Dyrlæge frygter bombe under fagmiljøet: Dyrlægeuddannelse i Jylland er baseret på fordomme frem for fakta

I går præsenterede statsminister, Mette Frederiksen (S) og Uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S) et nyt uddannelsespolitisk udspil.

Regeringen foreslår at oprette 25 nye uddannelsesudbud uden for de store byer indenfor alle slags videregående uddannelser.

I Foulum mellem Viborg og Randers skal der oprettes en ny dyrlægeuddannelse hjemmehørende på Aarhus Universitet (AU), og samtidig skal antallet af studiepladser reduceres på den nuværende uddannelse på Københavns Universitet (KU).

Udspillet skal løse to konkrete problemer: Dels sikre, at behovet for arbejdskraft tilfredsstilles i alle dele af Danmark, og dels sikre at man kan uddanne sig lokalt, der hvor man bor. Ifølge Ane Halsboe-Jørgensen giver det derfor ”rigtig god mening”.

Men gør det faktisk det?

Der mangler ikke dyrlæger i provinsen

At sikre dyrlæger i alle dele af landet er ikke noget problem. I dag flytter dyrlægeaspiranter fra hele landet til København og uddanner sig. Når vi er færdiguddannede, flytter en stor del tilbage til blandt andet Jylland.

Unge dyrlæger er meget villige til at flytte for at få et arbejde, og der er således ikke mangel på dyrlæger i provinsen.

I et tonefald der understregede, at det måtte være indlysende for enhver, sagde Mette Frederiksen på pressemødet, at ”ja, man tænker jo nok som udgangspunkt, at der er mere behov for dyrlæger i Jylland end der er lige præcis i hovedstaden, ikke?”.

Det afslører meget om overvejelserne bag regeringens udspil, der af Rektorkollegiets formand, Anders Bjarklev, kritiseres for at være skabt uden dialog med uddannelsessektoren.

For Statsministerens påstand passer desværre ikke.

Fordomme frem for fakta 

Halvdelen af de danske dyrlæger finder beskæftigelse i familiedyrspraksis (hunde og katte med videre). Her er arbejdsmarkedet langt størst i hovedstadsområdet. Derudover finder en stor del af de veterinære dimittender arbejde i den offentlige administration og den meget store biomedicinske industri i og omkring hovedstaden.

Jeg tror faktisk, man kan kommer til at mangle dyr i Jylland. Er der hunde og katte nok i Foulum og opland til, at der kan drives et universitetshospital?

Esben Østergaard Eriksen
Dyrlæge og Ph.d.- studerende

I Danmark er der kun omkring 100 dyrlæger, der primært er beskæftiget i svinepraksis, og omkring 200 dyrlæger, der primært er beskæftiget i kvægpraksis. Det svarer for eksempel til et behov for cirka tre til fire nye svinedyrlæger om året. Københavns Universitet uddanner cirka 160 dyrlæger hvert år.

Regeringens forestilling om mangel på dyrlæger i Jylland baserer sig mere på fordomme end på faktiske forhold.

I Debatten på DR2 torsdag aften havde Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl (DF), også medbragt mavefornemmelser. Han belærte med et smil på læben Veterinærmedicinsk Forenings formand, Daniel Hjort Lund, om, at ”det faktisk er i Jylland man har dyrene”.

Jeg tror faktisk, man kan kommer til at mangle dyr i Jylland. Er der hunde og katte nok i Foulum og opland til, at der kan drives et universitetshospital?

Vil ikke løse reelle problemer 

Den anden påståede positive effekt ved en Dyrlægeuddannelse i Foulum er, at man kan uddanne sig lokalt.

I Randers, Viborg og Mariagerfjord Kommune bor der cirka 240.000 borgere. De vil rigtigt nok kunne uddanne sig til dyrlæge lokalt.

Resten af Danmarks befolkning vil, nøjagtigt ligesom i dag, skulle rykke teltpælene op eller pendle over længere afstande, hvis de vil være dyrlæge.

Det står klart, at en ny dyrlægeuddannelse ikke vil løse reelle problemer. Til gengæld kan forslaget føre alvorlige problemer med sig ved at knække det faglige miljø og forsknings- og uddannelsesøkonomien over i to.

AU har ikke kompetencerne

For at kunne udbyde en universitetsuddannelse skal man have aktive forskere, der kan undervise inden for sit givne område.

I min studietid blev der ikke forsket i veterinærvirologi på KU, og derfor blev jeg undervist af en professor fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU). I 2020 blev den veterinære myndighedsbetjening flyttet fra DTU til KU og Statens Serum Institut. Dermed flyttede den veterinære virologi til fra DTU til KU, og således har KU dækning inden for alle centrale veterinære fag.

