Danske MEP’ere stemmer nej til CAP-forslag

Det ligner et nej fra både Bendt Bendtsen (K), Anne E. Jensen (V) og Christel Schaldemose (S). Selv om de tilhører tre forskellige partigrupper i hver sin ende af skalaen, så regner de alle med at stemme nej, når EU-Parlamentet torsdag skal stemme om den såkaldte Des-Rapport.

Det er første gang i EU’s historie, at Parlamentet er medlovgiver på den fælles landbrugspolitik, og rapporten er Parlamentets svar til EU-Kommissionen, inden Kommissionen skal udarbejde det første officielle forslag til en reform af EU’s landbrugsstøtte.

Selv om meget kan blive ændret under behandlingen torsdag, så regner Venstres Anne E. Jensen, som sidder i den liberale gruppe, med, at hendes gruppe ender med at stemme nej:

”Det er blevet mindre liberalt end tidligere forslag, og det er klart et tilbageskridt for os,” siger Anne E. Jensen.

Krisen har haft stor betydning for den grundtone, der er i debatten. Det er ikke det grønne element, der bliver diskuteret i udvalget, det er de hårde vilkår, bønderne har, og hvad man kan gøre mod de store prisudsving.

Christel Schaldemose (S)
MEP

Liberale i ensom kamp
Hun forklarer, at hendes gruppe har kæmpet for at gøre det samlede budget mindre, hvilket ikke ser ud til at kunne lade sig gøre, da alle de andre store grupper støtter det nuværende budgets størrelse. Derfor er det vigtigt for de liberale, at reformen trods alt går i den rigtige retning i forhold til, hvordan støtten fordeles.

”Nu har vi ikke stemt endnu, men der er kræfter i Parlamentet, som ønsker at rulle de senere års reformer baglæns, og hvis det kommer med, så stemmer vi i hvert fald imod,” siger Anne E. Jensen.

Ved den sidste reform i 2003 blev hovedparten af støtten afkoblet, hvilket betyder, at landmanden får hektarstøtte baseret på historiske støtteniveauer, uanset hvor meget eller hvor lidt han producerer. Idéen bag omlægningen var at liberalisere støtten, så det i højere grad er markedet frem for støtten, der bestemmer hvad, og hvor meget landmanden producerer.

Det kan i praksis betyde, at en landmand kan få støtte uden at producere noget, hvilket Anne E. Jensen medgiver er svært at forklare:

”Derfor har vi også prøvet at nedbringe støtten, men det er der bare ikke noget flertal for. I stedet arbejder vi for, at støtten i højere grad skal gå til betaling for miljøtiltag, og det man kan kalde offentlige goder,” siger Anne E. Jensen.

Danskere går solo
I forhold til landbrugsstøtten betyder nationalitet ofte mere for stemmeafgivningen end partitilhørsforhold. Rapporten ventes torsdag at blive stemt igennem med stemmer fra især de to største grupper, EPP-ED (konservative) og PES (socialdemokrater), men de danske socialdemokrater ser ud til at gå imod deres partigruppe:

”Vi i den danske socialdemokratiske gruppe har problemer med vores egen gruppes syn på landbrugspolitikken, og det afspejler sig også her. Der er for mange klassiske tiltag, som ikke rigtig går ind og stiller skarpe krav til, hvordan vi f.eks. gør landbruget mere grønt,” siger Christel Schaldemose.

Hun forklarer, at de danske socialdemokrater på en række områder er enige med de liberale, særligt i forhold til ønsket om en reduktion af støtten samt ambitionerne om en mere markedsorienteret og grøn profil:

”Da vi stemte ved sidste plenarsamling, var der et forslag om at reducere det samlede beløb, som ikke kom igennem. Så den sag er tabt i Parlamentet. Men jeg mener, at der er brug for mere marked i landbrugspolitikken,” siger Christel Schaldemose.

Hun er enig med Anne E. Jensen i, at der er stærke kræfter i Parlamentet, som trækker i den forkerte retning:

”Krisen har haft stor betydning for den grundtone, der er i debatten. Det er ikke det grønne element, der bliver diskuteret i udvalget, det er de hårde vilkår, bønderne har, og hvad man kan gøre mod de store prisudsving,” siger Christel Schaldemose,

Problemer med fordelingen
Bendt Bendtsen (K) sidder i den konservative gruppe, hvor også ordføreren bag rapporten Albert Des sidder. Han går også imod flertallet i sin gruppe og stemmer nej til forslaget, som han mener indeholder adskillige problemer:

”For det første vil man holde landbrugsbudgettet på det nuværende niveau. For det andet lægges der op til en række interventionsordninger, som vil trække konkurrencen ud af markedet,” siger Bendt Bendtsen.

Han pointerer videre, at der er problemer i rapporten omkring fordelingen, hvor der lægges op til en mere ligelig fordeling af hektarstøtten, som vil betyde, at en større del af støtten vil blive flyttet fra de ’gamle’ EU-lande til de nye østlande:

”Man kan ikke begynde at tale om omfordeling, før man begynder at tale om, hvem der bidrager til budgettet. Man er nødt til at tage hensyn til, hvor meget der betales til den fælles kasse,” siger Bendt Bendtsen og fortsætter:

”Vores omkostninger i Danmark er meget større end i mange af de nye lande. Det kan godt være, der skal være en omfordeling, men udgangspunktet er, at der er en årsag til, at der er en forskel på, hvad de enkelte lande har fået under hensyntagen til omkostningsniveauet.”