Samira Nawa
 svarer 
Nick Hækkerup

Samira Nawa (R) spørger justitsministeren, Nick Hækkerup, hvilken periode der er tale om ift. krav om registrering af taletidskort

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 93, Spørgsmål 114
Der lægges op til, at der skal fastsættes regler, hvorefter der inden for en periode vil gælde de samme krav om registrering af taletidskort, som der skal gælde for andre abonnenter. Vil ministeren oplyse, hvilken periode der er tale om?

Svar fra fredag den 25. februar 2022
Som det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslag nr. 29 fremsat af justitsministeren den 14. februar uden for betænkning, forudsættes der – som spørgeren også er inde på – fastsat regler om, at uregistrerede taletidskort inden for en periode skal være omfattet af de samme krav til registrering af nummeroplysningsdata som andre abonnenter i nummeroplysningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 435 af 9. maj 2011 om nummeroplysningsdatabaser). Dette for at sikre, at det ikke længere vil være muligt at købe uregistrerede taletidskort.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at alle udbydere vil skulle registrere oplysninger om unikt ID om slutbrugere og eventuelle oplysninger om brugere.

Ændringsforslag nr. 29 i sammenhæng med ændringsforslag nr. 30 ændrer således ikke ved, at der med det fremsatte lovforslag lægges op til, at der skal fastsættes regler, hvorefter der inden for en periode vil gælde de samme krav for uregistrerede taletidskort, som der skal gælde for andre abonnenter.

Reglerne herom skal udmøntes ved bekendtgørelse. Det forudsættes i den forbindelse, at der fastsættes regler, hvorefter der i relation til registrering af nummeroplysningsdata inden for seks måneder efter reglernes ikrafttræden vil skulle gælde de samme krav for uregistrerede taletidskort, som der skal gælde for andre abonnenter. Det forudsættes desuden, at kravene om registrering, verificering mv. af andre identifikationsoplysninger (herunder unikt ID og eventuelle oplysninger om brugere) først vil skulle gælde for uregistrerede taletidskort, når de træder i kraft for andre abonnenter. Det forudsættes, at regler om sidstnævnte krav træder i kraft på det tidspunkt, der passer i forhold til de relevante regler om målrettet registrering og opbevaring af trafikdata i overgangsperioden.

Side
0:000:00