DI Fødevarer: Vi nedbringer allerede saltindholdet

MAD: Politikerne overvejer lovgivning for at få saltindholdet i vores fødevarer reduceret. DI Fødevarer peger på, at industrien allerede er i gang.

Der er faktisk arbejdet på det her de sidste 3-5 år, så hvis du går ind og kigger på saltindholdet i brød, er det blevet sænket væsentligt. En lang række virksomheder har været inde og sænke saltindholdet i deres produkter, og når virksomhederne udvikler nye produkter, starter de også på et lavere saltindhold, fordi vi har fokus på at reducere salt.

Astrid Bork Andersen
Chefkonsulent i DI Fødevarer

Lovgivning for at reducere brugen af salt i fødevareindustriens produkter er ikke vejen frem. Det mener Astrid Bork Andersen, chefkonsulent i DI Fødevarer. Hun begrunder det med, at fødevareindustrien allerede er godt i gang med at nedbringe saltindholdet i danskernes fødevarer i samarbejde med Fødevarestyrelsen.

"Der er faktisk arbejdet på det her de sidste 3-5 år, så hvis du går ind og kigger på saltindholdet i brød, er det blevet sænket væsentligt. En lang række virksomheder har været inde og sænke saltindholdet i deres produkter, og når virksomhederne udvikler nye produkter, starter de også på et lavere saltindhold, fordi vi har fokus på at reducere salt," siger Astrid Bork Andersen.

Aftale på vej
En række politikere fra oppositionen erklærede sig forleden i Altinget åbne overfor benytte sig af lovgivning, for at sænke saltindholdet i fødevarerne. Alle politikerne var dog enige om at opfordre industrien til at samarbejde med myndighederne om at mindske brugen af salt i fødevarerne.

0:000:00