DI: Forskningsmillioner skal udsættes for konkurrence

Fødevareministeriet anvender over 600 mio. kr. årligt på forskningsbaseret myndighedsbetjening fra universiteterne. Skønsmæssigt er det omtrent det samme beløb, som udgør de offentlige konkurrenceudsatte midler og tilskud til fødevareforskning og -innovation, viser en opgørelse udarbejdet til regeringens vækstteam på fødevareområdet.

Sagen er imidlertid den, at ingen af de 600 mio. kr. til myndighedsbetjeningen reelt er udsat for konkurrence. Der stilles heller ikke krav til, at nogle af midlerne udmøntes i samarbejde med virksomhederne i fødevaresektoren.

I en tid, hvor der fra politisk side sjældent har været større fokus på erhvervslivets vækstvilkår og jobskabelse herhjemme samtidig med, at der er røde tal på statens bundlinje, er det på sin plads at stille nogle krav til den forskningsbaserede myndighedsbetjening.

Brug for konkurrence
Vi mener, at man fremadrettet bør stille krav om, at en fast procentdel af bevillingerne og opgaverne årligt udsættes for konkurrence, når Fødevareministeriet tilrettelægger bevillingen til forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Vores påstand er, at vi som samfund vil få meget større gavn af opgaverne i den forskningsbaserede myndighedsbetjening, hvis man stiller krav om at inddrage virksomhederne og anlægge en langt mere vækst- og løsningsorienteret tilgang i myndighedsbetjeningen.

Ole Linnet Juul
Branchedirektør for DI Fødevarer

I øjeblikket fungerer det sådan, at pengene til dette formål fordeles til meget få institutter herhjemme. Der bør være et krav om, at andre institutter og sågar private virksomheder skal kunne byde ind på at løse nogle af opgaverne for ministeriet. Bevillingerne fungerer derfor i dag i realiteten som basisbevillinger til universiteterne.

Vi er klar over, at opgaverne relateret til at opretholde et veterinært beredskab mv. er nødvendigt - også af hensyn til EU. Men der er en lang række opgaver, man sagtes kan forestille sig, at andre vil kunne løse - og måske endda bedre, end de løses i det nuværende set-up.

Det vil være ansvarlig omgang med offentlige midler. Det er også udtryk for sund fornuft at sikre det maksimale samfundsøkonomiske afkast af de offentlige investeringer i fødevareforskningen.

Større samfundsgavn
Vores påstand er, at vi som samfund vil få meget større gavn af opgaverne i den forskningsbaserede myndighedsbetjening, hvis man stiller krav om at inddrage virksomhederne og anlægge en langt mere vækst- og løsningsorienteret tilgang i myndighedsbetjeningen.

Den nylige sag om akrylamid i fødevarer kunne have været et oplagt eksempel på, hvordan man kunne bruge myndighedsbetjeningen langt mere offensivt. I stedet for at lede med lys og lygte efter en synder og pege på, at der er et problem, vil det være oplagt at bruge ressourcerne på at arbejde med nogle løsningsmodeller på problemet med akrylamid. På den måde vil vi mangedoble gevinsten ved den forskningsbaserede myndighedsbetjening.

Vi er positive overfor, at regeringens vækstteam på fødevareområdet har gjort nogle af disse tanker til sine egne og anbefalet, at den forskningsbaserede myndighedsbetjening skal være mere vækstorienteret.

Vi mener, at man bør gå videre end det, og det vil vi opfordre den nye fødevareminister, Karen Hækkerup, til at gøre, når regeringen fremlægger sit bud på en vækstplan for fødevareområdet.