Debat

Skandaløst få boliger til handicappede

Tilstanden for boliger til handicappede er mildt sagt til renovering. Men hvor bliver pengene af, spørger Kirsten Nissen.
Der er alt for få handicapboliger, og mange af dem, som findes, er i dårlig stand, mener Kirsten Nissen.
Der er alt for få handicapboliger, og mange af dem, som findes, er i dårlig stand, mener Kirsten Nissen.Foto: Pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kirsten Nissen 
Socialpædagogernes forbundsformand

Junglelov. Det er vist den form for lov, der gælder, når kommunernes pengekasse skal fordeles. De, der råber højest, får. Og de, der ikke har overskud til at protestere, må se sig overhalet indenom.

Så når der skal fordeles penge til investeringer i offentligt byggeri, er det lige nu de uhumske skoletoiletter, vi hører om. Der er vist heller ingen tvivl om, at de trænger til renovering. Til gengæld har der været meget stille, når det handler om tilstanden for vores boliger til udviklingshæmmede, fysisk handicappede og sindslidende.

Og her kan man virkelig tale om byggeri, der trænger til renovering og udvidelse. Men ifølge tal fra AE-Rådet er byggeriet og renoveringen på handicapområdet faldet med to tredjedele siden 2001.

Det betyder nemlig ikke bare, at de boliger, vi tilbyder udviklingshæmmede, fysisk handicappede og sindslidende, er nedslidte og i en fuldstændig uacceptabel stand. Det betyder også, at der allerede nu mangler markant mange boliger til det her område.

Kirsten Nissen
Socialpædagogernes forbundsformand

I kroner og øre handler det om et fald fra 481 mio. kr. i 2001 til 167 mio. kr. sidste år. Og det er vel at mærke i en periode, hvor vi som samfund generelt har oplevet en stor velstandsfremgang.

Det er hårrejsende, og vi kan ganske enkelt ikke være det bekendt.

Det betyder nemlig ikke bare, at de boliger, vi tilbyder udviklingshæmmede, fysisk handicappede og sindslidende, er nedslidte og i en fuldstændig uacceptabel stand. Det betyder også, at der allerede nu mangler markant mange boliger til det her område.

Når der bygges færre nye pladser og ikke renoveres tilstrækkeligt, giver det lange ventelister. Ventelister, der er fyldt med voksne udviklingshæmmede, som må bo hjemme hos far og mor, mens de venter. Unge fysisk handicappede som bliver placerede på plejehjem sammen med ældre mennesker, mens de venter. Eller sindslidende, der ikke bliver udskrevet fra hospitalet på grund af manglende botilbud.

Kommunerne har efter kommunalreformen overtaget næsten 90 procent af pladserne på botilbudene fra de tidligere amter. Nogle kommuner har overtaget langt flere botilbud end andre. Og det betyder, at nogle kommuner driver botilbudene, mens andre i højere grad køber pladser hos nabokommunerne.

En del kommuner - typisk de små - vil derfor være afhængige af at kunne købe tilstrækkeligt med pladser hos andre kommuner til deres handicappede borgere. Og i takt med at ventelisterne vokser, vil de kommuner, der har pladser til salg, med stor sandsynlighed fylde deres ledige pladser med egne borgere, før de går ud og tilbyder nabokommunen pladser.

Der er derfor lagt i ovnen til, at kommunerne indbyrdes vil skulle forhandle pris og indhold af disse bosteder. Det kræver i hvert fald en overordnet planlægning og en strategi for, hvordan vi bedst muligt tager vare på de her særlige målgrupper, der ikke bør spredes rundt i ikke-specialiserede kommunale tilbud, men tilbydes det, de har behov for.

Da der jo er indført 100 procent takstfinansiering af alle pladser og indført køb og salg af pladser mellem kommunerne via tilbudsportalen.dk, må vi forvente, at økonomiske hensyn vil komme i første række, når kommunerne tager stilling til indsatsen på både børn og unge- og voksen-handicapområderne fremover.

Det gør ikke sagen mindre alvorlig, at der i økonomiaftalen for 2009 mellem finansministeren og KL og det netop indgåede finanslovsforlig udelukkende afsættes yderlige anlægsmidler til børnepasning, folkeskole og ældreområdet. Heller ikke i regeringens kvalitetsfondsmidler er der taget højde for handicapområdet.

Så det her handler altså ikke kun om, at det er uanstændigt, at vi behandler vores svageste grupper så dårligt. Det handler i min optik også om, at vi er nødt til at se finansieringen af det her område efter. Med økonomiaftalen fra i sommer lappes et par huller i finansieringen efter kommunalreformen.

Men i aftalen lover regeringen også at kigge på hele finansieringen, når regnskaberne for 2008 foreligger. Det er jeg glad for, og det har jeg tænkt mig at holde dem fast på. Vi vil i hvert fald anbefale en ændring af finansieringen af hele det særlige sociale område.

Socialpædagogerne vil over vinteren gennemføre en analyse af, hvordan det ser ud med den fysiske kapacitet og de fysiske faciliteter på handicapområdet. Vi håber, at vores undersøgelse vil resultere i bedre dokumentation af udviklingen på området. Dokumentation, som kan bruges til at kaste lys på et område, der har svært ved at klare sig i den junglelov, der lige nu hersker.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kirsten Nissen

fhv. næstformand, Danske Ældreråd, formand, Københavns Ældreråd
pædagog

0:000:00