Fødevareindustrien kræver færre kontroller

VÆKST: Færre kontroller og mere vejledning står højt på ønskelisten hos fødevareindustrien, når et nyt fødevareforlig skal på plads til foråret. Afgørende at fødevaresikkerheden opretholdes, mener Forbrugerrådet.
Inden madvarer lander i indkøbskurven eller på tallerkenen, skal de kontrolleres. Hvordan, afgøres blandt andet gennem fødevareforliget.
Inden madvarer lander i indkøbskurven eller på tallerkenen, skal de kontrolleres. Hvordan, afgøres blandt andet gennem fødevareforliget.Foto: Colourbox
Michael Hjøllund

Det skal stadig være sådan, at fødevarekontrollen har kontakt med virksomhederne, lærer dem at kende og får indsigt i de nødvendige resultater.

Camilla Udsen
Fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet
Fakta

Fakta 

Folketingets partier har i 2007 og 2010 indgået forlig om fødevarekontrollen.

Det seneste forlig indebar blandt andet mindre basiskontol og øget anvendelse af målrettede og dybdegående kontrolkampagner.

Fødevareministeriets gebyrindtægter fra kontrolopgaver i 2012 var på 563 millioner kroner. Herunder tæller kødkontrollen 274 millioner kroner.


Kilde: Fødevareministeriet
Kontrollen med danske fødevarevirksomheder skal være mere målrettet, indeholde færre kontroller, men mere vejledning.

Sådan lyder det fra DI | Fødevarer og Danske Slagtermestre forud for forårets forhandling om et nyt fødevareforlig.

I regeringens fremlagte vækstplan for fødevarer skitseres de indsatsområder, der skal på bordet under forhandlingerne. Overskrifterne er en mere "effektiv og dialogbaseret kontrol", der skal give en så "omkostningseffektiv kontrol" som muligt.

Netop gebyrerne ved fødevarekontrollen er en tung byrde for virksomhederne, lyder det fra chefkonsulent i DI | Fødevarer Gitte Hestehave.

Dokumentation

Regeringen skriver i sin Vækstplan for fødevarer 

MERE EFFEKTIV OG DIALOGBASERET FØDEVAREKONTROL FOR AT FREMME INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI. 

Regeringen vil arbejde for at sikre en så omkostningseffektiv fødevarekontrol som muligt uden at gå på kompromis med fødevaresikkerheden. Den fælles EU-­lovgivning på føde­vareområdet er imidlertid kompleks og vil ikke kunne forventes væsentligt forenklet, hvis der fortsat skal sikres et højt niveau af forbrugerbeskyttelse.

Den komplekse lovgivning kan udgøre en barriere for iværksættere, der gerne vil etablere nye fødevarevarevirk­somheder. Der er derfor behov for at styrke fødevarekontrollens vejledningsindsats i for­bindelse med kontrollen af nye fødevarevirksomheder. Der er også behov for at udforske mulighederne for, hvordan offentlig­privat samarbejde kan bidrage til yderligere at fremme en effektiv og kompetent kontrol, blandt andet ved at den offentlige kontrol i højere grad kan udnytte den viden og de kontrolresultater, der allerede genereres hos nogle virksomheder. Det kunne være i form af egenkontrolresul­tater, kvalitetsstyring eller via certificering hos et 3. partsorgan. 

Det nuværende Fødevareforlig 2 lægger vægt på en kompetent og dialogbaseret føde­varekontrol, der effektivt og målrettet fokuserer på kendte fødevaresikkerhedsmæssige problemer, og som fleksibelt kan rettes mod nye risikoområder. Ved fornyelse af forliget i 2014 vil regeringen arbejde for at videreføre netop de tiltag i kontrollen samt supplere med nye initiativer, der gør det endnu lettere at være fødevarevirksomhed.

Regeringen vil:

  • Tage initiativ til en startpakke, som skal styrke kontrollens vejledningsindsats i for­hold til nyetablerede fødevarevirksomheder.
  • Igangsætte forsøg med samling af kontrollen med virksomhedskæder, som er cen­tralt styret. Forsøget skal blandt andet afdække mulighederne for en øget inddra­gelse af kædernes interne egenkontrol­ og kvalitetsstyringssystemer.
  • Arbejde for at der i fremtidens fødevarekontrol kommer endnu mere fokus på over­førslen af viden fra Fødevarestyrelsen til de enkelte virksomheder, på kampagne­ kontrol og på bedre anvendelse af virksomhedernes egen dokumentation. 
Kilde: Danmark i arbejde December 2013 - Vækstplan for fødevarer 

 


0:000:00