18. februar 2022 kl. 08.00Ministersvar
svarer Nick Hækkerup
Retsudvalget spørger justitsministeren, Nick Hækkerup, om kommentar til henvendelsen af 14/2-22 fra Rasmus Malver, vedrørende kommentar til L 93 - svar på spm. 83
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 93, Spørgsmål 86
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 14/2-22 fra Rasmus Malver, vedrørende kommentar til L 93 - svar på spm. 83, jf. L 93 - bilag 30?
Svar fra fredag den 18. februar 2022
Justitsministeriets besvarelse af 8. februar 2022 af spørgsmål nr. 82 til lovforslaget kan naturligvis ikke ses som udtryk for, at der ikke er dokumentation for Justitsministeriets besvarelser. Tværtimod henviser såvel Justitsministeriets besvarelse af 4. februar 2022 af spørgsmål nr. 47 til lovforslaget som Justitsministeriets besvarelse af 8. februar 2022 af spørgsmål nr. 82 til lovforslaget til en række tidligere besvarelser til lovforslaget, som indeholder detaljerede redegørelser for de problemstillinger, som nævnes i Rasmus Malvers henvendelser til Retsudvalget. Men Justitsministeriet kan ikke finde nærmere grundlag for de påstande eller konklusioner, Rasmus Malver vælger at drage på de enkelte punkter.
Justitsministeriet kan herudover oplyse i relation til sagen om bl.a. databedrageri af særlig grov beskaffenhed fra Retten i Lyngby, som er nævnt i Justitsministeriets besvarelse af 28. januar 2022 af spørgsmål nr. 29 til lovforslaget, at dommen blev afsagt den 23. oktober 2020, og at Retten i Lyngbys journalnummer er 1-1961/2020.
I relation til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 11. januar 2022 i sagen Ekimdzhiev m.fl. mod Bulgarien bemærkes, at dommen er det seneste eksempel på, at Menneskerettighedsdomstolen ikke i sin praksis har fastslået, at en generel og udifferentieret registrering og opbevaring af trafik- og lokaliseringsdata er i strid med EMRK. I dommens præmis 394 ff. redegør Menneskerettighedsdomstolen for de kriterier, den anvender ved bedømmelsen af nationale ordninger for registrering, opbevaring og adgang til såkaldt communication data, som omfatter såvel trafik- som lokaliseringsdata.
Menneskerettighedsdomstolen fastslår i dommen bl.a., at generel registrering og opbevaring af sådanne data af tjenesteudbydere og adgang til Side 2/3 sådanne data fra myndighedernes side i konkrete sager skal ledsages af effektive retssikkerhedsgarantier.
Det bemærkes i den forbindelse, at Menneskerettighedsdomstolens praksis er udtryk for, at Menneskerettighedsdomstolen har anlagt en anden tilgang end EU-Domstolen.
For en nærmere beskrivelse af retssikkerhedsgarantier ved indsamling af teledata i Danmark kan der i øvrigt henvises til Justitsministeriets besvarelse af 7. februar 2022 af spørgsmål nr. 81 til lovforslaget.
Side 3/
Justitsministeriet kan herudover oplyse i relation til sagen om bl.a. databedrageri af særlig grov beskaffenhed fra Retten i Lyngby, som er nævnt i Justitsministeriets besvarelse af 28. januar 2022 af spørgsmål nr. 29 til lovforslaget, at dommen blev afsagt den 23. oktober 2020, og at Retten i Lyngbys journalnummer er 1-1961/2020.
I relation til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 11. januar 2022 i sagen Ekimdzhiev m.fl. mod Bulgarien bemærkes, at dommen er det seneste eksempel på, at Menneskerettighedsdomstolen ikke i sin praksis har fastslået, at en generel og udifferentieret registrering og opbevaring af trafik- og lokaliseringsdata er i strid med EMRK. I dommens præmis 394 ff. redegør Menneskerettighedsdomstolen for de kriterier, den anvender ved bedømmelsen af nationale ordninger for registrering, opbevaring og adgang til såkaldt communication data, som omfatter såvel trafik- som lokaliseringsdata.
Menneskerettighedsdomstolen fastslår i dommen bl.a., at generel registrering og opbevaring af sådanne data af tjenesteudbydere og adgang til Side 2/3 sådanne data fra myndighedernes side i konkrete sager skal ledsages af effektive retssikkerhedsgarantier.
Det bemærkes i den forbindelse, at Menneskerettighedsdomstolens praksis er udtryk for, at Menneskerettighedsdomstolen har anlagt en anden tilgang end EU-Domstolen.
For en nærmere beskrivelse af retssikkerhedsgarantier ved indsamling af teledata i Danmark kan der i øvrigt henvises til Justitsministeriets besvarelse af 7. februar 2022 af spørgsmål nr. 81 til lovforslaget.
Side 3/
