Ældreministerium ikke populært på Christiansborg

ÆLDREMINISTERIUM: Politikerne på Christiansborg udtrykker generel skepsis over for oprettelsen af et ældreministerium. Ældre Sagen er bekymrede.
Foto: Colourbox.com
Lars Beck
Ældre Sagens foreslag om et ældreministerium bliver nu skudt ned fra politisk side. Argumentet var, at størrelsen på det nu tidligere velfærdsministerium medførte for lidt fokus på ældreområdet. Men Folketingets partier mener ikke, at det er aktuelt med et ældreministerium.

Hos Dansk Folkeparti er holdningen, at løsningen ville være at gå for vidt.

"Vi mener, at den bedste løsning ville være et socialministerium, som det så ud tidligere. Ideen med velfærdsministeriet var at bringe flere områder sammen, men det viste sig, at Karen Jespersen ikke kunne dække det hele. Et ældreministerium er ikke nogen god ide, da det vil blive for detaljeret," siger socialordfører Dennis Flydtkjær.

Venstrefløjen enig
Ifølge ældreordfører Meta Fuglsang (SF) skal et større fokus på ældrepolitikken komme på anden måde, og hun er dermed heller ikke positiv over for ideen.

0:000:00