Mangel på forbrugerbeskyttelse i Østeuropa

Af Henrik Dam Kristensen,
medlem af Europa-Parlamentet (S)

Rødt, saftigt og indbydende - sådan ser et hindbær som regel ud. At man skulle kunne blive dødeligt syg af at sætte tænderne i det, var der nok ikke mange, der havde forestillet sig, før vi havde den såkaldte hindbærskandale i Danmark.

Samme chok fik vi, da salmonellainficeret kød af flere omgange kom ind over de danske grænser. Den politiske reaktion på disse skandaler har i vid udstrækning været et krav om øget kontrol af udenlandske fødevarer. Det krav er helt berettiget, og der er ingen tvivl om, at fødevarekontrollen, som regeringen har skåret gevaldigt ned på, skal forbedres, både når det kommer til danske og udenlandske fødevarer.

De nye lande er desværre ikke så heldigt stillet. Her er forbrugerorganisationerne ofte meget svage - og nogle steder nærmest ikke eksisterende. Det er et kæmpe problem, for der er brug for dem for at hive både forbrugere og politikere op af stolene.

Henrik Dam Kristensen
(S)

Vi må dog også se i øjnene at lige meget, hvordan vi vender og drejer det, så kan vi ganske enkelt ikke kontrollere hvert enkelt hindbær eller hver eneste spegepølse, som krydser den danske grænse. I en verden, hvor vi i stigende grad handler på tværs af landegrænser, er der derfor kun en sikker vej til gode fødevarer, og det er at få højnet standarderne og få sat fokus på forbrugerbeskyttelsen i de lande, vi importerer fra.

Særlig opmærksomhed på de nye EU-lande
De inficerede hindbær kom fra et af de nye EU-lande - Polen. Det betyder ikke, at de ikke kunne være kommet fra et af de gamle lande, for det sker bestemt, at der også der er problemer med fødevaresikkerheden - ligesom det også sker i Danmark.

Der er alligevel god grund til at være særlig opmærksom på Polen og de andre nye EU-lande. Hvor forbrugerbeskyttelse og forbrugerpolitik i Danmark er et af de emner, der står allerhøjst på dagsordnen i den offentlige og politiske debat, står det nemlig ofte mere eller mindre allernederst i mange af disse lande.

Det er i virkeligheden ikke så underligt. For det første er der i mange af landene på grund af deres historie ikke nogen tradition for, at man som forbruger har mulighed for at træffe ret mange valg eller sætte særligt mange spørgsmålstegn ved de varer, der er tilgængelige på markedet. For det andet har mange af disse lande nogle sociale og økonomiske problemer, som gør, at fødevaresikkerhed måske ikke er det, der har stået øverst på borgernes bekymringsliste.

Langt til europæiske standarter
Mange af disse lande er således voldsomt tilbagestående, når det handler om forbrugerpolitik. De mangler ganske enkelt at få opbygget, hvad man kunne kalde en forbrugerkultur. Det kan tage meget lang tid, hvis det skal ske af sig selv, og det kan vi ikke vente på, hvis vi vil sikre en høj forbrugersikkerhed både for forbrugerne i Polen og de danske forbrugere, som køber polske varer.

Jeg er derfor meget glad for, at jeg som medlem af Europa-Parlamentet har været med til at få vedtaget en rapport, som sætter fokus på forbrugerbeskyttelsen i de nye lande. Rapporten, som jeg selv var pennefører på, fokuserede i høj grad på behovet for velfungerende forbrugerorganisationer.

En af grundene til, at forbrugerbeskyttelse står så højt på dagsordnen i Danmark, er vores stærke forbrugerorganisationer, som på en og samme gang sikrer vigtig information til de danske forbrugere og lægger et solidt pres på beslutningstagerne.

Ikke eksisterende forbrugerorganisationer i øst
De nye lande er desværre ikke så heldigt stillet. Her er forbrugerorganisationerne ofte meget svage - og nogle steder nærmest ikke eksisterende.

Det er et kæmpe problem, for der er brug for dem for at hive både forbrugere og politikere op af stolene. Rapporten konkluderede derfor, at vi bliver derfor nødt til at styrke forbrugerorganisationerne i de nye lande, hvis vi skal forbedre forbrugerbeskyttelsen i hele EU. Og rapporten har heldigvis allerede haft en effekt.

Den har nemlig betydet, at Kommissionen har valgt at sætte særskilt fokus på netop udvikling af forbrugerorganisationerne i de nye lande i det nye seksårige EU-forbrugerprogram. Det er klart, at det naturligvis ikke kan sikre rene polske hindbær i morgen, men det er et afgørende skridt på vejen.