Minister afviser et opgør med modregning af EU-midler

En lang række organisationer med blandt andet DI, Dansk Erhverv, DM, IDA og flere vil have ændret regnereglerne for statens bidrag til forskning, så der ikke bliver modregnet for de penge, danske forskere trækker hjem. Det afviser Christina Egelund. 

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Chris Lehmann

Én krone ind, betyder én krone ud. 

Hver gang danske forskere lykkedes med at få EU's forskningsprogrammer til at finansiere dansk forskning, bliver beløbet modregnet i den danske stats forskningsbudget.

For hver EU-krone der kommer ind, går der slet og ret en krone mindre fra Finansministeriet til de danske offentlige forskningsfonde. Sådan har det været siden Danmark vedtog at have et offentligt forskningsbudget på én procent af BNP i 2013. 

Men det vil en bred vifte af organisationer nu have standset med et konkret forslag til regeringen. Det er blandt andet Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Dansk Industri og Dansk Erhverv, der står bag forslaget.

Reglerne, der tidligere har mødt meget kritik, betyder nemlig, at danske forskere og erhvervsorganisationer har meget lille tilskyndelse til at søge om penge i de europæiske forskningspuljer.

"Med den nuværende beregningsmodel har de danske forskningsinstitutioner ikke noget tydeligt incitament til at understøtte et øget engagement i EU’s programmer," står der i organisationernes forslag.

I stedet foreslår organisationen, at man i det offentlige forskningsbudget i stedet indregner et skøn for, hvor meget Danmark bidrager til EU's forskningsprogrammer gennem vores medlemsbidrag til EU.

{{toplink}}
Læs også

En lignende analyse er netop også blevet udgivet af Danmarks forsknings- og innovationspolitiske råd (DFiR) i rådets seneste rapport.

0:000:00