Kronik

Kammeradvokaten: Domstol afgør snart, om Danmark dømmes for manglende klimahandling

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol behandler netop nu tre sager, hvis udfald får afgørende betydning for, hvordan danske borgere beskyttes over for klimaforandringerne, skriver Sune Fugleholm fra Kammeradvokaten. 

Domstolen&nbsp;i Strasbourg forventes i starten af 2024 at afsige dom i tre principielle sager, der handler om, hvorvidt&nbsp;almindelige mennesker efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har krav på beskyttelse mod klimaforandringer, der truer deres sundhed, deres privat- og familieliv eller deres ejendom, skriver Sune Fugleholm.<br>
Domstolen i Strasbourg forventes i starten af 2024 at afsige dom i tre principielle sager, der handler om, hvorvidt almindelige mennesker efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har krav på beskyttelse mod klimaforandringer, der truer deres sundhed, deres privat- og familieliv eller deres ejendom, skriver Sune Fugleholm.
Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Efter jul falder domme i tre meget principielle retssager, som domstolen i Strasbourg lige nu holder høringer i. Domstolen har besluttet en gang for alle at afgøre, om klimaforandringer er et europæisk menneskerettighedsspørgsmål. Det har Domstolen gjort ved at udvælge tre klagesager, bringe dem frem foran tusindvis af andre sager og afgøre alle tre sager i Domstolens Storkammer, hvor 17 dommere afgør de allermest principielle sager.

De tre sager er forskellige, men har det til fælles, at de alle handler om, hvorvidt almindelige mennesker efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har krav på beskyttelse mod klimaforandringer, der truer deres sundhed, deres privat- og familieliv eller deres ejendom.

Onsdag 27. september 2023 er der offentlig høring ved Domstolen i en af de tre sager, hvor Danmark sammen med 32 andre europæiske lande er indstævnt af seks portugisiske unge i alderen 10-23 år for at have krænket deres ret til en sund opvækst ved at forårsage temperaturstigninger, som har givet dem en ungdom med tørke, skovbrande, og helbredsproblemer.

De tre sager er forskellige, men har det til fælles, at de alle handler om, hvorvidt almindelige mennesker efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har krav på beskyttelse mod klimaforandringer

Sune Fugleholm
Partner, Kammeradvokaten

De seks unge anklager også de 33 lande for generationsdiskrimination, fordi de unge skal leve længere end de ældre generationer med stadig alvorligere konsekvenser af den manglende europæiske indsats mod klimaforandringerne, og med mindre indflydelse på de afgørende beslutninger i forhold til klimaet.

De to andre sager holdt Domstolen høring i 29. marts i år. I den ene har fire ældre schweiziske kvinder anklaget Schweiz for at have bragt deres liv og sundhed i fare ved i kvindernes optik at gøre alt for lidt for at forhindre udledningen af drivhusgasser og dermed forhindre temperaturstigninger.

Kvinderne henviser blandt andet til, at Schweiz de seneste 10 år har oplevet de fire alvorligste hedebølger i landets historie med tusindvis af dødsfald som direkte konsekvens, særligt blandt ældre kvinder.

De fire kvinder peger på, at Schweiz faktisk allerede har opbrugt sin fair andel af det globale CO2-budget, og nu optræder som CO2-tyv – altså stjæler udledning fra andre lande. Hvilket kvinderne selvsagt finder helt uacceptabelt og uværdigt for et rigt land som Schweiz.

Den tredje sag er fransk og rejst af en borgmester i en lille by tæt ved Dunkirk. Klagen går på, at Frankrig heller ikke lever op til sine internationale forpligtelser til at bekæmpe udledningen af drivhusgasser, og at konsekvensen blandt andet er, at havvandsstigninger truer borgmesterens by med oversvømmelse, ligesom han som astmapatient er særligt udsat.

