Fødevarer skal kunne forhåndsgodkendes

VILDLEDNING: Fremover skal fødevarevirksomheder kunne få forhåndsgodkendt deres produkter af Fødevarestyrelsen. Ministerens forslag vækker begejstring hos Dansk Industri.
Folketinget førstebehandler torsdag en ændring af fødevareloven, så fødevareprodukter kan forhåndsgodkendes af styrelsen.
Folketinget førstebehandler torsdag en ændring af fødevareloven, så fødevareprodukter kan forhåndsgodkendes af styrelsen. Foto: Julie Charlotte Christensen/ Altinget

Vi synes, at det er et vigtigt led i afbureaukratiseringen, da det både medvirker til at skabe klarhed for forbrugerne og skaber nogle gode rammer for virksomhederne.

Tanja Buch-Weeke
DI Fødevarer
Nu skal det være slut med, at fødevareprodukter trækkes tilbage på grund af vildledende information.

I dag, torsdag, bebuder fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) til en folketingsdebat om vildledning, at hun i efteråret vil tage initiativ til en ændring af fødevareloven.
Det skal være muligt for fødevarevirksomheder, mod betaling, at få forhåndsgodkendt etiketter og emballager, inden produkterne rammer hylderne.

"Jeg mener, at måden at håndtere problemer med vildledning på er forhåndsgodkendelser. Så er der ikke nogen undskyldning fra virksomhedernes side. De ved på forhånd, hvad de har med at gøre," siger Eva Kjer Hansen.

Som reglerne er nu, skal virksomhederne producere varen og sætte den på markedet, og først derefter kommer kontrollen. Det er kun muligt på forhånd at få en vejledning om de gældende regler.

Eva Kjer Hansen er overbevist om, at tiltaget vil skabe større klarhed over reglerne.

"Det har givet en enorm usikkerhed hos virksomhederne, i forhold til om de gør det rigtige og lever op til regelsættet," siger hun og understreger, at der bliver en skærpelse af sanktionen, hvis reglerne efterfølgende ikke overholdes.

0:000:00