5. marts: Anne Grete Holmsgaard

EU-STAFET: Altinget | EU's stafet er i gang. Den næste med stafetten er SF's Anne Grete Holmsgaard. Få et indblik i SF'erens holdning til EU, og om SF en dag vil anbefale et ja til euroen.
Foto: Kjeld Ammundsen/SF
Morten Øyen

Anne Grete Holmsgaard, 61, er folketingsmedlem for SF.

Hun blev første gang valgt ind i Folketinget for Venstresocialisterne i 1979. Hun blev sidenhen løsgænger, og så i 2001 valgt for SF. Anne Grete Holmsgaard har studeret historie og samfundsfag på Roskilde Universitetscenter, og var bl.a. fra 1995-2002 direktør på Danmarks Tekniske Universitet.

Hun er en kendt og flittig anvendt debattør, og regnes for at tilhøre sit partis EU-venlige fløj. Hun er SF's klima- og energiordfører og europaordfører.

Hvordan vil du definere din holdning til EU?

"At det er godt, at vi har EU! Tænk lige på, hvad vi skulle gøre uden samarbejdet.  Og, selvfølgelig også bøvlet indimellem, når man er godt gal i skralden over, at det går alt for langsomt med at få høje fælles ambitioner på klimaområdet; høje standarder for, hvor langt en ny bil skal køre på literen, eller når flertallet er fodslæbende med at lave høje beskyttelsesstandarder for, hvad der må være af skidt og møg i vores forbrugs- og fødevarer. Eller når man skal tage det lange slæb med at kommunikere med mange landes bedste folk for at få lagt pres på Ministerrådet for at tænke ud af de snævre nationale bokse og for at modgå de stærke industrilobbyer. Og, helt rigtigt. Sådan har jeg ikke altid haft det. Jeg stemte imod i 1972, og igen til EU-pakken i 1987. Det var ret enkelt. Stort set hele min omgangskreds var også imod, så det var herligt enkelt at bekræfte hinanden i alle de fortrædelige ting, der ville følge med. Det er jo også i dag enkelt nok at finde "fem fejl" eller 20, man kan give EU skylden for. Men det er det jo også i Folketinget. Pointen er såmænd enkel: En størrelse som EU er en ramme, inden for hvilken vi har alle de sædvanlige politiske uenigheder og må tage besværet med at få opbakning for netop vores holdninger, eller finde ordentlige kompromiser."

Hvad ser du som EU's største succes?

"At EU i sin tid var førende i, at vi fik verdens første forpligtende klimaaftale, Kyoto. Uden EU havde vi ikke fået den. Så blot et fromt ønske om, at alle EU-lande husker deres historiske rolle og kommer op i tempo igen. Det er også væsenligt, at EU har formået at hæve miljøstandarden betydeligt i medlemslandene og fået gennemført lovgivning for, hvilke kemikalier der må anvendes. Og naturligvis, at EU har betydet, at lande, der var diktaurer for få år siden - Portugal, Spanien og Rumænien - er kommet med, har fået demokrati, bedre retssikkerhed, og at vi i fællesskab har fået løftet deres levestandard. Det er vel det, vi forstår ved solidaritet? Og at EU på sit eget grundlag har vist, at det forpligtende samarbejde mellem tidligere krigsførende lande har virket."

Hvad ser du som EU's største skyggeside?

"Den største skyggeside er den lave deltagelse ved valgene til EU-Parlamentet, samt konservatismen i landene. For eksempel går det uendelig trægt med at få afviklet EU's dyre og skadelige landbrugsstøtte, som sluger en alt for stor del af de midler, vi har at gøre godt med, og som kunne bruges til at sætte skub i jobskabelsen inden for det brede grønne område - energibesparelser, vedvarende energi, spildevandsrensning, mere fragt på skinner og økologisk landbrug. Jeg vil også pege på en mere strukturel barriere. I USA har man mulighed for at gå videre og skabe delmarkeder, der stiller skrappere miljøkrav til produkter, for eksempel biler. Det kunne vi godt lade os inspirere af i EU."

Med den nye Lissabon-traktat har EU-Parlamentet fået større magt. I hvilken retning ser du, EU bevæger sig - vil EU f.eks. spille en endnu større rolle i fremtiden end i dag?   

"Det er en af de virkelig gode ting ved Lissabontraktaten, at EU-Parlamentet får større indflydelse. De er mere hårdføre over for lobbyvirksomhed og tættere på borgerne. Så det ser jeg virkelig frem til. Det kommer især til at kunne mærkes på landbrugsområdet, hvor landmændene ikke længere har fået lov til at sidde massivt på landbrugsudvalget. Men også på retsområdet, hvor jeg betragter det som en styrkelse af, at der vil komme større fokus på den enkelte borgers retssikkerhed. Det kan også blive interessant, at et vist antal borgere med den ny traktat kan bede om at få et spørgsmål rejst af Kommissionen. Og så lige en ting om selve traktaten: Det ærgrer mig, at det ikke blev forfatningstraktaten. De to traktater er godt nok stort set ens i indholdet, men forfatningstraktaten var altså skrevet, så den kunne læses!"

Efter din opfattelse, hvor stor betydning har EU på dansk politik? Betyder det overhovedet noget, det som vedtages dernede?

"Ja, da. I den grad. Derfor er det altså også helt ubegribeligt, at det er så få MF'er, der involverer sig i EU-sagerne. Der er faktisk rigtig gode muligheder for at få indflydelse. Det kræver blot, at man er hurtigt ude og orker at tage slæbet - og fornøjelsen - med at følge sagerne til dørs. Det var en opfordring til mine kolleger."

SF har siden 1990'erne bevæget sig på EU-området. Kunne man forestille sig SF bevæge sig yderligere, for eksempel så SF en dag vil anbefale et "ja" til euroen?

"Ha, ha. Her får I det diplomatiske svar: Det er naturligvis ikke udelukket."

Hvad mener du, man kan gøre for at få borgerne til at engagere sig mere i EU?

"Det er et kæmpe spørgsmål, som der ikke findes enkle svar på. Men jeg har et par bud. Jeg synes det er slapt, at vores public service-kanaler stort set ikke har opdaget, at vi er med i noget, der hedder EU. Det vrimler med amerikanske film, men hvor er de europæiske? Hvor er de interessante interviews med almindelige europæiske borgerne? Eller kulturpersonligheder? Eller ... OK, DR2 Udland gør det, og tak for det, men helt ærligt, er det ikke på tide at løfte blikket? Et andet bud er at få sat noget mere damp på nogle af de dagligdags ting, der irriterer: Alt for høj betaling for at ringe mellem landene. Ok, prisen er gået lidt ned, men det er da vildt, at det skal koste mere at "roame" mellem København og Malmø end mellem København og Roskilde."

Hvem vil du gerne sende stafetten videre til og hvorfor?

"Den skal videre til Gitte Seeberg som generalsekretær i Verdensnaturfonden og tidligere medlem af EU-Parlamentet. Jeg vil rigtig gerne vide, hvor hun ser EU's rolle i forhold til de grønne NGO'er."

Følg med i EU-stafetten hver fredag på Altinget | EU.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Grete Holmsgaard

Fhv. MF (SF), fhv. direktør, DTU og BioRefining Alliance
studier i historie og samfundsfag (Roskilde Uni.)

Gitte Seeberg

Direktør, Autobranchen Danmark, fhv. MF (K og NA), fhv. MEP (K)
cand.jur. (Københavns Uni. 1986)

0:000:00