Ingen kommentarer 
Belejligt for Sophie Hæstorp kom mødet med lokalformændene mandag aften godt en måned efter, at hun sikrede sig genvalg som Socialdemokratiets kandidat til overborgmesterposten ved kommunalvalget i 2025.

Det betyder dog ikke, at overborgmesteren nu kan regne med, at partiet marcherer arm i arm med hende ind i det, der lige nu ligner endnu en syngende valglussing ved valget i 2025.

Med rådhusets to største borgerlige partier i en situation, hvor de begge risikerer at miste borgmesterposter, kan selv en decimeret udgave af Socialdemokratiet være interessante samarbejdspartnere.

I visse kredse ses genvalget af Hæstorp som decideret betinget af, at hun evner at formulere en offensiv, der giver Socialdemokratiet en chance for at genvinde dele af det tabte terræn i 2025.  

Jan Salling, formand for den lokale københavnske gren af Socialdemokratiet har bekræftet, at målingen er blevet foretaget, og at partiet står til at blive overhalet af både SF og Enhedslisten, hvis der var kommunalvalg i morgen.  

I en sms til Altinget er han dog kortfattet:  

"Vi har ikke kommentarer til de interne snakke," lyder det.  

Samme besked lyder fra flere af de kredsformænd, Altinget har kontaktet efter mødet mandag.

Tue Hækkerup, formand for Socialdemokratiets Østerbro-kreds bekræfter, at han og de øvrige partiformænd "selvfølgelig drøftede den politiske situation på mødet."  

"Det er der ikke noget mærkeligt i. Men jeg har naturligvis ingen kommentarer til spørgsmålet om mulige alternative overborgmesterkandidater for Socialdemokratiet," siger han.

Som Altinget har kunne beskrive er dele af målingen også blevet præsenteret for den socialdemokratiske gruppe på rådhuset tidligere i april.

En del af den store nedtur 
Blandt de mere positive kredsformænd ses Socialdemokratiets tilsyneladende fortsatte deroute i København mere som en effekt af partiets nedtur på landsplan, end et resultat af Sophie Hæstorps uformåen i sin tid som overborgmester.  

Argumentet lyder, at overborgmesteren med efterårets budgetaftale har fået Socialdemokratiet tilbage i en nøglerolle efter en hård start på valgperioden, hvor man i 2022 for første gang nogensinde endte uden for en københavnsk budgetaftale.

Andre mere kritiske røster mener, at partiet solgte ud af rub og stub af socialdemokratiske mærkesager for en billet tilbage i det gode selskab.  

Det helt store spørgsmål er, hvorfor SF og Enhedslisten skulle give overborgmesterposten til Socialdemokratiet i en situation, hvor de begge er større end det traditionelle førerparti.

Her bliver den nye måling set som det endegyldige bevis på, at København risikerer at blive tabt for Socialdemokratiet efter næste kommunalvalg, hvis ikke partiet skifter Hæstorp ud som spidskandidat med en profil i Christiansborg-klassen.

Både mere eller mindre fantasifulde bud som tidligere statsminister Helle Thorning Schmidt og miljøminister Magnus Heunicke er blevet nævnt i den forbindelse.  

Senest er også social og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil røget ind i kabalen.  

Her er Ekstra Bladets historie om, at Socialdemokratiet ifølge en lækket valgplan leger med idéen om at tillade dobbeltmandater for partiets profiler ikke uinteressant.  

Blandt flere kilder centralt i partiet ses det dog som usandsynligt, at partiet skifter Hæstorp ud inden valget.  

Kalkulen er, at det vil kaste partiet ud i en pinlig og udmagrende intern krig, som vil gøre mere skade end stjernestøvet fra eksempelvis en tidligere minister kan gøre gavn. 

I det lys må det være en vis lettelse for Sophie Hæstorp Andersen, at tiden for et internt dronningemord ser ud til at rinde ud.

Da Altinget og andre medier sidste år kunne beskrive, at der var kritik af Sophie Hæstorps ledelsesstil fra kilder i Socialdemokratiets gruppe på rådhuset, bakkede kredsformændene op om overborgmesterens linje i et fælles debatindlæg.  

