Jelved: - Vi er alle politikere

Hvorfor gik du ind i politik?
Fordi det ville tage for lang tid, hvis jeg som lærer skulle lave samfundet om. Så var det nok bedre at gå ind i politik, tænkte jeg.

Da jeg blev politisk aktiv, var den økonomiske situation i Danmark fuldstændig vanvittig. Min mand, som også er lærer, og jeg havde tilbage i 1980'erne et stort parcelhus i Jyllinge. Vi havde også et sommerhus og en sejlbåd i lystbådhavnen. Villa, vovse og Volvo - alt sammen finansieret af skattefradrag. Man tjente penge ved at gældsætte sig. Havde man renteudgifter, trak man dem fra med 73 procent! I dag er det omkring 20 procent. Det blev simpelthen for meget. Og så ville jeg gerne skabe en skole og et samfund, hvor alle børn havde det godt.

Hvad er dit vigtigste poltiske mål?
Et samfund, hvor alle er anerkendt på lige fod, og hvor alle har ret til at være med i fælleskabet. Det værste er, når nogen føler, at de ikke er med i et fælleskab, hvor de bliver set som et selvstændigt individ. Demokrati er ligeværd. Hver gang vi sætter vores kryds, er vi lige meget værd. Vi er jo alle sammen mennesker på lige fod, og ingen fødes med privilegier. Bortset fra Kongehuset. Og det er jo så, hvad det er. Tilstanden, hvor alle er lige meget værd, har vi endnu ikke i Danmark. Der er stadig børn, der føler sig uden for.

Hvilken politiker har været en inspiration for dig?
Den, der har betydet mest, er P. Munch, som var Danmarks forsvarsminister og udenrigsminister i forskellige regeringer i første halvdel af 1900-tallet. Han var med til at danne Det Radikale Venstre.

Jeg har meget stor respekt for hans værdier. I sine erindringer skrev han, at han ikke troede på, at religion og trosretninger kunne løse problemerne i vores samfund. Han troede heller ikke, at vi som individ eller samfund er i stand til at forme eller sige, hvad det ideelle samfund er i morgen. Begge dele er jeg enig i. Vi skal følge vores værdier, men vi skal ikke lægge 'ismer' ned over nogen og sige: "Sådan skal det være!". Det går ikke. Vi er hver især myndige og lige mennesker.

Derfor er jeg også meget optaget af fælleskaber. Der møder man op frivilligt og er lige meget værd, uanset hvilken baggrund man har. Vi har en enormt stærk kultur i Danmark på dette område - foreningsdanmark, som vi kalder det.

Demokrati er ligeværd. Hver gang vi sætter vores kryds, er vi lige meget værd. Vi er jo alle sammen mennesker på lige fod, og ingen fødes med privilegier. Bortset fra Kongehuset.

Marianne Jelved (R)
Kulturminister

Hvis vi skal se ud over Danmark, hvilken politiker har så inspireret dig?
De europæiske tænkere, der skabte Kul- og Stålunionen. Robert Schuman og Jean Monet. Måske ikke dem som personer, men selve ideen, som de gjorde til virkelighed. Alle de overvejelser, der lå bagved ideen, som er så fantastisk vigtig. Det burde vi som borgere være mere optaget af, end vi er.

Ud over det nationale borgerskab har vi jo også unionsborgerskabet. Vi har EU-Domstolen og Europarådets menneskerettighedsdomstol, der kan håndhæve de rettigheder, som det internationale samfund har aftalt i fælleskab. Sådanne værdier er fantastisk centrale og meget vigtige. Vi skal være bevidste om vores europæiske identitet, for Danmark er jo ingenting uden Europa.

Hvilken politisk modstander har du størst respekt for?
Den tidligere konservative statsminister, Poul Schlüter. Han kom til i en meget besværlig tid i danmarkshistorien. Med energikrisen og med en økonomi, som var helt vild, som jo også fik mig til at blive politisk aktiv. Ingen regnede med, at han ville blive siddende længere end seks måneder. "Parfumesælgeren", som han blev kaldt.

Men han gik i gang med store reformer. Han afskaffede blandt andet dyrtidsreguleringerne, som jo var en fuldstændig sindssyg ting at have. Hele arbejderbevægelsen protesterede alligevel vildt og inderligt, da den blev afskaffet. Schlüter førte også fastkurspolitik, der gjorde, at vi ikke konstant var nødt til at devaluere. Og han lavede en skattereform i 1984, hvor rentefradraget blev sænket fra de 73 procent til omkring 50 procent på to år.

Han fik et nederlag, da befolkningen stemte nej til Maastricht-traktaten i 1992. Oppositionen - S, SF og Radikale - fik lavet et nationalt kompromis, og det fik han gennemført i Edinburgh. Det gjorde han, fordi han syntes, at det var det bedste for Danmark. Det er fantastisk, at en konservativ statsminister sætter sig ud over sit eget parti og sine borgerlige venner. Det har jeg stor respekt for.

Politikere har en travl hverdag. Hvad gør du, når du skal slappe af?
Så læser jeg.

Hvilken bog er den bedste, du har læst i år?
Kim Leines "Profeterne i Evighedsfjorden". Det er en meget stærk bog med et meget stærkt sprog. Den har været meget svær at komme væk fra, og det var svært at gå i gang med en anden bog efter den.

Men jeg er også meget optaget af samfundslitteraturen. Jeg har læst Ove Kaj Pedersens "Konkurrencestaten", der forklarer ideen om nationernes konkurrence, der går ud på, at Danmark som land er en del af en international kamp på viden, udvikling og kompetencer, og hvilke følger dette har. Jeg har diskuteret bogens argumenter med ham. Hvor meget kan vi ikke komme uden om, og hvor kunne vi have valgt andre løsninger? Det er interessant. Lars Bo Kaspersens "Danmark i Verden" er også god. Han beskriver ud fra en sociologisk-historisk baggrund, hvordan Danmark er blevet til det land, det er gennem internationale relationer. Det er en meget vigtig iagttagelse.

Min all time favorite bog er Herman Bangs "Tine" fra 1889. Den har jeg tvunget alle mine største klasser til at læse. Den er skrevet i et fabelagtigt sprog og med uudtalt satire om overklassen i Danmark.

Hvad er den bedste kulturoplevelse, du har haft i år?
Jeg har som kulturminister haft rigtig mange. Men hvis jeg skal vælge noget, som ikke gør alle de andre sure, må det være besøget i Sydney ved 40-års-jubilæet for Jørn Utzons Operabygning. Det bygningsværk er stadig helt fantastisk.

Er du stadig politker om fem år?
Ja, uden tvivl. Jeg mener i øvrigt, at alle mennesker er politikere.

Er du så stadig folketingspolitker om fem år?
Det ved jeg så ikke. Det er op til vælgerne.

Hvad fortyder du fra 2013?
Hvis der var noget, ville jeg ikke sige det.

Hvad ser du frem til i 2014?
Det bliver spændende at se, hvordan 200-året for folkeskolen bliver fejret. Det er den vigtigste kulturinstitution, vi har. Jeg ved, at der er flere forberedelser i gang. Jeg har blandt andet medvirket i et arrangement, som Lærerforeningen laver.