Om  
Troels Christensen

Fhv. V-MF skifter til LA

Byrådsmedlem i Slagelse, fhv. borgmester og tidligere MF for Venstre, Troels Christensen, har i dag meldt sig ind i Liberal Alliance, oplyser partiet. Skiftet kommer efter en eksklusion af Venstre.
Rasmus Nielsen
Troels Christensen begrunder sit valg med den liberale profil hos Liberal Alliance samt længere tids uro i Venstre i Slagelse Kommune: ”Jeg skal ikke lægge skjul på, at det er svært at skifte til et nyt parti efter 35 års medlemskab hos Venstre. Men jeg har følt, at mine liberale grundholdninger ikke længere blev bedst repræsenteret i Venstre, og at det ikke længere var et parti med højt til loftet. Et meget dårligt samarbejde i Venstre i Slagelse har slået hovedet på sømmet og har gjort, at min indmeldelse sker nu,” siger Troels Christensen i en pressemeddelelse. Han blev løsgænger i byrådet, efter at han blev ekskluderet af Venstres byrådsgruppe i Slagelse den 18. december. ”Et af mine væsentligste pejlemærker er kampen for en mere effektiv offentlig sektor og større personlig frihed. Den kamp ser jeg frem til at føre sammen med resten af Liberal Alliance,” fortsætter han. Liberal Alliances landsformand, Leif Mikkelsen, hilser Troels Christensens indmeldelse meget velkommen: ”Jeg kender Troels godt fra vores tid sammen i Folketinget. Han er en hårdtarbejdende liberal politiker, som vi glæder os til at arbejde sammen med i Liberal Alliance,” siger han. Troels Christensens tvillingebror, Villum Christensen, sidder i forvejen i Folketinget for Liberal Alliance.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Troels Christensen

Byrådsmedlem (K), Slagelse Kommune, musiker
lærer (Haslev Seminarium 1978), HD i afsætning (Handelshøjskolen i København 1991), HD(A)

0:000:00