Hyppigt bliver forskelle i befolkningernes holdninger til EU forklaret med økonomiske interesser. Sydeuropæere er generelt mere positivt stemt overfor unionen, fordi de har forventninger om at tjene på medlemskabet, mens de rigere naboer mod nord ikke kan se den store fidus i at deponere politisk suverænitet i en institution, som forventes at ramme dem på pengepungen i det lange løb. Dette giver sig helt konkret til udtryk i skandinaverne og briternes modstræbende holdninger til EU.

Men spørger man den norske forsker Tore Nedrebø, som er tilknyttet universitetet i Bergen og det norske udenrigsministerium, er denne forklaringsmodel alt for unuanceret. Han peger i stedet på faktorer som historisk formet ideologi og identitet som afgørende for folks holdninger til samarbejdet.

"I et længere perspektiv har ideologi været udslagsgivende for oprettelsen af EU. Man må forstå kristendemokraternes historie og enhedstankens udbredelse i de europæiske stater for at forstå udviklingen af det europæiske samarbejde," siger Tore Nedrebø til Altinget | EU.

Opgør med enhedstanken
I en doktordisputats, som Tore Nedrebø, netop har forsvaret ved instituttet for sammenlignende politik ved universitet i Bergen, fokuserer han på, hvordan reformationens opdeling af Europa i en katolsk og protestantisk del har haft vidtrækkende konsekvenser for det europæiske projekt.

Med protestantismens udbredelse opstod nemlig de første statskirker, hvorved den enhedstanke, der ellers havde været dominerende med den katolske kirke, blev fortrængt til fordel for en politisk kultur med mere fokus på national suverænitet og identitet.

Derfor er det, ifølge Nedrebø, en overset, men meget central, iagttagelse, at oprettelsen af Kul- og Stålunionen blev foretaget i samarbejde mellem seks lande, der alle havde katolske kristendemokrater ved magten, mens det langt mindre forpligtende samarbejde EFTA blev foretrukket i de nordeuropæiske lande med en lutheransk protestantisk tradition.

"Protestantismen og særligt lutheranismen lægger i en helt anden grad en katolicismen vægt på den national identitet og suverænitet, og derfor har befolkningerne i lande med en historisk forankring i protestantismen ofte en mere EU-skeptisk befolkning," siger Tore Nedrebø.

En nødvendig men ikke tilstrækkelig betingelse
Dermed går nordmanden i rette med den udbredte opfattelse af EU som udelukkende et nationalstatsligt projekt og en arena for interessekonflikter staterne imellem.

På samme måde er forklaringen om, at EU blev oprettet på baggrund af en fælles erkendelse om nødvendigheden af et forpligtende økonomisk samarbejde også for ensidig. 2. verdenskrig var en nødvendig, men ikke tilstrækkelig årsag til dannelsen af EU. Lige så vigtig var kristendemokraternes universalistiske og kosmopolitiske tænkning, ifølge Tore Nedrebø.