Opbakning til grænseoverskridende patientrettigheder

Samtidig bliver det muligt at få tilskud til indkøb af medicin på apoteker i udlandet.

Det er resultatet af en lov om grænseoverskridende patientrettigheder, som Folketinget førstebehandler torsdag. Loven, der tager afsæt i et EU-direktiv for området, ser ud til at få bred opbakning.

"Loven giver danske borgere rigtig meget fleksibilitet i forhold til selv at vælge, hvor de vil behandles. Det er jeg rigtig glad for. Samtidig vil den være med til at afklare retsstillingen i forhold til de mange forskellige ordninger, der er i dag," siger Socialdemokraternes sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen.

Også Konservative er ret positive.

Direktivet indeholder en kattelem, som kan anvendes, hvis det er nødvendigt. Man vil dog nok være meget forsigtig med at tage den i brug.

Dorte Sindbjerg Martinsen
Professor, Københavns Universitet

"Loven forbedrer patienternes forhold, så vi bakker fuldstændig op," siger Konservatives sundhedsordfører, Benedikte Kiær.

Med loven implementerer Danmark dele af EU-direktivet om grænseoverskridende patientrettigheder, der blev vedtaget i 2011 efter mange års tovtrækkeri. Ifølge Altinget.dks oplysninger agter både Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti at stemme for regeringens lovforslag, mens det er uklart, hvor Enhedslisten står.

Svenskere får endnu bedre muligheder
Ud over at give danskere nye rettigheder i andre EU-lande giver den nye lov også EU-borgere bedre rettigheder i Danmark. Det betyder, at borgere fra andre EU-lande i de fleste tilfælde vil have ret til behandling i Danmark på lige fod med danskere. På deres hjemlands regning ganske vist. Faktisk vil borgere i visse lande få bedre muligheder for at blive behandlet i andre lande, end danskere får. Det skyldes, at Danmark har valgt en mere restriktiv implementering end blandt andet Sverige.

Det vil formentlig få den konsekvens, at svenskere vil få bedre mulighed for gratis behandling i Danmark, end danskere vil få for gratis behandling i Sverige. Det peger et notat fra den liberale tænketank Cepos på.

Danske borgere kan således risikere at skulle vente længere på behandling ved et dansk sygehus, end de ellers skulle have gjort, fordi borgere fra andre EU-lande har valgt at blive behandlet i Danmark.

I tilfælde med lange ventelister eller andre alvorlige flaskehalsproblemer, har Danmark dog mulighed for at lukke for den udenlandske tilstrømning af patienter til bestemte behandlinger. Det påpeger Dorte Sindbjerg Martinsen, der er professor med særlige opgaver ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet, og har fulgt direktivet tæt.

"Direktivet indeholder en nødbremse, som kan anvendes, hvis det er nødvendigt. Man vil dog nok være forsigtig med at tage den i brug, fordi den skal begrundes," siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

Fortsat uklarhed
Direktivet er en konsekvens af en række EU-domme, der har fastslået, at det indre marked i for ringe grad har været gældende på sundhedsområdet. Der bliver dog ikke tale om, at det indre marked nu bliver fuldt udfoldet på sundhedsområdet. For eksempel vil danske borgere i mange tilfælde fortsat skulle forhåndsgodkendes af deres region, før de kan tage ud og modtage behandling i udlandet på Danmarks regning, forklarer Dorte Sindbjerg Martinsen.

"Man vil uden videre kunne gå til en praktiserende læge i udlandet, men hvis man skal på hospitalet er det mere kompliceret. Hvis det er en højt specialiceret behandling eller en behandling, der kræver indlæggelse, skal man have en forhåndsgodkendelse hjemmefra. Det er dog fortsat uklart, præcist hvor grænsen kommer til at gå," siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

Regioner vil ikke kunne afvise anmodninger fra borgere efter forgodtbefindende. Meningen er, at borgere, der ikke kan få behandling i Danmark inden for en rimelig tidsramme, skal have godkendt deres anmodninger, forklarer professoren.

Patienter skal selv lægge ud
Hun siger samtidig, at der vil være en vigtig opgave med at få informeret klart og tydeligt om de nye regler, når de træder i kraft. Gør man ikke det, kan det skabe problemer for den enkelte patient.

"Patinter skal selv lægge ud for behandlingen, og man kan godt frygte situationer, hvor danske borgere lægger ud med den forventning, at de kan få pengene refunderet, og først efterfølgende finder ud af, at de skulle have haft en forhåndsgodkendelse," siger Dorte Sindbjerg Martinsen, der betoner, at det professionelle sundhedspersonale i stigende grad må forvente, at patienter vil bede dem om den relevante information.

Da det nu vedtagne direktiv var på dagsordenen i Folketingets Europaudvalg tilbage i 2009, var de nuværende regeringspartier - S, R og SF - alle kølige over for direktivet.

"Det skyldes, at vi havde nogle bekymringer omkring social ulighed. Men vi mener, at det er blevet løst nu," siger Socialdemokraternes Flemming Møller Mortensen.

Med det forslag, der ligger, kan man godt forestille sig, at det især er veluddannede danskere med gode sprogkundskaber og økonomisk overskud til at lægge ud for behandling i udlandet, der vil benytte sig af muligheden. Er du urolig for den sociale balance i lovforslaget?

"Nej, det er jeg ikke. Men jeg vil foreslå, at vi evaluerer det efter to år, og så må vi jo se til den tid, om der har været nogen utilsigtede konsekvenser," siger Flemming Møller Mortensen.

Den socialdemokratiske ordfører siger desuden, at han gerne vil se på mulighederne for at hjælpe borgere, der ikke har mulighed for selv at lægge ud for behandling i udlandet.