Ane Halsboe-Jørgensen og Mette Frederiksen var på rundvisning på husdyrforsøgsstationen i Foulum inden pressemødet i går. Det forvissede dem om, at AU sagtens kan opbygge det nødvendige forskningsmiljø til at uddanne dyrlæger, og de mente også, at dyrlægeuddannelsen i høj grad kan basere sig på det allerede eksisterende forskningsmiljø.

Jeg har selv besøgt forsøgsfaciliteterne i Foulum og er enig i, at de er ganske imponerende. AU producerer verdensklasseforskning inden for dyrevelfærd, husdyrgenetik og avl, husdyrernæring og fysiologi og sundhed hos produktionsdyr.

Disse discipliner danner dog ikke grundlag for en dyrlægeuddannelse.

AU har ikke kompetencer og forskningsaktivitet inden for veterinære kernefag som veterinær anatomi, patologi, farmakologi, virologi, parasitologi, bakteriologi, kirurgi og klinisk beslutningslære. AU’s forskning begrænser sig til kvæg, svin og fjerkræ, så der er ikke nogen dækning for hunde, katte, fisk og heste.

Alle disse fagområder skal enten opbygges, eller også skal man trække på kompetencer udefra.

Ane Halsboe-Jørgensen ønsker forskningsdækning på Aarhus Universitet frem for undervisere fra andre universiteter. Ministerens mere præcise svar på, hvordan hun konkret ville sikre den dækning, lød: ”Det tror jeg helt sikkert, der vil være”, så vi er indtil videre overladt til egne spekulationer.

Selv enorme offentlige investeringer kan ikke dæmme op for, at de store midler fra private fonde vil dele sig mellem de to universiteter. Det samme smør skal smøres ud på to brødskiver. Det bliver tyndt.

Esben Østergaard Eriksen
Dyrlæge og Ph.d.- studerende

Et videnskabeligt flagskib

Betyder det, at der skal investeres massivt i veterinær forskning i de kommende år, så der også kan skabes et fagligt miljø i Foulum? Alternativt vil den offentlige finansiering til veterinær forskning i Danmark dele sig mellem KU og AU.

Selv enorme offentlige investeringer kan ikke dæmme op for, at de store midler fra private fonde vil dele sig mellem de to universiteter. Det samme smør skal smøres ud på to brødskiver. Det bliver tyndt.

QS World Rankings rangerer hvert år alle verdens universiteter inden for alle fagområder. I Danmark har vi ganske få fagmiljøer, som er blandt den absolutte verdenselite.

Det idrætsvidenskabelige miljø på KU blev i 2020 rangeret som verdens 11. bedste. Den veterinære område på KU lå sidste år på en imponerende syvendeplads, og det var således det danske fagmiljø, som klarede sig bedst i international sammenligning.

Det er dette videnskabelige flagskib, som regeringen vil gamble med ved at dele det i to.

Skal vi gentage udflytningshistorien om Radio24syv og Radio LOUD?

Uddannelsesøkonomisk uforsvarligt
Den andet problem er økonomien.

Deloitte leverede i 2015 en analyse af omkostningerne til videregående uddannelser til Uddannelses- og Forskningsministeriet. Generelt drives uddannelsesomkostninger af tre faktorer: Behovet for avancerede undervisningsfaciliteter, antallet af studerende per underviser og stordriftsfordele.

Derfor er dyrlægeuddannelsen blandt de absolut dyreste uddannelser i Danmark. Der kræves nemlig meget avancerede klinik- og laboratoriefaciliteter til undervisningen, og klinikundervisningen kan kun foregå med få studerende per underviser. Klinikundervisningen på veterinærmedicin forgår i dag på to universitetshospitaler i Taastrup og på Frederiksberg.

I Norge har man netop har flyttet hele veterinærskolen fra Oslo til Ås. Ifølge Finansavisen.no er det endt med at koste otte milliarder norske kroner at bygge de nye faciliteter. Faktisk er det isoleret set en markant underskudsforretning for KU at drive dyrlægeuddannelsen.

Heldigvis omfordeles midler internt på KU, og på et punkt kan KU hente lidt hjem på uddannelsesøkonomien, nemlig ved stordriftsfordele.

Det årlige optag af 180 studerende på bacheloruddannelsen giver mulighed for billigere teoretisk undervisning med store forelæsninger samt rimlige administrationsomkostninger per studerende.

Denne fordel vil i midlertidig bortfalde, hvis der skal uddannes dyrlæger to steder i landet.

Alt i alt vil regeringen altså oprette en ny dyrlægeuddannelse i Foulum, der ikke kommer til at løse reelle problemer og vil være en bombe under dét danske fagmiljø, der klarer sig bedst i internationale sammenligninger, som enten kommer til at ødsle skatteborgernes penge væk eller bliver stærkt underfinansieret.