Mejeriforeningen: Hvis lækage sender køer og mejerier ud af landet, risikerer de ikke at komme igen

For landmænd kan ikke lade kløvergræsmarkerne ligge og gå rundt i tomme stalde, mens de venter på, at andre lande også begynder at tænke klima, for så derefter at ”genstarte” køer og medarbejdere.

Og er køerne væk, bliver der også stille på mejerierne.

Særskatten stopper den målrettede danske indsats for reduktioner og udflager køer, gårde, arbejdspladser og mejeriprodukter, og når først alt det er væk, så får vi det aldrig igen.

Henrik Damholt Jørgensen
Direktør, Mejeriforeningen

Vi er nødt til at have realisme med, og der er nødt til at være opmærksomhed på, hvordan tingene hænger sammen i virkeligheden.

Hvis man skaber vilkår, som mælkeproduktionen ikke kan overleve i, så kommer den ikke tilbage, og konsekvenserne vil være bredere end som så.

Vi mener, at Danmark i stedet skal fokusere på opgaven: At få kilden til reelt at udlede mindre og dermed efterlade et lavere aftryk både i Danmark og globalt.

Det er det konstruktive, globale mindset, der er brug for.

Det er fuldt ud det fokus, vi har i mejeribranchen, og vi ønsker at kunne fortsætte vores arbejde på tværs af branchen med klimareduktioner på gårde og mejerier.

Der er brug for en model, som reducerer klimaaftrykket ved at understøtte den omstilling, som allerede er i fuld gang på gårdene.

Data og indsigter for den enkelte gård gør det muligt at sætte målrettet ind, for ingen gårde er ens.

Nogen skal ændre fodring, andre skal investere i en ny måde at håndtere gødning på. Nogen skal arbejde mest med jorden og udbyttet på markerne. Andre har fokus på koens gener og sundhed.

Særskatten stopper målrettet klimaindsats

En gulerodsmetode er for eksempel den, som praktiseres hos Arla, hvor de andelshaverne hvert år omfordeler op til 3,7 milliarder kroner af Arlas årlige indtægter, så de tilfalder de landmænd, der sænker udledningen mest.

Siden 2021 har Arla, blandt andet ved at bruge dette redskab i værktøjskassen, reduceret næsten en million ton CO2e, og der reduceres årligt jævnt ned mod målene for 2030 på minus 63 procent for første og andet scope og minus 30 procent for tredje scope.

Øvrige danske mejerier har også egne klimamål og klimaindsatser og indgår i mejeribrugets samlede indsats, der går målrettet efter reduktioner i tråd med Paris-aftalen for alle tre scopes.

Det er reel reduktion af klimabelastning – og ikke blot eksport af CO2e-aftrykket.

Hvorfor kaste det arbejde, som branchen selv løfter, over bord ved at lægge en dansk særskat på den danske ko?

Særskatten stopper den målrettede danske indsats for reduktioner og udflager køer, gårde, arbejdspladser og mejeriprodukter, og når først alt det er væk, så får vi det aldrig igen.

Uden danske køer, ingen dansk mælk og ost. Man kan selvfølgelig købe mælk og ost fra Tyskland, Polen eller Spanien, men det gavner jo ikke klimaet?