Netværk: Lovgivning står i vejen for brugen af bioalternativer til pesticider

Ikke alle kryb på marken er skadedyr.

Når bakterien med det lettere anonyme navn Bacillus amyloliquefaciens strain FZB24 slår sig ned på en plante, går der ikke længe, før den har koloniseret næsten hele plantens overflade. Men for planten er det en stor hjælp. Bakterien forhindrer nemlig andre skadelige bakterier, svampe og sygdomme i at angribe planten.

Denne mikrobe er det aktive stof i det biologiske plantebeskyttelsesmiddel Taegro, der er udviklet af danske Novozymes. I naturen findes masser af den slags nyttige mikroorganismer, der gør livet lettere for planterne. De kan stimulere afgrøderne til at vokse hurtigere og optage mere næring, de kan beskytte dem mod skadedyr og sygdomme, og de kan forbedre den jord, planterne vokser i og forhindre dannelse af klimagasser.

Danmark og EU går glip af en revolution
Med biologisk plantebeskyttelse, også kaldet biocontrol, har forskningen lært at udnytte naturens egne våben til at bekæmpe skadedyr og plantesygdomme. Der er sket en teknologisk revolution i de seneste år, der betyder, at mikroorganismer og bestemte insekter, som snyltehvepse, en dag helt kan udkonkurrere pesticider i landbruget.

Forskning viser, at de nyttige mikroorganismer er et af svarene på en af fremtidens helt store udfordringer.

Svend Christensen og Mette Walter
Formand og næstformand, Plant Biologicals Network 


Desværre er det en revolution, som Danmark og resten af EU lige nu går glip af på grund af lange godkendelsestider for biologiske alternativer. I USA fik Novozymes registreret produktet Taegro efter 400 dage, men i EU gik der fem år og ti måneder før den første produktregistrering var gået igennem. Derefter mangler der stadig selve produktgodkendelsen, før mikroben må bruges på afgrøder.

Små væsner med stort potentiale
Biologiske løsninger til planteproduktion kommer til at være en vigtig del af den grønne omstilling af landbruget. EU har sat en målsætning om, at landene skal reducere kemiske pesticider i landbruget med 50 procent og samtidig reducere tab af næringsstoffer i jorden med 50 procent inden 2030.

Der er ved at tegne sig bred konsensus omkring disse målsætninger, men de forudsætter, at landmænd har adgang til alternativer til kemiske pesticider, både for at sikre et højt udbytte til at møde stigende global efterspørgsel og også for at varetage deres egne økonomiske vilkår.

Regeringens klimapartnerskaber peger i rapporten 'Anbefalinger for Life Science og Biotek' på, at mikrobielle bioalternativer til pesticider og kunstgødning vil gøre landbruget mere robust og mindre følsomt over for tørke og temperatursvingninger. Biogødning vil sikre ti procent større udbytte, og de mikrobielle produkter vil have en klimaeffekt på højst 12.500 ton CO2.

Forskning viser, at de nyttige mikroorganismer er et af svarene på en af fremtidens helt store udfordringer. Alligevel godkendes mikroberne til nye plantebeskyttelsesmidler på samme måde som de kemiske pesticider - ud fra lovgivning som efterhånden har årtier på bagen. Processen afholder producenterne fra at søge ind på det europæiske marked.

Biocontrol reguleres som kemiske stoffer
Hvorfor, det er sådan, kan undre, for det er slet ikke nyt. Planteekstrakter og nyttedyr har været brugt i landbruget i århundreder uden at have været omfattet af regulering. Med udviklingen i bioteknologi har vi fået meget mere viden om, hvordan biologiske produkter virker, og hvordan de skal bruges effektivt på marken.

Regeringens klimapartnerskaber peger i rapporten 'Anbefalinger for Life Science og Biotek' på, at mikrobielle bioalternativer til pesticider og kunstgødning vil gøre landbruget mere robust og mindre følsomt over for tørke og temperatursvingninger.

