L 28 (Skatteministeriet)(Vedtaget)

Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Justering af definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselskaber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finansielle konti m.v.).

Med lovforslaget foreslås det at implementere OECD’s anbefalinger om fast driftssted, således de danske regler bringes i overensstemmelse med de seneste internationale standarder. Justeringen indebærer bl.a., at virksomheder med grænseoverskridende aktiviteter ikke kunstigt skal kunne organisere sig således, at de undgår etablering af et fast driftssted og dermed beskatning i de lande, de opererer i.

Med det formål at bringe dansk lovgivning i overensstemmelse med EU-retten foreslås det endvidere, at danske selskaber får adgang til at foretage fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselskaber, faste driftssteder og vedrørende fast ejendom.

Endelig foreslås det, at Skatteforvaltningen sikres adgang til at skønne ved transfer pricing-forhøjelser, når dokumentation ikke foreligger, og at transfer pricing-dokumentation skal indgives senest 60 dage efter fristen for indgivelse af oplysningsskemaet.

Lovforslaget er omfattet af de fælles ikrafttrædelsesdatoer.

Lovforslaget er en delvis genfremsættelse af lovforslag nr. L 48 (folketingsåret 2019-20).

Lovforslag som fremsat

Lovforslag som vedtaget

Høringssvar


---
Denne artikel er lavet automatisk baseret på dokumenter fra Folketinget. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl i teksten.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Bødskov

Erhvervsminister, MF (S)
BA i samfundsfag (Aalborg Uni. 1994)

0:000:00