2. marts 2022 kl. 08.00Ministersvar
Samira Nawa svarer Nick Hækkerup
Samira Nawa (R), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Eva Flyvholm (EL) spørger justitsministeren, Nick Hækkerup, om fortilfælde, hvor regeringen har valgt at ændre lovgivningen umiddelbart inden hovedforhandling i Højesteret, frem for at afvente Højesterets afgørelse af om den gældende lovgivning er ugyldig og hvilke dele af lovgivningen, der i givet fald skal bringes til ophør
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 93, Spørgsmål 116
Vil ministeren i forlængelse af svar på spørgsmål 90 redegøre for fortilfælde, hvor regeringen har valgt at ændre lovgivningen umiddelbart inden hovedforhandling i Højesteret, frem for at afvente Højesterets afgørelse af om den gældende lovgivning er ugyldig og hvilke dele af lovgivningen, der i givet fald skal bringes til ophør?
Svar fra onsdag den 2. marts 2022
Som jeg ganske kort var inde på under samrådet om lovforslaget den 1. marts 2022 (samrådsspørgsmål B-F), er der fortilfælde, hvor Folketinget inden afgørelse i en retssag om gældende reglers gyldighed har ændret disse regler.
Hvis det bliver klart for lovgiver, at dansk lovgivning er i strid med EUretten og derfor skal ændres, vil det sædvanlige være, at lovgiver ikke afventer udfaldet af en eventuel retssag om samme lovgivning, men i stedet arbejder på hurtigst muligt at bringe den danske lovgivning i overensstemmelse med EU-retten.
Som konkret eksempel på en sag, hvor Folketinget ikke afventede afgørelse i en konkret retssag om en lovs gyldighed, kan jeg fremhæve en sag fra 2015 om ændring af godskørselsloven. I sagen blev et lovforslag om ændring af godskørselslovens § 6, stk. 3, vedtaget, inden hovedforhandlingen i en retssag, der handlede om den bestemmelse.
Retssagen verserede ved Østre Landsret mod Transportministeriet og handlede bl.a. om gyldigheden af den dagældende godskørselslovs § 6, stk. 3.
Inden sagen blev afgjort, afsagde Højesteret dom i en anden sag, der handlede om parallelle bestemmelser i taxiloven og buskørselsloven. Højesteret slog i dommen fast, at myndighedernes hidtidige fortolkning af taxiloven og buskørselsloven ikke kunne opretholdes.
Dommen fra Højesteret betød, at Transportministeriet påbegyndte arbejdet med at udarbejde et lovudkast, der bl.a. skulle ændre § 6, stk. 3, i den Side 2/3 dagældende godskørselslov, og lovforslaget endte med at blive vedtaget inden hovedforhandling i landsretten.
Det bemærkes, at den verserende sag ved Højesteret vedrører spørgsmålet om de gældende logningsreglers gyldighed mv. og om, hvorvidt pligten til hurtigst muligt at bringe de danske logningsregler i overensstemmelse med EU-retten er iagttaget. Sagen omhandler således ikke lovforslagets overensstemmelse med EU-retten.
Med lovforslaget foreslås det bl.a., at der fremover vil skulle gælde en todelt ordning for registrering og opbevaring af trafikdata. For det første en ordning med generel og udifferentieret registrering og opbevaring af trafikdata, der vil kunne iværksættes, når der foreligger en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, som må anses for at være reel og aktuel eller forudsigelig, og hvis Justitsministeriet vurderer, at reglerne ikke vil være af systematisk karakter. For det andet en ordning med målrettet registrering og opbevaring af trafikdata vedrørende bestemte områder og personer med forbindelse til grov kriminalitet.
Der lægges desuden op til, at oplysninger, der er omfattet af de foreslåede §§ 781 a og 804 a i retsplejeloven i lovforslaget som optrykt efter andenbehandlingen, ikke vil kunne udleveres med henblik på bekæmpelse af al kriminalitet, men kun til sager om trusler mod den nationale sikkerhed og grov kriminalitet.
Side 3/
Hvis det bliver klart for lovgiver, at dansk lovgivning er i strid med EUretten og derfor skal ændres, vil det sædvanlige være, at lovgiver ikke afventer udfaldet af en eventuel retssag om samme lovgivning, men i stedet arbejder på hurtigst muligt at bringe den danske lovgivning i overensstemmelse med EU-retten.
Som konkret eksempel på en sag, hvor Folketinget ikke afventede afgørelse i en konkret retssag om en lovs gyldighed, kan jeg fremhæve en sag fra 2015 om ændring af godskørselsloven. I sagen blev et lovforslag om ændring af godskørselslovens § 6, stk. 3, vedtaget, inden hovedforhandlingen i en retssag, der handlede om den bestemmelse.
Retssagen verserede ved Østre Landsret mod Transportministeriet og handlede bl.a. om gyldigheden af den dagældende godskørselslovs § 6, stk. 3.
Inden sagen blev afgjort, afsagde Højesteret dom i en anden sag, der handlede om parallelle bestemmelser i taxiloven og buskørselsloven. Højesteret slog i dommen fast, at myndighedernes hidtidige fortolkning af taxiloven og buskørselsloven ikke kunne opretholdes.
Dommen fra Højesteret betød, at Transportministeriet påbegyndte arbejdet med at udarbejde et lovudkast, der bl.a. skulle ændre § 6, stk. 3, i den Side 2/3 dagældende godskørselslov, og lovforslaget endte med at blive vedtaget inden hovedforhandling i landsretten.
Det bemærkes, at den verserende sag ved Højesteret vedrører spørgsmålet om de gældende logningsreglers gyldighed mv. og om, hvorvidt pligten til hurtigst muligt at bringe de danske logningsregler i overensstemmelse med EU-retten er iagttaget. Sagen omhandler således ikke lovforslagets overensstemmelse med EU-retten.
Med lovforslaget foreslås det bl.a., at der fremover vil skulle gælde en todelt ordning for registrering og opbevaring af trafikdata. For det første en ordning med generel og udifferentieret registrering og opbevaring af trafikdata, der vil kunne iværksættes, når der foreligger en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, som må anses for at være reel og aktuel eller forudsigelig, og hvis Justitsministeriet vurderer, at reglerne ikke vil være af systematisk karakter. For det andet en ordning med målrettet registrering og opbevaring af trafikdata vedrørende bestemte områder og personer med forbindelse til grov kriminalitet.
Der lægges desuden op til, at oplysninger, der er omfattet af de foreslåede §§ 781 a og 804 a i retsplejeloven i lovforslaget som optrykt efter andenbehandlingen, ikke vil kunne udleveres med henblik på bekæmpelse af al kriminalitet, men kun til sager om trusler mod den nationale sikkerhed og grov kriminalitet.
Side 3/
