K-nedtur i EU bekymrer lobby-Danmark

BRUXELLES: 3,5 procent. Så lavt ligger De Konservative i en ny meningsmåling udført af A&B-analyse for Altinget.dk forud for valget til Europa-Parlamentet.

Dermed står partiet til at miste sit ene mandat i den store kristendemokratiske, konservative gruppe i Parlamentet, EPP, der i de seneste tværnationale prognoser står til at komme stærkest ud af valget.

Det er problematisk på et tidspunkt, hvor alt tyder på, at beslutningerne i det næste Parlament kommer til at koncentrere sig endnu mere hos Parlamentets to store grupper, EPP og de europæiske socialdemokrater, S&D, lyder det fra flere danske stemmer.

Danske EU-diplomater i Bruxelles beskriver det som "et ikke ubetydeligt tab" for Danmark, hvis der ikke er nogen til at løfte specielle danske ønsker frem over for toneangivende politikere i EU-systemet.

"Det giver et strukturelt handicap, når vores indflydelse i det største borgerlige parti er parkeret på sidelinjen," lyder det fra en kilde i centraladministrationen.

Ud på fløjene
Også Danmarks EU-kommissær Connie Hedegaard, der selv er konservativ, lufter sin bekymring:

"Ingen må undervurdere, hvilken magt der ligger i Europa-Parlamentets to store grupperinger, EPP og socialisterne. Derfor vil det klart svække Danmark, hvis der ikke er dansk repræsentation i de to store grupper," siger hun.

I Altinget.dk's sidste nye måling tegner Dansk Folkeparti sig for tre mandater, mens Folkebevægelsen mod EU får et. Ifølge Sinne Backs Conan, der er leder af lobbykontoret Konsentio i Bruxelles, er udsigten til fire af Danmarks 13 mandater besat af yderfløjene ikke særligt godt nyt for dansk interessevaretagelse i Bruxelles.

"Selvfølgelig er det vælgerne, der skal vælge, men konsekvensen bør nok stå lidt klarere. For de yderlige partier bokser under deres vægtklasse, og de får ikke en politisk indflydelse, der svarer til den størrelse, de har," siger hun.

Dårligt bytte
Hun gør klart, at alt tyder på, at det politiske arbejde kommer til at ske i et slags storkoalitionssamarbejde mellem den store kristendemokratiske gruppe på den ene side og den socialdemokratiske gruppe på den anden side.

"Som land betragtet er det et dårligt bytte  at miste adgangen til information, til dialog og forhandlingskraft i den største parlamentariske gruppe for at få flere mandater på den yderste højrefløj, som ingen indflydelse får på koalitionsdannelsen," siger hun og fortsætter:

"Det betyder, at den danske regering, danske virksomheder, organisationer og lobbyister med særlig dansk indgangsvinkel ikke har mulighed for at få et førstehåndsindtryk af, hvad der foregår i den store konservative gruppe. Og det vil være et tab af indflydelse, hvis den mulighed ikke er der," understreger hun.

Krumtappen
Samme udmelding lyder fra Dansk Industri.

"Det vil være en uheldig og vanskelig situation for alle danske aktører - også for den danske regering - hvis der ikke er et dansk medlem i det, der vil være den største eller næststørste gruppe i Parlamentet. Det har ikke så meget at gøre med det specifikke partis holdninger, men det er ikke til at komme udenom, at de kommer til at være én af krumtapperne i det politiske arbejde," siger Dansk Industris europapolitiske chef Anders Ladefoged.

Han mener, at det kan være problematisk, når danske særinteresser er på spil. Som eksempel peger han på den danske realkreditmodel, hvis kreditværdighed er kommet i klemme under det europæiske oprydningsarbejde efter finanskrisen. Det er en sag, som De Konservatives enlige medlem af EPP, Bendt Bendtsen, har været dybt involveret i i Europa-Parlamentet, ligesom hans kolleger i for eksempel Venstre og Socialdemokraterne også har været det i deres grupper.

