R vil sikre sindslidende mod social deroute

Hvis ikke vi er villige til at investere i den tidlige indsats, så skyder vi os selv i foden til at forebygge behovet for førtidspension på længere sigt.
Lone Dybkjær
Sundhedsordfører for De Radikale
I 2007 gik cirka 6.000 mennesker på førtidspension pga. psykiske lidelser som depression og angst. Det er tre gange så mange som for ti år siden, skriver dagbladet Politiken.
Med et nyt forslag vil De Radikale forsøge at vende kurven for unge, hvis psykiske lidelser i stigende grad fører til førtidspension.
De Radikale arbejder med den såkaldte "Social 2015-plan", som sætter klare mål for, at behovet for førtidspension skal være reduceret med 20 pct. i år 2015.
En af metoderne er at sikre, at folk, der kan helbredes, ikke tildeles førtidspension, men får tid og ro til at blive behandlet og finde vej tilbage til arbejdsmarkedet.
Som et led i planen har partiet en række initiativer målrettet til voksne med psykiske lidelser. Især skal indsatsen i den tidlige fase styrkes.
Læger skal kunne henvise til psykolog uanset diagnose
De Radikale foreslår eksempelvis, at praktiserende læger skal kunne henvise til psykologhjælp uanset diagnose. I dag kan man ikke få tilskud fra sygesikringen til behandling for maniodepressive lidelser, angst og tvangsneuroser.
"Det er uklogt, at vi ikke stiller alle redskaber til rådighed for de praktiserende læger, som møder borgerne først. Hvis ikke vi er villige til at investere i den tidlige indsats, så skyder vi os selv i foden til at forebygge behovet for førtidspension på længere sigt," siger Lone Dybkjær, sundhedsordfører for De Radikale i en pressemeddelelse.
Praktiserende læger med sindslidende patienter i behandling skal have supervision fra de psykiatriske afdelinger - og de skal efteruddannes til også at kunne rådgive pårørende og arbejdsplads om, hvordan man kan bidrage til, at sindslidelsen ikke også fører til social deroute.
"Vi vil gerne have en dialog med de praktiserende læger for at se, om ikke vi kan styrke egen læges indsats for de sindslidende. Vi tror, de praktiserende læger med de rette redskaber kan spille en større rolle for både patient og pårørende. Og samtidig skal der være hjælp at hente til behandlingen af sindslidelserne fra eksperter," slutter Lone Dybkjær.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- B 10 En handlingsplan for at sikre retssikkerheden ved anbringelse og tvangsbortadoption af børn og for at etablere en forvaltningsdomstol (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl


























