Rådet: Danmarks stemme

LYN-EU-KURSUS: Rådet for Den Europæiske Union er kernen i EU. Det er her medlemslandene kan forkaste eller vedtage fælles lovgivning.

Forestil dig, at Kommunernes Landsforening, KL, skulle godkende al lovgivning fra Folketinget, før de kunne træde i kræft i Danmark. Sådan kan man beskrive Rådets rolle i EU.
Rådet for Den Europæiske Union - eller bare Rådet, som man siger i daglig tale - er den vigtigste institution i EU, da den repræsenterer landene i EU og dermed Unionens skabere - forudsætningen for samarbejdet i Europa. Regeringerne i EU har desuden valgt en kommission til at fremstille forslag til fælles regler på en række områder. Men før lovgivningen kan implementeres, skal regeringerne selv godkende forslagene i et fælles forum. Dette forum er Rådet.

Danmarks stemme
Rent praktisk foregår det ved, at ministrer fra medlemslandene mødes med jævne mellemrum for at tage stilling til forslagene fra Kommissionen. Emnerne er fordelt på fagområder, og det er derfor altid den relevante fagminister - eller en suppleant - der tager til mødet. Ved møder om generelle emner (Rådet for Almindelige Anliggender) er det altid udenrigs- eller europaministeren, der deltager. Europaministeren kan også deltage på vegne af fagministrene.

Inden en dansk minister kan deltage i et møde i Rådet, skal hun eller han have godkendt sit mandat i Europaudvalget i Folketinget. På den måde findes der en dansk parlamentarisk kontrol af ministerrådets beslutninger, hvor alle partier har muligheder for at komme til orde, og forberede ministrene inden møderne.

Europaudvalget (og de nationale parlamenter generelt) har desuden mulighed for at komme med ændringsforslag til Kommissionens udkast til direktiver på et tidligt tidspunkt i EU-lovgivninvgsprocessen, for at undgå for meget modstand og spildt arbejde under vedtagelsesproceduren i Rådet, når direktiverne er færdige.

Roterende formandskab
Det roterende formandskab giver hvert medlemsland et halvt år som formand. Formandskaberne er inddelt i trioer af lande, der sammen laver en sammenhørende strategi for deres tilsammen 1½ år som formænd. Fra juli 2011 til december 2012 var det således Polen, Danmark og Cyperns formandskab efterfulgt af en trio af Irland, Litauen og Grækenland i 2013-2014. Rådsmøderne foregår derfor dels i Rådsbygningen i Bruxelles (primært formelle møder) og i det gældende formandsland (primært uformelle møder).

Ved møder om udenrigsanliggender er det dog EU's Høje Repræsentant for den fælles Udenrigs- og Sikkerhedstjeneste, der leder møderne. I øjeblikket er denne høje repræsentant britiske Federica Mogherini fra Italien.

Forberedelserne af møderne foregår hovedsagligt i Bruxelles, hvor alle medlemslande har diplomatiske missioner i EU. Her mødes landenes repræsentanter forud for rådsmøderne for blandt andet at identificere og forebygge mulige stridspunkter, så møderne ikke går i stå.

Den europæiske fløjkrig
I Rådet er i høj grad de nationale interesser, der er i fokus for mødedeltagerne. Det kommer sig af, at der er mange forskellige lande med meget forskellige dagsordener og præferencer, og de nationale interesser prioriteres ofte over de fælles. Rådet kan betragtes som mellemstatsligt.

Som en slags modpol til denne stræben efter nationale interesser findes Kommissionen. Kommissionens agenda er at imødekomme fælleseuropæiske udfordringer ved at synkronisere medlemslandenes lovgivning på givne områder. Dette strider ofte imod flere af medlemlandes individuelle dagsordener. Kommissionen betragtes som overstatslig.

Midt imellem de to fløje af fælles og individuelle interesser findes Europa-Parlamentet, der har ligestillede beslutningsbeføjelser med Rådet. Her er det, at den traditionelle politiske kamp foregår. Men da det er de politiske, og i mindre grad de nationale interesser, der er i fokus, lægger Europa-Parlament sig oftere tættere op ad Kommissionen end Rådet.

Rådets møder består traditionelt af samme antal ministre og suppleanter, som der er medlemslande. Der er 28 deltagere i møderne.

Det øverste Råd
Fire gange om året mødes stats-og regeringscheferne for at forhandle de store linier i udviklingen af EU. Dette kaldes for Det Europæiske Råd. Dette er ikke en del af lovgivningstreenigheden sammen med de andre institutioner på samme måde som Rådet. Her er det mere generelle emner, som håndtering af aktuelle kriser, beslutninger om traktater og traktatændringer mv. der tages op. Til at styre disse møder har Det Europæiske Råd en fast formand, som vælges hvert 2½ år af medlemsstaterne. I øjeblikket er det den tidligere polske præsident Donald Tusk.

Dette råd er let at forvæksle med Europarådet, som er en parlamentarisk forsamling uden for EU-sammenhæng, som også lande som Rusland, Kaukasus og andre ikke-EU-lande er medlem af. Dette råd beskæftiger sig primært med "bløde" emner som menneskerettigheder og demokratiovervågning og har ingen vidtstrakte beføjelser.

 

,

Forrige artikel  Kommissionen: Europas teknokratregering Kommissionen: Europas teknokratregering Næste artikel Foreningernes adgang til EU Foreningernes adgang til EU
EU-overblik: Kandidater vil ændre EU’s visumregler

EU-overblik: Kandidater vil ændre EU’s visumregler

NYHEDSOVERBLIK: EU’s regler for visum bør eftertjekkes, mener både DF, V, S og Folkebevægelsen mod EU. Venstre vil reformere Schengen-samarbejdet, så Danmark kan få permanent grænsekontrol. Få overblik over dagens EU-nyheder.