Tvivl om fremtiden for ”6 om dagen”

NYHED: På trods af styrtende succes for frugt- og grøntsagskampagnen ”6 om dagen” er der endnu ikke afsat penge til en fortsættelse.
Det er ikke sikkert, kampagnen "6 om dagen" fortsætter efter nytår.
Det er ikke sikkert, kampagnen "6 om dagen" fortsætter efter nytår.
Niels Th. Dahl

Det er vældig bekymrende, hvis man stopper det her, inden det er begyndt at virke. Det kan godt være, man skal evaluere kampagnen og ændre nogle ting – men man har jo i hvert fald fat i en hel masse danskere.

Mette Gjerskov
Forbrugerordfører for Socialdemokraterne
Fakta

Bag "6 om dagen"-kampagnen står Motions- og Ernæringsrådet, Forskningsforeningen frugt, grønt og kartofler, Fødevarestyrelsen, Gartneribrugets Afsætningsudvalg (GAU), Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen.

Parterne betaler hver et kontingent til kampagnen, i alt 800.000 kr. årligt. Heraf giver både Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen hver 150.000 kr.

"6 om dagen" anslår, at parterne derudover bruger ressourcer til en værdi af godt 3 mio. kr. i forbindelse med kampagnen.


Kilde: www.6omdagen.dk

Det er endnu uvist, hvad der skal ske med Fødevarestyrelsens kampagne "6 om dagen", der skal få danskerne til at spise mere frugt og grønt.

Kampagnen, der begyndte 1. januar 2004, og som er blevet en af de mest succesrige ernæringskampagner herhjemme, udløber nemlig til nytår - men endnu er der ikke truffet politisk beslutning om at lade kampagnen fortsætte, ligesom der ikke er afsat økonomiske midler til det endnu. Det sagde forbrugerminister Carina Christensen (K) i Folketingets spørgetime tirsdag.

"Nu vil vi gå ind og se på det. Vi skal evaluere kampagnen for at se, hvordan den virker, og om man kan få endnu mere ud af det ved at gå videre," sagde forbrugerministeren.

0:000:00