"Nogle gange er en danskers indsigt i en given sag afgørende. Det handler om, hvad de er villige til at gå i brechen for. For eksempel på realkreditten. Der har en dansker en intuitiv forståelse for problemet og vil bruge politisk kredit på det. Selv om man sikkert godt kunne få en svensker eller en tysker til at forstå, hvad sagen drejer sig om, så vil det aldrig blive deres rolle at redde kastanjerne ud af ilden for Danmark," siger Anders Ladefoged.

Må finde andre veje
Hos Dansk Energi, der repræsenterer DONG og andre store danske energiselskaber, forklarer vicedirektør Anders Stouge, at organisationen allerede nu er i gang med at lægge en plan B for interessevaretagelsen over for den store konservative gruppe, hvis der ikke længere vil være en dansk indgangsport.

"Vi gør os nøje overvejelser over, hvad vi kommer til at gøre, hvis der ikke sidder en dansk parlamentariker i de grupper, der er med i de store forlig. Der bliver det vigtigt for os at komme meget tæt på vores store partnerorganisationer og især vores tyske søsterorganisation, så vi kan bruge dem i påvirkningen af samarbejdet," siger Anders Stouge.

Han gør dog klart, at det langt er at foretrække at have en dansk tilstedeværelse tæt på beslutningerne i alle de store politiske grupper, fordi de danske parlamentarikere har meget mere lydhørhed over for en dansk interesseorganisation.

"Typisk kender man hinanden i forvejen og ved, hvor den anden står. Det kan tage lang tid at komme igennem til andre landes parlamentarikere, og der skal man tit først opføre et skyggespil, hvor man taler om alt muligt andet. Mens med de danske kan man gå direkte til biddet og få dialogen om det, der er relevant. Derfor er det ekstremt vigtigt, at Danmark er repræsenteret i de store grupper," siger Anders Stouge.

Svært at komme ind
Lederen af naturbeskyttelsesforeningen WWF i Danmark, Gitte Seeberg, har selv en fortid som enligt dansk konservativt medlem af den store politiske gruppe fra 2004 til 2007.

Hun kalder det "meget problematisk" fra et dansk synspunkt, hvis der ikke er nogen til stede til at tale Danmarks sag i EPP. 

"Jeg brugte rigtig meget tid på danske interesser og på at snakke med mine egne gruppefæller - ikke ud fra et partisynspunkt, men ud fra, hvad der var gavnligt for Danmark," siger Gitte Seeberg og peger på, at der er en række danske sager, der går på tværs af partiskel, og hvor alle danske parlamentarikere trækker på samme hammel.

Bendt hjalp Bødskov
Mads Dagnis Jensen, der er post.doc ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, peger også på, at Danmark mister en indflydelseskanal. Det betyder, at der skal arbejdes lidt hårdere, hvis der kommer en sag, hvor den danske regering har brug for at få Parlamentet i tale.

"De nationale politikere vil desuagtet deres partifarve miste adgang til information og også til at yde noget indflydelse i gruppen, sådan som man kunne se dem forsøge på, da Danmark havde formandskabet i 2012. Der var Bendt Bendtsen med til at gyde olie på vandene, da daværende justitsminister Morten Bødskov kom til at gøre sig vældigt upopulær over for Parlamentet. Det er en mulighed, som man ikke længere vil have, hvis der ikke er et dansk medlem," siger han med henvisning til et slagsmål over nye regler for Schengen-samarbejdet, som forsurede forholdet til EU's folkevalgte i de sidste uger af det danske EU-formandskab.

Han understreger dog, at det gælder den mere uformelle interessevaretagelse og ikke det øjeblik, hvor der skal stemmes. Der er det partimedlemskabet, der trumfer.

"Medlemmerne af Europa-Parlamentet stemmer i vidt omfang med deres partigruppe. Det er kun i tvivlstilfælde, hvor de er presset mellem de nationale partigrupper og de europæiske, at de stemmer nationalt, og det er de færreste tilfælde," siger han.