Patienter skal ikke behandles ens

Mens vi kan glæde os over, at flere og flere bliver ældre, så har vi stadig en gruppe medborgere, der dør allerede, mens de er i 50'erne eller 60'erne. Enten på grund af livsstilssygdomme eller fordi f.eks. psykisk sygdom skygger for alvorlige somatiske sygdomme. Det er ikke godt nok

Ulla Astman
Regionrådsformand i Region Nordjylland (S)

Af Ulla Astman
Formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner og regionrådsformand i Region Nordjylland (S)

Sundhedsvæsnet skal behandle folk forskelligt for at behandle dem lige. Med en nytænkning af sundhedspolitikken kan vi flytte indsatsen i sundhedsvæsenet, så vi fanger borgerne, før de bliver patienter i et sygdomsvæsen.

I et land, hvor vi har fri og lige adgang til et velfungerende sundhedssystem, er det på høje tid, at vi tager middellevetiden alvorligt og får gjort op med uligheden i sundhed.

For mens vi kan glæde os over, at flere og flere bliver ældre, så har vi stadig en gruppe medborgere, der dør allerede, mens de er i 50'erne eller 60'erne. Enten på grund af livsstilssygdomme eller fordi f.eks. psykisk sygdom skygger for alvorlige somatiske sygdomme. Det er ikke godt nok.

Der skal skabes sammenhæng
Derfor skal vi ikke være bange for at opsætte ambitiøse mål – for eksempel om at forbedre middellevetiden, så vi kan måle os med de lande, vi normalt sammenligner os med.

Sygehusene er hvert år i kontakt med næsten halvdelen af alle danskere, og mere end 90 procent af danskerne er i kontakt med den praktiserende læge.

Det potentiale skal udnyttes, og som den ansvarlige myndighed for både sygehuse og de praktiserende læger er det oplagt, at vi i regionerne anlægger et helhedssyn og påtager os et bredere ansvar for danskernes sundhed, herunder for de sammenhænge og det samarbejde, der skal skabes mellem kommuner, sygehuse og praksissektor.

Sygehusene skal have en mere udadvendt rolle, hvor praktiserende læger og for eksempel hjemmesygeplejersker i højere grad skal kunne trække på sygehuslægernes ekspertise.

Aktiv handling
I regionerne skal vi sammen med kommunerne og med almen praksis i front handle langt mere aktivt, systematisk og målrettet for at forebygge, opspore og behandle sygdom så tidligt som muligt. Vi skal gå i aktion, når de første symptomer melder sig, og ikke først når sygdommen sætter ind for alvor.

Der er behov for en forstærket indsats, og vi er i regionerne parate til at målrette vores indsatser på en ny måde. Det gælder både i den overordnede planlægning og organisering af sundhedstilbuddene og i mødet med den enkelte borger og patient. Sagt mere enkelt:

Sundhedsvæsnet skal behandle folk forskelligt for at behandle dem lige. Ikke alle har for eksempel behov for samme mængde opfølgning og kontrol – så hvorfor ikke målrette ressourcerne til dem, der har behovet?

Uligheden skal afdækkes
Vi skal gennem blandt andet forskning afdække og identificere, hvor der er ulighed i sundhed. Det skal blandt andet ske ved at udbygge sundhedsprofilerne med nye fokusområder, eksempelvis børns eller befolkningsgrupper af anden oprindelse end dansk.

Viden fra befolkningsundersøgelser og sundhedsprofiler skal bruges systematisk til at sikre målrettede tilbud og til at planlægge og udvikle sundhedsvæsenets tilbud og indsatser.

Brug for nytænkning
Hvis alle skal have de samme muligheder for at få et sundt og langt liv, kan det ikke nytte noget, at vi behandler alle ens. Alle borgere møder sundheds- og velfærdssystemet med forskellige forudsætninger.

Derfor er vi også nødt til at nytænke sundhedspolitikken, så den i højere grad tager højde for vores - borgernes, patienternes og regionernes - forskelligheder.

En sund befolkning bør være pejlemærket for os alle - og det forudsætter, at der ikke er grupper, der på grund af uddannelse, køn, etnicitet eller social baggrund har ringere muligheder for et sundt liv og for at komme sig efter sygdom.

Med en nytænkning af sundhedspolitikken kan vi flytte indsatsen i sundhedsvæsenet, så vi fanger borgerne, før de bliver patienter i et sygdomsvæsen.