Fødevarepriserne stiger stadig: I 2023 kan de blive et politisk problem

Jeg gik rundt i Marokko i Atlasbjergene mellem jul og nytår.

Når man kørte ud af Marrakech igennem landbrugsområder, der har været opdyrket med kunstvanding fra Atlasbjergene i tusind år, stod olivenlunde og frugttræer med velvoksne træer udtørrede og døde. Skove efter skove af udtørrede træer.

I de frodige dale i bjergene stod oliventræerne stadig grønne, men vores guide forklarede. at det havde været så tørt de sidste år, at det var to år siden, træerne havde givet oliven. Landets regering er begyndt at regulere produktion af meget vandkrævende afgrøder – meloner fx kræver for meget vand.

Når man gik rundt der i Atlasbjergene med en lokal bondesøn, der fortalte om det hastigt synkende grundvandsspejl, den manglende regn og de stigende temperaturer, var de der klimaforandringer meget, meget virkelige.

Kasper Fogh Hansen
Bestyrelsesformand, Madens Folkemøde

De stigende priser på de færre og færre afgrøder gør især, at kødpriserne er steget, og landet har åbnet sit marked for import af kød uden told, et uhørt træk i det kæmpe landbrugsland.

Når man gik rundt der i Atlasbjergene med en lokal bondesøn, der fortalte om det hastigt synkende grundvandsspejl, den manglende regn og de stigende temperaturer, var de der klimaforandringer meget, meget virkelige.

I Europa er Nordafrikas og den tredje verdens akutte klima- og fødevarekrise noget, vi oplever som stigende fødevarepriser.

Det er ikke kun Ukraine, der er problemet, det er en verden, hvor der er mindre mad til flere mennesker, og hvor klimaforandringerne forstøver landbrugsjord, og hvor lande beskytter deres hjemmemarkeder, så godt de kan.

Selvom inflationen er ved et komme under kontrol, stiger fødevarepriserne fortsat.

I december var fødevareinflationen i EU 18,2 procent. Prisstigningerne er meget ujævne. I Danmark er sukker steget med 10 procent. I andre europæiske lande med 100 procent.

Generelt har vi herhjemme oplevet en af de laveste stigninger i fødevarepriser, mens Ungarn fx har haft en 50 procent fødevareinflation. Men selv mens inflationen er begyndt at flade ud, er prisstigningerne på fødevarer vedblevet at stige i Europa.

Det er også billedet i Danmark. I januar er fødevarepriserne steget med i gennemsnit 2 procent og når dermed op på indeks 126,3. Det højeste niveau nogensinde.

I hele Europa kæmper regeringerne med at nedbringe leveomkostningerne. Energi har - som i Danmark - fyldt mest, men både Spanien og Polen har skåret i momsen, og debatten raser om, hvad man stiller op.

I EU har man ikke flere værktøjer, der kan styre prisudviklingen, som trækker mere og mere købekraft ud af de europæiske forbrugere.

I januar sagde den polske landbrugskommissær “Kommisionen har gjort alt, der stod I dens magt for at udvide udbuddet af fødevarer, som er afgørende for priserne". Den polske kommissær har ikke andre forslag end at øge EU’s landbrugsstøtte og har derfor foreslået et øget budget for den europæiske landbrugsstøtte for næste 2028-2034 budgetperiode. For at sænke priserne.

Endnu færre fødevarer vil komme ud af Ukraine i år. Europa og USA var ramt af tørke sidste år, og det har påvirket udbyttet. Verden har manglet kunstgødning, og klimaforandringerne ødelægger jord. Forsyningskæderne er sårbare.

Kasper Fogh Hansen
Bestyrelsesformand, Madens Folkemøde

”Jeg ved ikke, hvad vi ellers skal gøre," sagde han på mødet med EU-parlamentet 17. januar. En dramatisk forøgelse af EU’s landbrugsstøtte var nok ikke lige det, de europæiske regeringer gik og fantaserede om.

På den ene side er der mad nok i i selve EU. På den anden side står verden overfor en fødevarekrise.

Det er stadig energi, der er Europas hovedproblem, men hvor længe? Endnu færre fødevarer vil komme ud af Ukraine i år. Europa og USA var ramt af tørke sidste år, og det har påvirket udbyttet. Verden har manglet kunstgødning, og klimaforandringerne ødelægger jord. Forsyningskæderne er sårbare. Lande begynder at opsætte protektionistiske barrierer for handel, så endnu færre fødevarer kommer på markedet.

Hvis det bliver ved, kommer vi til at omstille hele vores fødevaresystem, på samme måde som vi omstiller vores energisystem. Det er jo det, der sker i Marokko, hvor regeringen klimaomlægger fødevareproduktionen. Vi må få det meste ud af det vand vi har, siger de.

Markedet driver allerede de forandringer under overfladen også herhjemme. Hvis man er kritisk overfor den animalske produktion i Danmark, kan man glæde sig over at antallet af svin i Danmark 1. januar var det laveste i 25 år.

Bønderne skærer i produktionen, fordi markedet ikke vil betale dem den pris, de er nødt til at tage, fordi omkostningerne - til foder - stiger.

Det bliver for dyrt at køre korn igennem en gris, før man spiser det, kan man sige.

Men med den faldende animalske produktion, hvordan kan det så undgås, at fødevarepriserne stiger endnu mere i den kommende tid? Mindre udbud var ikke det, den polske landbrugskommissær drømte om.

Hvor meget skal fødevarepriserne stige, før at fødevarer bliver et politisk fokusområde, der bliver reguleret og investeret i på samme måde som energi?

2023 kan blive et dramatisk år på det fødevarepolitiske område.