Tyskland-kendere: Her er din valgguide

Det er den mest fortærskede floskel at starte en valgkampsanalyse med, men her kommer den: Det tyske valg til Bundestag 26. september 2021 bliver det mest spændende valg i mands minde. Argumenterne er overbevisende:

Folkepartierne står svækket. Flere partier er kommet til og ikke mindst yderfløjene til venstre (Die Linke) og til højre (AfD) volder besvær i forhold til at få regeringsdannelser til at lykkes.

Nora Sina og Anne Sina
Hhv. statskundskabsstuderende og politisk konsulent, Dansk Erhverv

For det første: Det er blot anden gang i Forbundsrepublikkens historie, at den siddende kansler ikke genopstiller. Vælgerne kan ikke stemme på stabilitet og et kendt ansigt – to ting, som tyskerne ellers har en stor forkærlighed for.

Det er også kun sket to gange, at oppositionen har vundet kanslerposten ved et valg (og ikke ved en overdragelse af magten på anden vis). Men til september er tyskerne altså tvunget til at sætte en spritny person på posten, selvom det strider mod ønsket om forudsigelighed og tryghed. Så er scenen ligesom sat.

Svækkede folkepartier og nye koalitioner
For det andet: tysk politik er i opbrud. Partilandskabet, der indtil 80’erne har været domineret af de to store folkepartier SPD (socialdemokraterne) og CDU/CSU (Konservative) er blevet langt mere broget.

Folkepartierne står svækket. Flere partier er kommet til og ikke mindst yderfløjene til venstre (Die Linke) og til højre (Alternative für Deutschland) volder besvær i forhold til at få regeringsdannelser til at lykkes.

Der er udsigt til potentielt helt nye koalitionsmuligheder (ikke mindst mellem miljøpartiet De Grønne og CDU/CSU – en vild alliance mellem konservatisme og miljøaktivisme) for at få regnestykket til at hænge sammen.

Spillepladen er ridset op
Og for det tredje: Mutti ist weg. Angela Merkel, der har været det stabile, næsten 100 procent skandalefrie, til tider kedelige anker i midten af tysk politik, er væk. Efter 16 år ved roret. Førstegangsvælgerne kender ikke et Tyskland uden kvinden, som de fleste vælgere – selv langt ud på venstrefløjen – nærer en overgennemsnitlig stor portion respekt for.

Selvom Armin Laschet mildest talt virker gennemtæsket efter den lange interne magtkamp, har han med hans midtersøgende/kedelige stil og budskaber de nok stadig bedste chancer for at efterfølge Angela Merkel. 

Nora Sina og Anne Sina
Hhv. statskundskabsstuderende og politisk konsulent, Dansk Erhverv

Derfor: denne valgkamp er i sandhed værd at følge med i, og den starter lige præcis nu. I denne uge blev de sidste to brikker nemlig lagt, så spillepladen er klart ridset op. Både De Grønne og CDU/CSU fandt på henholdsvis mere og langt mindre (!) elegant vis deres bud på en kanslerkandidat.

Der er nu lagt op til fem måneders trekamp mellem de tre kontrahenter Armin Laschet (CDU), Annalena Baerbock (De Grønne) og Olaf Scholz (SPD). De skal lykkes med at betrygge vælgerne i, at de er det sikre og stabile valg.

De skal kunne føre landet gennem corona-krisens efterdønninger. Samtidig skal de profilere sig som fremtidens kandidat, der er klar til at forny Tyskland på spørgsmål om miljø, uddannelse og digitalisering. I januar kom nyheden om, at man i Forbundsdagen nu vil holde op med bruge fax-maskiner – blot en note til digitalisering i Tyskland.

Gennemtæsket og kedelig
Armin Laschet, ministerpræsident i Nordrhein-Westfalen og formand for landets største parti, CDU, der har stillet kansleren i 52 af republikkens 72 år. Efter en småpinlig og meget offentlig magtkamp om kanslerkandidaturet mellem Laschet og Markus Söder, hans bayeriske modstykke fra søsterpartiet CSU, kan han nu endelig træde frem på scenen som et bud på en ny kansler.

Selvom han mildest talt virker gennemtæsket efter den lange interne magtkamp, har han med hans midtersøgende/kedelige stil og budskaber de nok stadig bedste chancer for at efterfølge Angela Merkel. Han skal dog oppe sig en del.

Siden han blev partiformand i januar, har CDU været igennem en voldsom korruptionsskandale og mistet omkring 10 procent i meningsmålingerne. Den nok dårligst mulige start på en valgkamp.

En grøn kandidat og en fornuftig plan b
Hans største udfordrer er den nye grønne kandidat – Annalena Baerbock, der står i spidsen for et parti i stærk fremgang. Så stærk, at de nu for første gang stiller med en egen kanslerkandidat.

I et land, hvor valg tidligere er blevet vundet med det episke valgslogan ’Keine Experimente’, er der lagt op til noget af et valgkampseksperiment.

Nora Sina og Anne Sina
Hhv. statskundskabsstuderende og politisk konsulent, Dansk Erhverv

Baerbock er profilmæssigt den nok stærkeste kandidat, der med hendes 40 år nærmest repræsenterer ungdommen i tysk politik, og som er kendt for at være myreflittig og have styr på substansen. Og så er hun en kvinde. Den store ukendte faktor er dog, om de Grønne virkelig er klar til at gå helhjertet efter magten, med alle de kompromisser som det indebærer.

Tilbage står socialdemokraten Olaf Scholz, der allerede har været udpeget som partiets kandidat i flere måneder og kan prale af fine titler som nuværende vicekansler og finansminister – men til gengæld næppe kan prale af SPD’s aktuelle meningsmålinger, der giver partiet noget lavere tilslutning end både CDU og De Grønne.

Dermed er hans chancer for at ende som kansler også mindst. Man skal dog ikke undervurdere den tidligere borgmester fra Hamborg, der med hans faglige ballast og nordtyske gemyt kan virke som en fornuftig plan b for mange.

I et land, hvor valg tidligere er blevet vundet med det episke valgslogan ’Keine Experimente’, er der altså lagt op til noget af et valgkampseksperiment denne gang. Du er nu væbnet til at følge med.