GMO-skeptiker: Det handler om natursyn

DEBAT: GMO er grundlæggende problematisk og bør kun anvendes som sidste udvej. Det skriver Mickey Gjerris fra Det Etiske Råd, der tilhører mindretallet i diskussionen om de genmodificerede organismer.

Af Mickey Gjerris
Medlem af Det Etiske Råd, formand for arbejdsgruppen vedrørende etisk forbrug

Det Etiske Råd har i forbindelse med redegørelsen om ”etisk forbrug” diskuteret, om produkter fra dyr fodret med genetisk modificeret foder bør mærkes. Det er et faktum, at der importeres bjerge af genmodificeret foder til Danmark for at opretholde den konventionelle animalske produktion – og det er ikke almindelig viden.

I dag er den eneste måde at undgå GMO således at købe økologiske produkter. Da de danske forbrugere generelt forholder sig skeptisk til genmodificerede fødevarer, synes det derfor rimeligt at give forbrugerne mulighed for at vælge genmodificerede fødevarer fra – også i ”andet led”.

Hvordan og hvorfor er medlemmerne af Det Etiske Råd imidlertid ikke enige om. Undertegnede tilhører det mindretal i Rådet, der mener, at GMO grundlæggende er problematisk og kun bør anvendes som en sidste udvej.

Men hvorfor nu det, når så mange forskere og producenter mener, at GMO er den eneste vej frem?

Der er for mig at se tre grundlæggende diskussioner om GMO. Den ene handler om de risici, som teknologien i sig selv indebærer. Rummer det farer for mennesker og natur at ændre på planter og dyrs genetiske sammensætning ved brug af moderne bioteknologi?

Til det må man sige, at det kun kan vurderes fra sag til sag. Det afhænger helt af, hvilke egenskaber man tilfører, og hvilke metoder man anvender. Videre er der naturligvis også en diskussion af, hvad man egentlig betragter som en risiko.

Er det et problem, hvis eksempelvis resistensgener vandrer fra de genmodificerede planter til vilde slægtninge uden at det berører menneskelige interesser? Ikke hvis man ser naturen som en ressource, hvis eneste mål er at tilfredsstille menneskelige behov og referencer.

Men ser man naturen som noget hvis uafhængighed af mennesket også har en værdi i sig selv, en etisk betydning – så står man med et problem.

Den økonomiske virkelighed

Den anden diskussion handler om den økonomiske virkelighed, som GMO er indlejret i. Her er store kapitalinteresser bundet tæt sammen med den teknologiske udvikling og eksempelvis Monsantos fokus på at udvikle GMO'er, der er resistente overfor RoundUp, har ført til store problemer med resistensudvikling hos ukrudtsplanter og glyphosatrester i dyrefoder.

Mange af de problemer, som kan fremhæves i denne forbindelse er dog ikke knyttet til selve genteknologien, men til det konventionelle intensive landbrug, som teknologien er blevet en del af.

Kunne teknologien løsrives fra sin socioøkonomiske kontekst, kunne man måske forestille sig, at disse problemer ikke fulgte med.

Den sidste diskussion handler om natursyn. Mennesket har siden landbrugets opfindelse søgt at kontrollere naturen og tilpasse den vores behov. Dyr og planter er blevet avlet til uigenkendelighed og særligt efter 2. verdenskrig er avlsarbejdet blevet systematiseret og anvendt til at optimere produktionen.

Set i det lys er genteknologien blot endnu et skridt på vejen. Målet om at sikre alle mennesker varig adgang til sunde og nærende fødevarer er der næppe nogle, der er uenige i. Men er mere teknologi og mere intensiv udnyttelse af naturen vejen frem? Er naturen blot en ressource? Eller er det at dyrke jorden og spise dens frugter i virkeligheden også en adgang til at forstå naturen som mere end det?

Skal vi til at ændre vores behov?

Den amerikanske digter Gary Snyder har skrevet: Ethvert måltid er et sakramente. Når vi spiser, nærer vi ikke blot vores krop, men bliver delagtige i værensunderet. Vi bliver forbundne med den natur, som vi er vokset ud af og som bærer vores liv.

