I disse dage kan vi dagligt læse borgerlige politikere stå frem i medierne og råbe på lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft. Og det skal altså være arbejdskraft fra lande, der står udenfor EU.

Som jeg forstår det, så vil de gerne have regeringen til at vedtage en lempelse af, hvilken løn man som minimum skal betale, hvis man henter arbejdskraften fra tredjelande samt hvilke betingelser, man som virksomhed skal opfylde i forhold til selv at tage ansvar for at uddanne faglært arbejdskraft.

Rekrutteringsmuligheder og -krav

Hvis man i dag vil rekruttere fra tredjelande, så er reglen, at der skal betales en løn på 37.000 kroner om måneden - inklusiv alle tillæg, pension og feriepenge.

Den anden mulighed er via den såkaldte positivliste, der er en liste over faggrupper, hvor der er konstateret mangel på arbejdskraft. Her kan der hentes folk fra tredjelande, når det er på normale løn- og ansættelsesforhold. Og her skal man som virksomhed selv opfylde sit lærlingemål og uddanne til gavn for samfundet.

Det er efter min bedste overbevisning helt rimelige og legitime krav at stille til virksomheder, som vil rekruttere tømrere, murer, kokke og lignende, udenfor EU.

Men jeg synes, vi mangler et svar på, hvorfor det skal være arbejdskraft fra tredjelande, der skal rekrutteres, når nu vi ved, der i flere år har været kæmpe ungdomsarbejdsløshed i for eksempel Spanien, og at der er op mod 15 millioner ledige i hele EU i den arbejdsdygtige alder. Ledige der uden de store anstrengelser kan hentes fra den ene dag til den anden og som i deres tankesæt ligner os.

Mangelfuld logik

Jeg syntes også, vi mangler en forklaring på, hvordan logikken er i princippet med, at hvis lønniveauet sættes ned, bliver det nemmere at rekruttere kvalificeret faglært arbejdskraft fra tredjelandene?

Det burde være virksomhedernes ansvar og pligt, at de kontinuerligt uddanner de medarbejdere, de selv har brug for, så de ikke står i den situation, som de nu vil løse med medarbejdere fra tredjeverdens lande.

Claus von Elling
Gruppeformand, 3F Byggegruppen

Min erfaring som tømrer og fra mit arbejdsliv generelt er, at arbejdskraften flytter sig efter de virksomheder, der tilbyder gode løn og arbejdsvilkår, så hvorfor skulle lavere løn gøre det nemmere at tiltrække flere udlændinge?

Når direktørposterne skal besættes, har vi gentagne gange kunne se den borgerlige presse i forsvar for, at de tårnhøje lønninger er en nødvendighed for at tiltrække de kvalificerede ansøgere til posten på direktionsgangen.

Hvilke mekanismer er det, der gør, at den logik ikke gælder for almindelige lønmodtagere, uanset om de er danske, europæere eller fra tredjelande?

Kløft mellem arbejdsmarked og udannelse

Vi har i ugens løb kunne læse, at Danmark, og danske virksomheder er nogle af dem, der er ringest til at benytte de jobformidlingsaftaler, der er lavet i EU. Når man læser det, så fristes man til at tænke, at vi åbenbart ikke mangler den arbejdskraft helt så meget, når virksomhederne ikke benytter de muligheder, de allerede har.

Og samtidig med at der råbes på faglært arbejdskraft, ja så har vi i byggeriet godt 400 unge, der gerne vil have en håndværksuddannelse, men som ikke kan få en læreplads ude i virksomhederne, så de må tage uddannelsen i skolepraktik.

Det burde være virksomhedernes ansvar og pligt, at de kontinuerligt uddanner de medarbejdere, de selv har brug for, så de ikke står i den situation, som de nu vil løse med medarbejdere fra tredjeverdens lande.

Sikring med uddannelseskrav

Et forslag kunne være, at man forpligtiger virksomhederne til at sikre, at de udenlandske medarbejdere, de rekrutterer til Danmark, også får sig en uddannelse der kan bruges i Danmark.

En uddannelse, som både lærer dem dansk så de kan begå sig, men også giver dem de kvalifikationer, der gør, at de frit kan søge job i andre virksomheder på lige fod med danske kollegaer, så de ikke er ”stavnsbundne” til den virksomhed, som har rekrutteret dem.

Det ville på den lange bane gavne det danske arbejdsmarked, hvis vi kunne fastholde og opkvalificere de udlændinge, der kommer til landet, så de etablerede sig her frem for, at de kun er her i kortere perioder, så vi hele tiden skal importere nye og starte forfra fra nul.

Men måske har jeg misforstået det hele…

Måske alt det her ”stammedans” i de borgerlige medier, fra de borgerlige politikere, mest af alt handler om at sikre et vist nedadgående pres på de danske lønninger og meget mindre om den rette arbejdskraft med de rette faglige kvalifikationer?