge, vi gav sidste år, landede,” siger hun.

0:000:00