Set i dette perspektiv, så handler mad om mere end effektivitet. Det handler også om at få blik for vores plads i det mere end menneskelige fællesskab, som vi indgår i med alle andre levende væsener. Og det handler om at finde måder at leve på, hvor vi ikke kun lever af jorden, men også med den.

Og her er genteknologien det seneste skud på stammen, der fjerner os fra verden og reducerer den til gold omgivelse, der blot skal udnyttes. En anden vej kunne være at se på, om vi i stedet for hele tiden at ændre på verden, skal til at ændre på vores behov.

Kan vi sikre mennesker sund og nærende mad ved at tilpasse os naturen i stedet for at tilpasse den til os? Nogle siger nej og mener, at kun yderligere intensivering og teknologisering af landbruget kan løse opgaven.

Andre peger på, at en mere respektfuld omgang med naturen, som den for eksempel kommer til udtryk i økologisk landbrug parret med ændringer i vores præferencer for uendelige mængder af kød, æg og mælkeprodukter og en langt mere respektfuld omgang med den mad, som vi høster i form af langt mindre madspild, er vejen frem.

Set i det lys er diskussionen om GMO eller ej ikke kun en teknisk diskussion om risici for menneskers sundhed, men en diskussion om, hvad naturen er, hvad mennesket er, og hvordan vi skal leve i og med den.

Og derfor er det kun rimeligt, at teknologien gennem en mærkningsordning kommer frem i lyset, så den etiske forbruger har en mulighed for at vælge den til eller fra.

Forrige artikel GMO-positiv: Hvis man mener, at GMO er mere unaturligt, så har man et forklaringsproblem GMO-positiv: Hvis man mener, at GMO er mere unaturligt, så har man et forklaringsproblem Næste artikel Alternativet: GMO hører til i lukkede systemer Alternativet: GMO hører til i lukkede systemer
  • Anmeld

    john jørgensen

    Faldende frugtbarhed overalt på planeten...

    Vi har ikke forstået hvor vigtigt mikrolivet i den dyrkede jord er. Om vi går ind for GMO eller ej er vi nødt til at genoprette jordens sundhed. Først for 30 år siden opdagede videnskaben den rette sammenhæng, og nu er mange farmere på de udsatte arealer begyndt at se resultater. Samtidig er denne pløjefri dyrkning et af de få håndtag vi kan dreje på når vi skal modvirke klimaforandringer. Win-Win ;-))
    Se evt Dr Elaine Ingham https://www.youtube.com/watch?v=pDtGxOdDj1A

  • Anmeld

    Jørgen Lundsgaard

    Mickey Gjerris bør opdatere sin viden om GMO

    MG's viden stammer 25 -30 år tilbage og bør opdateres - der er løbet meget vand i åen siden da.
    Måske er det mest bekvemt, stadig kun at rette skytset mod Roundup resistente kulturer og dermed den konventionelle fødevareproduktion. velvidende at der er helt andre typer af GMO planter på vej. Ved gennemsyn af de 7 tvivlere, ses jo en klar forkærlighed for økologisk og biodynamisk produktion.
    Hvad han tvivlerne af argumentation for ikke at anvende spise - og industrikartofler, der er resistente mod kartoffelskimmel, der ellers udløser 10 - 15 forebyggende fungicidsprøjtninger, Resistensgenet er såmænd taget fra en vild artsfælle - hvor "farligt" kan det være, hvis man ser nøgtern på det - uden øko-briller.
    Andre 2. generations GMO projekter er fx Byg med bedre udnyttelse af resourcesvage fosfor, Hvede med gen fra mos, der giver mindre vandbehov og dermed positiv i mange u-lande og der er rapsfrø med indhold af Omega 3 olie, der dermed kan styrke den menneskelige sundhed.
    Det er alle tiltag som "de 7" ikke vil vurdere anderledes end de gamle resistens GMO'er - det er ikke seriøst og faglig korrekt, men alene en politisk beslutning.
    Et medlem af Etisk Råd bør være fuldt opdateret om et emne - INDEN udtalelse!