Ved ”retlig interesse” forstås i dansk retspleje en parts anerkendelsesværdige interesse i at få en sag prøvet ved domstolene. Begrebet er ikke defineret i retsplejeloven, men kravet om retlig interesse indebærer ifølge retspraksis, at parten skal have en individuel, væsentlig og aktuel interesse i, at det omtvistede spørgsmål afgøres af retten.

Spørgsmålet om retlig interesse er omfattet af rettens almindelige og selvstændige prøvelse af, om de grundlæggende betingelser for at føre sag er opfyldt. Det betyder, at retten har mulighed for at afvise en retssag helt eller delvist, i det omfang retten vurderer, at betingelsen om retlig interesse ikke er opfyldt, uanset om modparten har nedlagt påstand herom eller ej.

Af respekt for Højesteret finder jeg det rigtigst ikke at fremkomme med udtalelser om den verserende retssag, som på nogen måde kunne opfattes som en foregribelse af den konkrete judicielle afgørelse, som Højesteret står over for at skulle træffe i sagen. Det håber jeg, at Folketingets Retsudvalg har forståelse for.

Det bemærkes – som det også fremgår af oversendelsesbrev af 2. marts 2022 til Retsudvalget, hvormed justitsministeren stiller ændringsforslag nr. 1 – at Justitsministeriet i lyset af samrådet den 1. marts 2022 og det fremsatte ændringsforslag har anmodet Kammeradvokaten om at frafalde den påstand om afvisning, som Kammeradvokaten har nedlagt over for appellantens principale og subsidiære påstand 1 i den verserende sag for Højesteret, og som beror på et anbringende fra Kammeradvokaten om manglende retlig interesse hos appellanten, såfremt de nye logningsregler er trådt i kraft inden domsafsigelsen.

Side