Svend Christensen og Mette Walter
Formand og næstformand, Plant Biologicals Network

Biocontrol reguleres af EU under forordningen om plantebeskyttelse, ligesom kemiske pesticider. Godkendelsen af nye aktiver og produkter sker dels i EU med registreringen af aktivet (mikroben i produktet), mens selve produktautoriseringen sker i medlemslandet. I Danmark er det Miljøstyrelsens ansvar. Proceduren er ikke egnet til at evaluere de karakteristika, der netop kendetegner de biologiske løsninger, og som adskiller dem fra konventionelle, kemiske pesticider.

Så længe den nuværende lovgivning og vejledning ikke afspejler den nyeste viden om biologiske plantebeskyttelsesmidler, vil Danmark og resten af EU sakke bagud i forhold til USA, Kina og Brasilien, når det kommer til den praktiske udbredelse af biocontrol. Hvor den europæiske godkendelsesprocedure sidestiller kemiske- og biologiske løsninger, har lande som USA udarbejdet en specifik godkendelsesprocedure for biologiske løsninger.

Den langsomme godkendelsesproces i Europa skyldes manglende ressourcer i medlemslandene. Denne flaskehals betyder, at EU's juridiske godkendelsestider ikke overholdes i 79 procent af alle ansøgninger. Regeringens status 2020 for pesticidstrategien peger også på, at Danmark ikke har overholdt de juridiske godkendelsestider i 2020, og at der er opstået en større sagspukkel.

Hvordan når vi i mål? Her er fire bud.
Forhandlingerne om at opdatere Danmarks pesticidstrategi fra 2022 er skudt i gang på Christiansborg. Det er en oplagt mulighed for endelig at sætte fokus de udfordringer, vi har med at få biocontrol godkendt.

Hvis Danmark og resten af Europa skal høste gevinsterne ved biologiske plantebeskyttelsesmidler og understøtte realisering af EU's mål om at reducere pesticidforbruget med 50 procent i 2030, er der behov for en ambitiøs indsats for at styrke udbuddet.

Hvordan når vi i mål? Det kan ske ved at implementere disse fire initiativer:

• En biologisk fast-track ordning i Miljøstyrelsen, så biologiske løsninger får prioritet i ansøgningsbunken.
• At Danmark sætter en ambition om, at der ikke skal være ventetid på at få igangsat behandling af en ansøgning om et biologisk plantebeskyttelsesmiddel.  
• Danmark i EU arbejder for en definition af biologiske plantebeskyttelsesmidler, så landmænd på sigt kan opnå støtte til anvendelsen af disse løsninger, under de såkaldte eco-schemes.
• Danmark sætter sig i spidsen for en reform af EU-reglerne, så biologiske plantebeskyttelsesmidler ikke godkendes på lige fod med kemiske pesticider. Biologiske plantebeskyttelsesmidler skal derimod godkendes med datakrav og guidelines, der er tilpasset de biologiske produkters virkemåde og risikoprofil.

Forhandlingerne er en oplagt chance for at ændre den nuværende proces, der spænder ben for udviklingen og anvendelsen af biocontrol. Der mangler klarhed om krav til test og dokumentation af effektivitet og sikkerhed. Produkter, der indeholder mikroorganismer, virker anderledes end syntetiske produkter. Der er behov for et videnskabeligt grundlag for at vurdere effektivitet, stabilitet, virkemåde og sikkerhed for biocontrol.

Vi mener, at det er afgørende, at myndigheder, industri og forskningsinstitutioner arbejder sammen for at løfte denne opgave.

Vejen fremad mod flere biologiske løsninger
I Danmark kan vi få en international styrkeposition i forhold til forskning, udvikling, godkendelse og brug af biologiske plantebeskyttelsesmidler, hvis vi samarbejder bredt om at teste de biologiske løsninger i laboratorier, væksthuse og på markerne.

Derfor skal vi have en klar lovgivning i forhold til test og dokumentationskrav af produkterne, både i Danmark og i EU. Der skal være fokus på sikkerhed for mennesker og miljø, og der skal tages højde for etiske og samfundsmæssige aspekter og forbrugeraccept af de nye løsninger.

I Plant Biologicals Network tror vi på, at vi sammen kan løfte denne opgave. Det er helt naturligt, at Danmark går forrest i den grønne omstilling, også når det gælder om at udnytte de biologiske produkter i landbruget. Det bør lovgivningen ikke stå i vejen for.