Derfor stævner Bæredygtigt Landbrug staten

Af Vagn Lundsteen
Direktør i Bæredygtigt Landbrug 

Den 27. april stævnede Bæredygtigt Landbrug staten. Vi tog beslutningen, fordi vi ikke længere følte os overbeviste om, at vi kunne få ændret de alvorlige trusler mod vores erhverv ad politisk vej.

En overhængende trussel om forsumpning af 20-25 procent af landbrugsarealet, en nedsat dyrkningssikkerhed og stadig stigende omkostninger er kraftigt på vej til at fjerne selvejet i dansk landbrug.

Med Vandplanerne i hånden har Naturstyrelsen i årtier haft en intention om at skabe bedre betingelser for fisk, dyr og vilde planter i og langs de mange kilometer danske vandløb.

Ifølge Naturstyrelsens planer for fremtidens vandføring i Danmark skal man på 5.300 kilometer af vandstrækningerne stoppe vandløbsvedligeholdelsen, hvilket vil sige, at man ikke længere vil fjerne bundplanter og bevoksning fra vandløbets kanter. Derudover vil man ophøre med at fjerne mudder fra bunden, så vandet i vandløbene vil stige op over drænudløbene og i sidste ende helt op til markniveauet.

I langt de fleste af de afvandingskanaler, som af Naturstyrelsen er klassificeret som naturlige vandløb, løber vandet meget langsomt, da landskabet i Danmark er fladt, og derfor består bunden i afvandingskanalerne ofte af slam og mudder. Mudder, som bliver ledt med drænvandet ud i afvandingskanalerne. For at gøre afvandingskanalerne mere egnede for fisk har Naturstyrelsen bestemt, at der skal hældes sand, sten og grus i vandløbene for at skabe bedre bundforhold. Men da vandet løber meget langsomt på grund af det manglende fald, kan vandløbet ikke holde bunden ren for slam og mudder, og derfor vil bunden efter kort tid igen bestå af mudder. Ikke et miljø, som fisk kan overleve i.

Vandplaner dræber planterne 
1 mio. kilometer drænrør er i løbet af de seneste 150 år blevet gravet ned under den danske muld for at gøre en effektiv landbrugsproduktion mulig, samtidig med at drænene har afdrænet store områder, som i dag er blevet til byområder. Drænrør findes under 60 procent af det danske landbrugsareal, svarende til et område på 1,6 mio. hektar - eller ca. 3 mio. fodboldbaner - og derudover har man i sandede områder gravet vandrender, som kan føre overskydende vand bort fra jorden. Drænene sikrer, at planterne på markerne og i skovene ikke står med rødderne i vand. Planter har det som mennesker: De skal bruge ilt for at kunne trække vejret, og når vandet står højt op i jorden, rådner rødderne af planterne nedefra, og efter blot et par uger i vandmættet jord dør planterne.

Mange af afvandingskanalerne får størstedelen af deres vand fra drænrør. Når drænene stopper til, vil landskabet sumpe til, så det bliver umuligt at drive landbrug, og landskabet vil blive omdannet til store sumpede områder, hvor der kun kan vokse planter som pil og nogle få hårdføre græsarter.

En fuldstændig implementering af vandplanerne vil fjerne muligheden for at producere hovedparten af de fødevarer, vi i dag producerer i Danmark. Danmark vil fjerne sig fra at være et landbrugseksporterende land med kvalitetsfødevarer til hele verden til at blive et fødevareimporterende land af produkter produceret under helt andre miljø- og dyrevelfærdsnormer.

Er det det, vi ønsker?