Store konsekvenser for borgeres beskyttelse 

Hvorfor er det så overhovedet interessant, om klimaforandringer også handler om menneskerettigheder? For at forstå dybden af det spørgsmål, giver det mening for en stund at opholde os ved de to veje, Menneskerettighedsdomstolen kan gå.

Hvis Domstolen vælger at afvise sagerne eller sige, at et sundt klima ikke er en menneskerettighed, vil forvaltningen af menneskerettighederne på klimaområdet i fremtiden være overladt til de nationale domstole.

Sune Fugleholm
Partner, Kammeradvokaten

Hvis Domstolen vælger at afvise sagerne eller sige, at et sundt klima ikke er en menneskerettighed, vil forvaltningen af menneskerettighederne på klimaområdet i fremtiden være overladt til de nationale domstole.

Det vil betyde, at de enkelte lande stiller beskyttelsen af de europæiske borgere forskelligt. Nogle vil, som vi allerede har set i domme fra de øverste domstole i Holland, Tyskland og Frankrig, fastslå, at manglende efterlevelse af målsætningerne i Paris-aftalen er en krænkelse af borgernes menneskerettigheder, og tvinge regeringerne til handling.

I andre lande vil domstolene vælge at betragte klimaspørgsmål som grundlæggende politiske prioriteringsspørgsmål, og dermed som noget domstolene ikke skal blande sig i. Og i nogle lande vil domstolene sikkert vælge forskellige mellemløsninger. Dermed kommer vi til at stå med et europæisk kludetæppe af domstolsbeskyttelse for borgerne på klimaområdet. Om det er godt eller skidt for klimaet, vil der være forskellige meninger om.

Nogle vil mene, at det ikke er en opgave for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol at påse overholdelsen af en FN-konvention, som aldrig har været tænkt undergivet domstolskontrol. Andre vil mene, at kontrol fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol med de enkelte medlemslandes klimaindsats vil lægge et gavnligt ekstra pres på indsatsen.

Et sundt klima som en menneskeret

Hvis Domstolen derimod beslutter, at et sundt klima er en menneskerettighed, vil det for danskere og alle andre europæere umiddelbart have to konsekvenser.

For det første vil borgerne kunne få deres nationale domstole til at afgøre, om deres hjemlande lever op til Domstolens krav til landenes indsats mod udledningen af drivhusgasser. For det andet vil Den Europæiske Menneskerettighedskonvention også på klimaområdet gælde med samme indhold i alle Europarådets 47 medlemsstater og dermed stille samme basale krav til regeringernes indsats.

I Danmark har vi nogle af verdens mest ambitiøse klimamålsætninger. Vi har en klimalov, der indeholder juridisk bindende målsætninger om 70 % reduktion i 2030 og 0-udledning i 2050. De målsætninger har den nuværende regering strammet yderligere til klimaneutralitet i 2045. Og Danmark ligger i internationale analyser helt i top, både når det gælder målsætninger og resultater af klimaindsatsen.

Dommene fra Domstolen i Strasbourg forventes afsagt i første kvartal 2024. Uanset hvilken vej de falder ud, så får udfaldet vigtige konsekvenser både for Europa og for Danmark.

Sune Fugleholm
Partner, Kammeradvokaten

Regeringens udmelding er, at man er sikker på at nå sine klimamål. Ikke desto mindre konkluderede Klimarådet i sin seneste statusrapport for 2023, at ”regeringens klimaindsats ikke anskueliggør, at 70-procentsmålet i 2030 nås”. Hvem har mest ret? Som tingene står nu, er det op til den enkelte at fælde dom.

Men hvis dommene fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol falder ud til fordel for klagerne, kan det i fremtiden blive en opgave for de danske domstole, i sidste instans Menneskerettighedsdomstolen, at afgøre den slags spørgsmål.

Dommene fra Domstolen i Strasbourg forventes afsagt i første kvartal 2024. Uanset hvilken vej de falder ud, så får udfaldet vigtige konsekvenser både for Europa og for Danmark.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00