FN's verdensmål i prioriteret rækkefølge for Danmark

Regeringen har forpligtet sig til at opfylde målet om en 70% reduktion af CO2-udledninger inden 2030 som et løfte over for vores vælgere. Samtidig har Danmark også underskrevet Kunnming-Montreal-aftalen om at stoppe tilbagegangen af biodiversitet og skal inden 2027 leve op til EU's vedtagne direktiver om naturgenopretning. Disse direktiver kræver, at vi beskytter og genskaber livet i havet (Verdensmål 13) og på land (Verdensmål 14), der følger med. Konsekvensen af ikke at opfylde disse forpligtelser er betydelig. Europakommissionen vil sanktionere Danmark, og der vil blive lagt maksimalt pres på os for at sikre, at vi lever op til vores forpligtelser. 

Så hvad er vigtigst for Danmark?

Er det FNs verdensmål nummer 7 og 13, Bæredygtig energi og klimaindsatsen? Eller er det verdensmål 14 og 15, livet i havet og livet på land? Og kan man egentlig prioritere i FNs verdensmål? For ambitionerne hos den nye regering er klare. Ingen løsninger på vores tids største krise må forværre den anden. Og er det ikke muligt at finde løsninger der bringer os tættere på at nå både klima og naturmålene?

Flere førende danske virksomheder mener, at det er muligt, og ser konkurrencemæssige fordele i, at det bliver et decideret krav i offentlige udbud og forbrugerefterspørgsel. For Danmark vil konsekvenserne ved ikke at tage hensyn til allerede underskrevne EU-direktiver, også være afgørende, når hammeren falder i 2027.

Så hvem skal vi stå til ansvar overfor først? Er det vælgere i 2025 eller er det sine tiltrådte forpligtelser til EU, der senest skal være løftet i 2027?

Deltagere:

• Ole Birk Olesen, naturordfører, Liberal Alliance
• Bo Øksnebjerg, generalsekretær, WWF Verdensnaturfonden
• Martin Lidegaard, partiformand, Radikale Venstre
• Ulrik Stridsbæk, Vice Predisent, Ørsted

Moderator:

• John Wagner, politisk kommentar