Affaldspakke ikke så slem som sit rygte

AFFALD: EU-Kommissionens plan for cirkulær økonomi slækker på en række centrale mål. Men ikke i samme omfang, som man kunne frygte, og dermed ender den med at overraske positivt.

Første næstformand i EU-Kommissionen Frans Timmermans har været politisk primus motor i arbejdet med pakken for cirkulær økonomi.
Første næstformand i EU-Kommissionen Frans Timmermans har været politisk primus motor i arbejdet med pakken for cirkulær økonomi.Foto: Europa-Kommissionen
Klaus Ulrik Mortensen

Det vigtigste er, at vi nu har en række mål, som giver os en fælles retning at arbejde efter. Det er positivt, at pakken kigger på hele kæden fra producent til forbruger og affald.

Sine Beuse Fauerby
Miljøpolitisk medarbejder, Danmarks Naturfredningsforening

Planetens og økonomiens fremtid var på spil, da EU-Kommissionen efter halvandet års tilløb onsdag fremlagde sin plan for omstilling til en europæisk cirkulær økonomi.

Planen, eller affaldspakken, som den alternativt kan kaldes, fordi målet er at begrænse netop affaldet, har været en lang og farefuld rejse undervejs siden den første præsentation i sommeren 2014.

Først havnede den på kommissionsformand Jean-Claude Junckers såkaldte dødsliste og blev siden – sammen med 80 andre forslag – aflivet. Man lovede dog, at pakken ville vende tilbage i en både grønnere og mere industrivenlig variant.

Dokumentation

EU’s affaldspakke indeholder følgende centrale elementer:

  • Et fælles EU-mål for genanvendelse på 65 % af det kommunale affald senest i 2030
  • Et fælles EU-mål for genanvendelse på 75 % af emballageaffaldet senest i 2030
  • Et bindende mål for reduktion af deponering på højst 10 % af alt affald senest i 2030
  • Et forbud mod deponering af særskilt indsamlet affald
  • Fremme af økonomiske instrumenter til at modvirke deponering
  • Forenklede og forbedrede definitioner og harmoniserede metoder til beregning af genanvendelsesprocenter i hele EU
  • Konkrete foranstaltninger med henblik på at fremme genbrug og tilskynde til industriel symbiose, idet én industris biprodukter gøres til en anden industris råstoffer
  • Økonomiske incitamenter for at tilskynde producenterne til at markedsføre mere miljøvenlige produkter og støtte nyttiggørelses- og genanvendelsesordninger (f.eks. emballage, batterier, elektrisk og elektronisk udstyr og køretøjer)

Her er en oversigt over de vigtigste tiltag, som er blevet vedtaget, eller som vil blive gennemført under den nuværende Kommissions mandat:

  • En finansiering på over 650 mio. EUR fra Horisont 2020 og 5,5 mia. EUR fra strukturfondene
  • En indsats for at reducere madspild, bl.a. fælles målemetoder, forbedret datomærkning og værktøjer til at opfylde det globale mål for bæredygtig udvikling om at halvere madspild senest i 2030
  • Udvikling af kvalitetsstandarder for sekundære råstoffer for at øge tilliden blandt de erhvervsdrivende i det indre marked
  • Foranstaltningerne i arbejdsplanen for miljøvenligt design 2015-2017 for at fremme reparationsmuligheder, holdbarhed og genanvendelsesmuligheder for produkter foruden energieffektivitet
  • En ændret forordning om gødning, som skal lette anerkendelsen af organisk og affaldsbaseret gødning i det indre marked og understøtte betydningen af biologiske næringsstoffer
  • En strategi for plast i den cirkulære økonomi, som tager hånd om spørgsmål vedrørende genanvendelighed, bionedbrydelighed, farlige stoffer i plast og målene for bæredygtig udvikling om at reducere havaffald mærkbart
  • En indsats på en række områder angående genbrug af vand og herunder et lovgivningsforslag om mindstekrav for genbrug af spildevand

0:000:00