2. marts 2022 kl. 08.00Ministersvar
Eva Flyvholm svarer Nick Hækkerup
Eva Flyvholm (EL), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Samira Nawa (R) spørger justitsministeren, Nick Hækkerup, hvornår Justitsministeriet første gang har gjort gældende i sagen for Højesteret om logningsreglernes gyldighed, hvor ministeren er den ene part, at modparten og appellanten ikke har en retlig interesse i en dom efter påstanden om, at den gældende logningsbekendtgørelse er ugyldig, hvis logningsbekendtgørelsen er ophævet på tidspunktet for domsafsigelsen
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 93, Spørgsmål 122
Vil ministeren præcisere, hvornår Justitsministeriet første gang har gjort gældende i sagen for Højesteret om logningsreglernes gyldighed, hvor ministeren er den ene part, at modparten og appellanten ikke har en retlig interesse i en dom efter påstanden om, at den gældende logningsbekendtgørelse er ugyldig, hvis logningsbekendtgørelsen er ophævet på tidspunktet for domsafsigelsen?
Svar fra onsdag den 2. marts 2022
Østre Landsret afsagde dom i sagen den 29. juni 2021, hvorefter Foreningen mod Ulovlig Logning ankede dommen til Højesteret.
I sin ankestævning af 10. juli 2021 tog Foreningen mod Ulovlig Logning forbehold for, at foreningen ville have lov til at præcisere ordlyden af sin påstand om, at logningsbekendtgørelsen er ugyldig, hvis der skulle træde nye logningsregler i kraft inden domsafsigelsen. Foreningen mod Ulovlig Logning anførte således, at såfremt der skulle træde en ny logningsbekendtgørelse i kraft, forbeholdt foreningen sig ret til at præcisere sin påstand, således at logningsbekendtgørelsen var ugyldig eller uanvendelig.
I ankesvarskriftet, som Kammeradvokaten indgav på vegne af Justitsministeriet den 30. august 2021, kommenterede Kammeradvokaten på dette forbehold. Det blev i den forbindelse anført, at efter en lovændring ville spørgsmålet om den gældende logningsbekendtgørelses gyldighed kun være af historisk og teoretisk interesse. Det blev endvidere anført, at det i sig selv er tvivlsomt, om foreningen vil have den fornødne retlige interesse i påstanden om, at logningsbekendtgørelsen er ugyldig efter en lovændring.
Den formelle påstand om afvisning af sagen som følge af manglende retlig interesse blev først gjort gældende i et processkrift, som Kammeradvokaten indgav på vegne af Justitsministeriet den 22. december 2021. Til støtte herfor blev det gjort gældende, at Foreningen mod Ulovlig Logning i den situation vil have opnået den retsstilling, som foreningen ønskede med sin påstand.
Side 2/3 Argumentet om manglende retlig interesse blev således først gjort gældende efter, at foreningen selv tog forbehold for at ændre sin påstand, hvis der skulle komme nye logningsregler på plads under sagens behandling ved Højesteret.
Side 3/
I sin ankestævning af 10. juli 2021 tog Foreningen mod Ulovlig Logning forbehold for, at foreningen ville have lov til at præcisere ordlyden af sin påstand om, at logningsbekendtgørelsen er ugyldig, hvis der skulle træde nye logningsregler i kraft inden domsafsigelsen. Foreningen mod Ulovlig Logning anførte således, at såfremt der skulle træde en ny logningsbekendtgørelse i kraft, forbeholdt foreningen sig ret til at præcisere sin påstand, således at logningsbekendtgørelsen var ugyldig eller uanvendelig.
I ankesvarskriftet, som Kammeradvokaten indgav på vegne af Justitsministeriet den 30. august 2021, kommenterede Kammeradvokaten på dette forbehold. Det blev i den forbindelse anført, at efter en lovændring ville spørgsmålet om den gældende logningsbekendtgørelses gyldighed kun være af historisk og teoretisk interesse. Det blev endvidere anført, at det i sig selv er tvivlsomt, om foreningen vil have den fornødne retlige interesse i påstanden om, at logningsbekendtgørelsen er ugyldig efter en lovændring.
Den formelle påstand om afvisning af sagen som følge af manglende retlig interesse blev først gjort gældende i et processkrift, som Kammeradvokaten indgav på vegne af Justitsministeriet den 22. december 2021. Til støtte herfor blev det gjort gældende, at Foreningen mod Ulovlig Logning i den situation vil have opnået den retsstilling, som foreningen ønskede med sin påstand.
Side 2/3 Argumentet om manglende retlig interesse blev således først gjort gældende efter, at foreningen selv tog forbehold for at ændre sin påstand, hvis der skulle komme nye logningsregler på plads under sagens behandling ved Højesteret.
Side 3/
