Frie Bønder: Afgifter er ikke nok. Der skal være færre dyr i landbruget

Afgifter er ikke nok. Vi skal også have færre dyr i landbruget. Begge tiltag er nødvendige. Det er fordi landbrugets udledninger af drivhusgas er langt større end antaget i de aktuelle forhandlinger om, hvad vi skal gøre ved dem.

Hvor store de er afhænger af, hvordan man gør dem op. Opgjort efter FN’s retningslinjer tegner landbruget sig for 11 millioner ton CO2e ud af Danmarks samlede udledninger på cirka 50 millioner ton CO2e om året.

Det ville være bedre at belønne former for mindre animalsk produktion.

Ole Færgeman & Tonny Hansen
Frie Bønder - Levende Land

De tal er med sikkerhed for lave. Tages hensyn, dels til metans opholdstid i atmosfæren, dels til drivhusgasser fra dyrkning af foder til landbrugets dyr, er landbrugets bidrag mindst 30 millioner ton CO2e årligt.

De reelle udledninger er således cirka tre gange større end antaget i de aktuelle danske overvejelser og forhandlinger om, hvad vi skal gøre ved dem.

Det kan man more sig med at tænke over, men misvisende bogholderi er en af flere grunde til, at klimaet forandrer sig langt hurtigere, end vi forventer.

Det er først og fremmest landbrugets produktion af dyr, som er ansvarlige for landbrugets store udledninger. Udledningerne kan reduceres på mindst to måder: Afgifter og lofter over antal dyr.

I Danmark er man stemt for afgifter, hvis udformning kan tilpasses erhvervsinteresser og politisk stemning. Lofter over antal dyr er ærligere snak. Her argumenterer vi for, at afgifter og lofter begge er nødvendige.

Afgifter vil lukke landbrug

Afgifter er nemme at vedtage og vanskelige at gennemskue.

Landmanden skal betale afgifter for at udlede drivhusgas. Hvor meget afhænger af, hvor meget han udleder, og hvordan det regnes ud.

Selv om indsatsen lykkes, vil den langt fra reducere landbrugets udledning af drivhusgasser tilstrækkeligt.

Ole Færgeman & Tonny Hansen
Frie Bønder - Levende Land

Det fremgår af et forslag fra regeringen, når blandt andet Skatteministeriets ekspertgruppe for en grøn skattereform nærmere har beskrevet scenarier for udformning af afgifterne.

De skal så ”tvinge landmændene til at nedbringe deres klimabelastning og tvinge forbrugerne til at vælge mere klimavenlige fødevarer.”

Hvilke landbrug, der må lukke, kommer an på afgifternes udformning og hvad man gør med provenuet. Pengene skal nemlig samles i fonde, hvorfra de betales tilbage til 'erhvervet', for eksempel de landmænd som bedst omstiller sig til klimavenlig produktion.

De landmænd, der ikke opfylder kriterierne for omstilling godt nok, kan blive tvunget til at lukke.

Det ville være bedre at belønne former for mindre animalsk produktion, der tilgodeser bedre dyrevelfærd, aflejring af kulstof i jorden, og landsskabspleje. Det gælder for eksempel køer på græs fremfor køer i stald.

En anden mulighed ville være at bruge provenuet til at hjælpe Danmark med at opfylde EU’s krav om mindst 30 procent beskyttet natur, hvoraf en tredjedel skal være strengt beskyttet natur.

6,5 millioner tons reduktion, men ikke nok

Mest sandsynligt er det dog, at man i stedet vedtager at belønne landmænd, som tager visse ”virkemidler” i brug.

Det kan for eksempel være ændringer i dyrenes foder, produktion af biogas, forsuring af gylle, hæmning af nitrifikation i handelsgødning med mere.

Ifølge seneste rapport fra Århus Universitets Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) vil sådanne virkemidler, forudsat bedre dokumentation og fuld implementering, kunne reducere landbrugets udledninger med henved 6,5 millioner ton CO2e.

Det vil sige med mere end en femtedel af landbrugets reelle udledninger.