LF: Mangel på uddannet arbejdskraft bekymrer

Af Lone Andersen
Viceformand i Landbrug & Fødevarer

Hos Landbrug & Fødevarer deler vi glæden over, at dansk økonomi er på vej ud af krisen. Men vi ved også, at vi hurtigt kan komme til at mangle arbejdskraft inden for jordbrugs- og fødevareerhvervet, hvis ikke flere unge uddanner sig inden for området. 

Det gælder både akademisk uddannet arbejdskraft som mejeriingeniører og kandidater indenfor jordbrugsvidenskab, og det gælder faglærte landmænd. Hvis vores landbrug, mejerier, slagterier og andre forarbejdningsvirksomheder også fremover skal tjene eksportkroner hjem til Danmark, er det nødvendigt at uddanne flere unge, end vi gør i dag.

Praktikreform efterlyses
På erhvervsuddannelserne er mangel på praktikpladser den største udfordring. Udsigten til ”et rigtigt arbejde” undervejs er ellers en gulerod for mange af de unge, der overvejer at søge ind på en erhvervsuddannelse. 

Hvis virksomhederne skal oprette flere praktikpladser, er det nødvendigt at luge ud i de omkostninger, der er forbundet med at have elever. Det er i orden, at en nystartet elev er en udgift for virksomheden. Men når læretiden er ovre, skal eleven nødigt efterlade sig et underskud. Derfor er det på tide, at erhvervsuddannelsesreformen suppleres med en praktikreform.

I arbejdet med en reform kan man se på, om det fortsat skal være læremestrene, der betaler for den tid, eleverne er på skolebænken, eller om der skal indføres SU under skoleopholdet. Hvis man indførte SU, ville over halvdelen af virksomhederne tage flere elever, viser en analyse fra Tænketanken DEA fra november 2014.

Det er i orden, at en nystartet elev er en udgift for virksomheden. Men når læretiden er ovre, skal eleven nødigt efterlade sig et underskud. Derfor er det på tide, at erhvervsuddannelsesreformen suppleres med en praktikreform.

Lone Andersen
Viceformand i Landbrug & Fødevarer

En anden mulighed er at genoverveje praktikpladspræmien, der blev afskaffet med finansloven for 2014. Præmien er et tilskud til de virksomheder, der har praktikanter.

Mor og far skal overbevises
En anden udfordring for erhvervsuddannelserne er, at de er forbundet med lav status. Det kan vi rette op på ved at sikre elever fra erhvervsuddannelserne en attraktiv og smidig karrierevej i uddannelsessystemet, for eksempel ved at sikre en direkte mulighed for at læse videre på en erhvervsakademiuddannelse og tage en professionsbachelor- og kandidatuddannelse. 

Det vil populært sagt gøre det lettere for unge at overbevise mor og far om, at en erhvervsuddannelse er den rigtige vej at gå for dem. 

Naturfag skal brandes tidligt
På de videregående uddannelser er udfordringerne anderledes. De unge, som vælger en længerevarende uddannelse, skal anspores til at vælge uddannelser, der retter sig mod højproduktive job i private virksomheder.

Det er der overordnet set to metoder til. Den ene handler om at markedsføre de naturvidenskabelige fag på universiteterne – gerne helt ned i folkeskolens mindste klasser, hvor eleverne skal oplyses om, at naturfag er spændende. Den anden metode kræver politisk mod. Den handler om at skærpe adgangskravene til de samfundsvidenskabelige uddannelser, der typisk retter sig mod job i den offentlige sektor.

Tag udfordringerne op nu
Jeg er klar over, at mangel på arbejdskraft ikke er det varmeste emne i den hjemlige politiske debat her på bagkanten af en krise. Men hvis ikke politikerne begynder at tage udfordringerne alvorligt allerede nu, risikerer vi om få år at gå glip af eksportindtægter og miste de produktionsarbejdspladser uden for de større byer, som politikerne ellers er så opsatte på at bevare.