I det lys er det værd at bemærke, at ingen af kredsformændene åbent har gjort det samme i kølvandet på den seneste måling. 

Det nervøse rådhus
Sophie Hæstorp og resten af den socialdemokratiske skare kan muligvis finde lidt trøst, hvis de hæver blikket og kigger ud over den urolige situation, som resten af rådhuset befinder sig i.  

Hvis ikke S, EL og SF finder sammen i en rød magtakse efter næste valg, kan rådhusets blå partier blive kongemagere i en eller anden forstand.  

Blandt de borgerlige partier lurer Liberal Alliance og Moderaterne som voksende trusler i kulissen, og her viser flere interne målinger, som Altinget har fået refereret, at det kommer til at ud gå over Venstre.  

For Konservative er spørgsmålet, hvor hårdt partiets landspolitiske sammensmeltning siden seneste kommunalvalg kommer til at ramme.

Her er der dog en vis optimisme og tro på egne evner til at holde fortet rent vælgermæssigt.  

Men med rådhusets to største borgerlige partier i en situation, hvor de begge risikerer at miste borgmesterposter, kan selv en decimeret udgave af Socialdemokratiet være interessante samarbejdspartnere.  

Spørgsmålet er, om de blå partier kan modstå fristelsen til at begå det ultimative kongemord på Københavns Rådhus, og sparke socialdemokraterne ud af overborgmestergemakkerne på 2. sal.  

Det skulle i så fald ske gennem et samarbejde med rådhusets største parti Enhedslisten.

Lige nu er partiet ellers ude i kulden på grund af dets principielle modstand mod Lynetteholmen, der er en planlagt kunstig halvø i Københavns havn.

Røde bånd og pandekager
En anden mulighed for Socialdemokratiet opstår selvsagt, hvis partierne på rådhusets røde fløj får stemmer nok til at sammensætte et flertal, der kan tage magten på rådhuset.  

Det åbenlyse spørgsmål er, hvorfor SF og Enhedslisten skulle give overborgmesterposten til Socialdemokratiet i en situation, hvor de begge er større end det traditionelle førerparti.  

Her er særligt SF interessante at dvæle ved, fordi partiet lige nu stormer frem i meningsmålingerne nationalt, såvel som i hovedstaden.  

Samtidig har partiet ved det seneste budgetforlig vist, at det kan samarbejde med rådhusets blå partier uden at gå på kompromis med egne røde linjer.  

Det illustreredes ved, at SF som det eneste parti stod udenfor de skattelettelser, som Socialdemokratiet med budgetaftalen for 2024 var med til at videreføre på trods af, at man året forinden havde skoset Enhedslisten for selvsamme.  

SF står dog i et dilemma, da vejen til overborgmesterposten langtfra er ligegyldig.  

Hvis det sker ved, at man tvinger Socialdemokratiet fra posten kan det smadre mange års samarbejde og tætte relationer mellem de to partier. 

Udfordringen for SF er, at samme hensyn ikke nødvendigvis eksisterer i Enhedslisten, der tidligere har vist sig mere end villige til at samarbejde med rådhusets borgerlige fløj for at udstille Socialdemokratiet. 

Sophie Hæstorp og de socialdemokrater, der måtte være tilbage på rådhuset efter kommunalvalget, må dog nok indstille sig på, at prisen i form af politiske indrømmelser bliver tårnhøj, hvis partiet skal beholde nøglerne til overborgmesterkontoret. 

På Københavns Rådhus siges det, at overborgmesteren kan have to afskygninger:  

Enten som den altafgørende leder, der smeder de store politiske aftaler, eller en symbolsk figur, der giver pandekager til danske Tour De France-vindere og klipper røde bånd over.  

Her kan Socialdemokratiet risikere at skulle spørge sig selv, om man er villig til at tage til takke med sidstnævnte rolle for at holde fast i en flig af fortællingen om, at København er socialdemokratisk.